Faglig ledelse løfter stolthed, kvalitet og samarbejde

Med sygeplejen i centrum har et ihærdigt lederteam på Afsnit for ældresygdomme på Herlev Hospital stoppet massiv medarbejderflugt og ansat en stribe ny sygeplejersker. Ifølge nyt forskningsstudie i faglig ledelse blandt sygeplejersker og afdelingssygeplejersker opleves den faglige kvalitet højere på afdelinger, hvor lederen udøver faglig ledelse. Uden faglig ledelse bliver ledelsesarbejdet begrænset til drift og tilpasningsopgaver. Derfor bør der gøres plads til fagligheden i offentlig ledelse, lyder det fra forsker og ledende sygeplejerske.

Læs hele temaet om faglig ledelse i den digitale udgave af magasinet Forkant. Side 18 - 28.

Afsnit for ældresygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital er noget så sjældent som en medicinsk afdeling, der er gået fra massiv medarbejderflugt til i dag 20 faste og endda højt specialiserede sygeplejersker, der bliver. Kuren var faglig ledelse med fokus på kernen i sygeplejen – og altid at sige ja til nye udfordringer.

„Jeg mener faktisk, at vi for seks år siden var helt nede på tre faste sygeplejersker,“ funderer fungerende afdelingssygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist Johanne Juhl Hybschmann.
    „Vi var nede og skrabe bunden,“ istemmer afdelingssygeplejerske Louise Dam Falkedal, der til daglig kun lyder navnet Falke og for tiden er på barsel.
    „Vi var nok også begge to tæt på at løbe fra det hele. Men jeg tror, at Johanne og jeg havde en pagt om ikke at smutte uden at orientere hinanden først.”
    „Og så havde vi begge været på afdelingen under vores uddannelse, så vi havde det samtidig sådan, at vi bare måtte være i det og klare det. Vi havde også et godt forhold til den daværende afdelingssygeplejerske, så da Louise blev tilbudt at blive konstitueret efter hende, havde der allerede været så megen uro, at ingen af os kunne overskue at skulle have en ny leder ude fra. Så Louise tog posten, og vi blev,“ fortsætter Johanne Juhl Hybschmann.
    De overvandt uroen, og i dag er Louise Dam Falkedal afdelingssygeplejerske for 20 sygeplejersker, alle med højt specialiserede kompetencer inden for geriatrien, samt fire faste assistenter. Under hendes barsel er klinisk sygeplejespecialist Johanne Juhl Hybschmann hendes stedfortræder.
    På afsnittet, der tæller 20 sengepladser, har afdelingssygeplejersken hele ledelsesansvaret, fra strategisk og faglig ledelse til økonomi-, drift- og personaleledelse.
    Spørger man hendes leder, ledende oversygeplejerske på hospitalets Afdeling for Medicinske sygdomme Flemming Olsen, tilfalder æren for miraklet på Afsnit for ældresygdomme, sengeafsnit 1 helt og holdent det ledende makkerpar.
    Der har selvfølgelig ikke været overnaturlige kræfter på spil, men derimod et beslutsomt fokus på faglig ledelse, tilsat et, set udefra, næsten skrækindjagende mod på konstant at tage imod nye udfordringer, indgå i nye projekter og afprøve nye ideer.

Sygeplejen i centrum

Efter at have ansat en stribe nye medarbejdere kunne afdelingssygeplejersken hæve blikket for andet end bare drift og begynde at fokusere på sygeplejen.
    „Den fylder meget hos os. Når man har en leder, der fremhæver sygeplejen, så smitter det af på medarbejderne. De kan mærke lederens fokus på deres kernekompetencer, og så bliver de,“ mener Johanne Juhl Hybschmann.
    „I lang tid har sygeplejersker generelt fået opgaver, der egentlig ikke har noget at gøre med det, de har uddannet sig til. Det anderledes hos os består i, at vi har flyttet fokus til, hvad vi med sygeplejen kan bidrage med – og insisteret på at holde fast i det. For der kommer jo hele tiden nogen, der gerne vil have os til at løse nogle af alle de andre opgaver, der også er på et sygehus. Og selvfølgelig skal sygeplejersker også bidrage til at løse de fælles opgaver, men vi skal først og fremmest udøve god sygepleje til vores patienter,“ supplerer Louise Dam Falkedal.
    På afsnittet var der tidligere stort fokus på den lægelige del i patientbehandlingen, men netop geriatrien er, ifølge Louise Dam Falkedal, et fantastisk speciale for sygeplejersker, fordi de her kan bruge alle deres kernekompetencer.
    „Jeg har altid interesseret mig for sygeplejen som selvstændig profession, og hvad vi som sygeplejersker kan bidrage med i de enkelte patientforløb. Det må være vores fornemste opgave at byde ind med den bedst mulige sygepleje og koncentrere os om den,“ fortsætter hun.
    „Det er min oplevelse, at når sygeplejerskerne mærker, at det er sygeplejen, lederen efterspørger, så er det også den vej de går. Og der, de finder glæden og ikke mindst deres faglige stolthed. Ved at vise dem, at sygeplejen er uundværlig, mærker de også, at de som sygeplejersker er uundværlige.”

Prioritering og stolthed

Fra begyndelsen af processen måtte der prioriteres og skæres opgaver fra med opbakning fra den ledende oversygeplejerske, f.eks. en række serviceopgaver med servering af mad fra buffeten, som i stedet blev varetaget af serviceafdelingen.
    „Indstillingen er, at sygeplejerskerne skal varetage sygepleje, lægerne tager sig af lægelige opgaver osv. Det nytter ikke, at alle faggrupper går rundt og gør det samme. Patientforløbene bliver bedre, når vi bidrager med vores monofaglige kompetencer, som supplerer hinanden i et stærkt tværfagligt samarbejde. Det er det, den indlagte patient har behov for,“ uddyber Louise Dam Falkedal.
    At der undervejs blev afsat ressourcer til ansættelse af en klinisk sygeplejespecialist er også et udtryk for en ledelsesmæssig prioritering, der styrker sygeplejefagligheden.
    „Det er vigtigt, at man oppe fra prioriterer de sygeplejefaglige funktioner og viser, at de er vigtige. Det var ansættelsen af kliniske sygeplejespecialister i alle afsnit – hos os Johanne – også et tydeligt signal om. De understøtter dagligt sygeplejerskernes faglighed og kompetenceudvikling, så de hele tiden er klædt på til den komplekse opgave, de står over for i dagligdagen,“ siger hun.
    I dag orienterer medarbejderne på tværs af fagligheder hele tiden hinanden om, hvad de gør og hvorfor. Det har bl.a. ført til en lægegruppe, der er meget stolt af afsnittets sygeplejersker og giver udtryk for det.
    „Lægernes stolthed er endnu en faktor, der bidrager til sygeplejerskernes faglige stolthed. Det betyder noget, at anerkendelsen kommer ude fra, fra lederen eller andre faggrupper, for sygeplejersker vil grundlæggende gerne have, at alle omkring dem har det godt,“ siger Louise Dam Falkedal.
    Sin egen ledelsesstil forklarer hun med, at det skal være synligt for både sygeplejerskerne selv og de øvrige faggrupper, hvilke opgaver de egentlig udfører. Og at hun skal være anerkendende i sin tilgang og tydelig omkring, hvad sygeplejerskerne gør godt, og hvad der fungerer. Det kræver tid, ikke mindst når arbejdet foregår i treholdsskift.
    „Men så må jeg eller Johanne sørge for også at være der på aftenvagterne, så vi er i kontakt med alle,“ understreger hun.

Udvikling nonstop

På sengeafsnittet står løbende kompetenceudvikling i dag højt på prioriteringslisten, for sygeplejerskerne skal være klædt på til de daglige opgaver og have adgang til den nyeste viden om sygepleje. Derfor er uddannelse en daglig foreteelse, på personalemøder og afdelingskonferencer eller bare i den løbende evaluering af opgaverne og løsningen af dem.
    Dertil kommer egentlige undervisningsdage, som kan handle om hvad som helst og gerne på medarbejdernes initiativ. Eneste regel er, at medarbejderne skal kunne finde mening i emnet.
    „Vi underviser og reflekterer monofagligt på daglig basis og hver anden uge tværfagligt. Det kan handle om forandringer, som da vi i sommer blev flyttet til hospitalets nybyggede akuthus, fordi vi som speciale nu prioriteres på akutområdet. Dermed fik vi adgang til enestuer, hvilket er en stor fordel i forhold til f.eks. patienter med delir, der kan være meget urolige om natten. En positiv ændring, men der følger også altid udfordringer med forandringer,“ fortæller Louise Dam Falkedal.
    Som om det ikke var undervisning nok, er sengeafsnittet også ved at opbygge sig et ry som et sted, hvor man næsten er med på den værste. I hvert fald har sygeplejerskerne rigelige muligheder for at være med på udviklingsprojekter.
    „Når der kommer nogen ude fra med en ide eller et udviklingsprojekt, har vi været hurtige til at sige ja hver gang,“ forklarer Johanne Juhl Hybschmann.
    Det kan være et universitet, der vil afprøve en innovations-workshop om ældres problemer med at falde, afprøvning af virtual reality-briller til træningsbrug eller en sengegynge, der kan virke beroligende på urolige patienter. 
    „Vores grundlæggende holdning er, at har man indstillingen og overskuddet til det, og kan det praktisk lade sig gøre for en eller flere af medarbejderne, så siger vi ja. Og både sygeplejerskerne og assistenterne synes, det er fedt at være med til at afprøve noget nyt. Men uanset, hvad det drejer sig om, skal det være noget, der kan komme patienterne til gode,“ understreger Johanne Juhl Hybschmann.
    For tiden kan falde lang for de ofte langtidsindlagte patienter på afsnittet, der ikke kan tilbydes træningsfaciliteter eller anden adspredelse end tv og kaffe. De forskellige udviklingsprojekter er udelukkende tilbud til sygeplejerskerne som et supplement til patientbehandlingen, og interessen er stor.
    „De brænder alle for at arbejde med patienter inden for vores speciale. Samtidig er udviklingsprojekterne med til at bryde rutiner og løse opgaver på nye måder. Så i kombination med den tydelige anerkendelse faggrupperne imellem, er projekterne en væsentlig del af fastholdelsen af sygeplejerskerne som gruppe,“ tilføjer Johanne Juhl Hybschmann.
    „De har både mulighed for at udvikle sig og shine, og de går alle gerne længere for patienterne.”

Læs også disse temaartikler:

Sygeplejefagligheden løfter samarbejdet

Faglig ledelse løfter oplevelsen af faglig kvalitet

Gør plads til fagligheden i faglig ledelse

Emneord: 
Kvalitet
Ledelse