Forkant
Fælles ledelse er helt nødvendig
Næstformanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Leila Lindén, kan slet ikke forestille sig, at hospitaler kunne fungere uden fælles ledelse mellem læger og sygeplejersker.
Forkant 2021 nr. 2, s. 13
Af:
Thomas Garlov, Journalist, thg@dsr.dk
„Hospitalet består helt primært af to fag, der hele tiden skal arbejde sammen: Lægens behandling og sygeplejerskens pleje og opfølgning før og efter. Derfor er det helt naturligt, at ledelsen også består af begge fag, som på samme måde supplerer hinanden.“
Leila Lindén er ikke i tvivl om, hvordan ledelse i sundhedsvæsenet bør indrettes i fremtiden. Det bør være akkurat, som det foregår i dag – et tæt samarbejde og med ligestillet ledelse. For den ledende læge og den ledende sygeplejerske supplerer hinanden med deres forskellige viden og tilgang til patienten.
„Når de to mennesker, lægen og sygeplejersken, fungerer godt sammen, så kører det rigtig godt. Det skaber en helhed i ledelsen, som er vigtig både i forhold til patienterne men også i forhold til medarbejderne,“ tilføjer politikeren.
Leila Lindén er næstformand i sundhedsudvalget i Region Hovedstaden og arbejder derfor sundhedspolitisk hver eneste dag.
Men hun kender også livet på hospitalet indefra fra sin karriere som sygeplejerske, ledende sygeplejerske, sygeplejefaglig direktør på Rigshospitalet og fra sin tid som politisk formand for hospitalsbyggerierne på Rigshospitalet siden 2014.
Ledelse på egen krop
Leila Lindén var selv med til at sætte ledelse på dagsordenen for sygeplejerskerne, da hun tilbage i 1970´erne valgte at supplere sin uddannelse som sygeplejerske med uddannelse i ledelse.
„Vi blev flere og flere sygeplejersker, som fik øjnene op for, at der var brug for vores overblik for at styrke ledelsen. Det startede ret naturligt ved, at vi jo bare gerne ville have det hele til at fungere så godt som muligt. Sådan havde jeg det også selv. Altså, når der er brug for blod til stue syv, så skal der blod til stue syv. Jeg havde mere og mere øje for den oversigtstavle på operations- og narkoseafdelingen, hvor vi skulle have overblik over alle dagens opgaver. Til sidst tog jeg skridtet fuldt ud og fokuserede på ledelsesarbejdet. Jeg tog først en diplomuddannelse i ledelse og også forskellige merkonomfag. Senere også en masteruddannelse i ledelse. Vi var mange sygeplejersker, der på dén måde opdagede, at vi har et særligt blik for, at få det hele til at fungere. Det ligger egentlig ret naturligt.“
Ledelse foregår på kryds og tværs
Leila Lindén synes, at den fælles ledelse mellem læge og sygeplejerske er den perfekte vej til en optimal ledelse i sundhedsvæsnet.
„I dagligdagen foregår ledelsen ved, at man vender ting og beslutninger på kryds og tværs. Vores forskellige tilgang til behandlingen er virkelig et plus. Lægen har vigtig viden på nogle felter, sygeplejersken har vigtig viden på andre felter. Jeg oplever det i øvrigt også i dag, hvor jeg sidder som politiker i Region Hovedstaden. Når vi beder om input fra vores ledelser på hospitalerne, så sker det meget ofte, at man møder op netop som makkerpar, ledende læge og ledende sygeplejerske. Og det er tydeligt at mærke, hvordan der er gavn af netop de forskellige fagligheder og tanker også i ledelsesarbejdet,“ siger Leila Lindén, og fortsætter:
„I dagligdagen kan det faktisk være svært for den ledende læge at få nok tid til at kunne prioritere ledelsesarbejdet. Den lægelige leder har meget ofte fokus på det rent lægelige og er nødt til at have fokus på behandlingen. Man mister simpelthen håndelag og erfaring, hvis man ikke selv er tæt inde i behandlinger, operationer og så videre. Men ledelsesarbejdet kræver også konstant nærvær og fokus. Det kan ledelsesstrukturen med den fælles ledelse derfor løse.“
Leila Lindén roser samtidig sygeplejerskerne for at have prioriteret ledelse i deres egne personlige uddannelser.
„Det styrker ledelsen og er vigtigt for sundhedsvæsenet. Men samtidig er det også vigtigt for hele faget. Det giver et tydeligt signal om, at der er mulighed for at skabe sig en karriere og at udvikle sig gennem hele arbejdslivet. Derfor ville det også være et helt forkert signal, hvis man pludselig droppede det nuværende ledelsessystem, og sygeplejerskerne konsekvent skulle rende rundt efter en eller anden pibe, som måske endda ikke havde det fulde ledelsesfokus. Det ville aldrig komme til at fungere. Som jeg ser det, er der ingen argumenter for at ændre det ledelsessystem, som vi nu har opbygget, og som sikrer, at tingene fungerer og hænger sammen i hospitalernes hverdag.“