Nye titler og nye klynger

Hvordan vi opfattes, handler rigtig meget om, hvordan vi selv præsenterer os. Det gælder alle steder i livet, hvor vi træder ind på en ny scene. Og det gælder ikke mindst i forbindelse med vores arbejde. Det handler både om toneleje og fremtoning, stiller vi os ind i midten eller går vi ude langs siden? Og det handler i høj grad også om, med hvilken titel vi helt enkelt præsenterer os i den nye sammenhæng. Fordi sådan som vi vælger at præsentere os, sådan bliver vi også opfattet.

Derfor er det et vigtigt nyt signal, at de ledende sygeplejersker i det regionale sundhedsvæsen nu skifter deres ledertitler. De nye titler får betydning for regionalt ansatte ledere og også for de kommunalt ansatte ledende sygeplejersker.

Signal i nye titler

Men lad mig starte med at pege på betydningen for de ledende sygeplejersker i det regionale sundhedsvæsen.
     For det første er de nye titler et signal om, at den pågældende sygeplejerske er leder og derfor har en anden opgave end det øvrige personale. De to nye titler, chefsygeplejerske og oversygeplejerske, sender præcis dét signal.
     For det andet sender de nye titler et signal om, at den pågældende ledende sygeplejerske er ligeværdig leder med sin lægelige kollega, cheflægen eller den ledende overlæge. Dette signal er mindst lige så vigtigt. Vi indgår i en fælles og ligeværdig ledelse og har et ligeværdigt samarbejde. 
     De nye titler er dermed en vigtig mulighed for, at vi også får italesat det ledelsesansvar, som vi er ansat til at udføre.
     I dagligdagen er ledelsesarbejdet ofte en vigtig opgave med at skabe plads, involvere og engagere, hvor vi ikke automatisk italesætter selve ledelsen. Vi inddrager, skaber entusiasme og understøtter. Og det er jo alt sammen både fint og rigtigt.
     Men bagved og samtidig udøver vi en vigtig og ansvarlig funktion med at lede og sikre hele den strategiske ledelse – og det skal naturligvis hverken skjules eller nedtones. Det er faktisk en helt naturlig del af vores funktion, hvilket de nye titler rigtig fint er med til at synliggøre.

Ligeværdigt samarbejde udvikles

Den ligeværdige ledelse med vores ledende lægekolleger fungerer heldigvis rigtig fint langt de fleste steder i vores sundhedsvæsen. De nye titler medvirker til at signalere denne ligeværdige ledelse.
     Men jeg føler samtidig behov for at understrege, at den kommende tid bliver vigtig for at sikre, at det ligeværdige samarbejde både fortsætter og også gerne udvikles yderligere.
     Lægernes ledelsessystem er under forvandling. Det var dét, der udløste hele denne snak om titler og ledelsessamarbejdet. Det kan i den kommende tid måske også risikere at skabe lidt usikkerhed om, hvordan ledelsesstrukturen for lægerne skal indrettes helt praktisk i hverdagen.
     I så fald skal vi da byde ind med vores faglighed i udviklingsarbejdet. Men også indgå aktivt i drøftelser om, at lægernes nye struktur ikke må risikere at skade det gode samarbejde på tværs af vores fagligheder.
     At det er lykkedes os at få nye ledertitler i det regionale system får også betydning for ledende sygeplejersker i kommunale lederstillinger.
     Og måske i særlig grad nu, hvor hele sundhedsvæsenet skal vænne sig til en ny struktur med nye sundhedsklynger.

Stærkt fagligt ledelsesfællesskab

For vejen til de nye titler viser hele grundideen i at samle de ledende sygeplejersker i et fagligt fællesskab.
     Jeg støder ind imellem på en enkelt kollega, der spørger, om det overhovedet kan betale sig af have en organisation for de ledende sygeplejersker. Det er ikke ofte, men det sker. Og hele forløbet frem mod, at de ledende sygeplejersker på de regionale arbejdspladser nu får nye titler, viser præcis, hvad vi kan, når vi er sammen.
     For et år siden kom lægernes nye struktur pludselig ind fra højre – hen over en nat. Det skabte helt naturligt usikkerhed om vores situation. Lederforeningen fik samlet afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker til møder, hvor vi sammen fik vendt situationen. Siden har vi med jævne mellemrum været samlet.
     Via vores faglige fællesskab har vi kunnet opdatere, debattere og vende, hvordan der kunne skabes en god løsning.
     Vores faglige organisation – Lederforeningen og Dansk Sygeplejeråd – har forhandlet med arbejdsgiverne. Ledere rundt om i landet har sammen taget initiativer lokalt. Og på landsplan har de ledende sygeplejersker udarbejdet og underskrevet en fælles opfordring til arbejdsgiverne på tværs af vores arbejdspladser … og derfor med ekstra styrke.
     Forløbet har derved vist, at vi sammen har en særlig styrke. En styrke i kraft af, at vi er samlet i samme organisation. En styrke vi har, hvad enten det handler om det regionale eller det kommunale sundhedsvæsen.

Sammenhæng via ledende sygeplejersker

Måske bliver der ekstra brug for denne styrke i den kommende tid?!
     For det er lidt underligt at konstatere, at der desværre er så lidt fokus på den kapacitet, som de ledende sygeplejersker har – og kan byde ind med, når de kommende sundhedsklynger skal til at fungere.
     De nye sundhedsklynger, der træder i kraft her til sommer, skal medvirke til at skabe et bedre samarbejde mellem regionernes hospitaler og den efterfølgende kommunale sundhedsindsats. Men tilsyneladende uden rigtig at indtænke vores mulige kapacitet og rolle som ledende sygeplejersker. Det synes jeg, er skuffende og underligt. For vi har ikke så få gange gjort opmærksomhed på netop denne mulighed for at skabe bedre sammenhæng i sundhedsindsatsen via de ledende sygeplejersker.
     Vores funktion og rolle kunne blive et helt naturligt omdrejningspunkt i målet om at skabe et nært sundhedsvæsen tæt på patienter og borgere.
     De nye sundhedsklynger skal som sagt træde i kraft den 1. juli og får betydning både for den regionale og den kommunale sundhedsindsats.
     Reelt kommer vi nok til at arbejde med den nære sundhedsindsats og sammenhængen en rum tid. Det er vigtigt, at vi som ledende sygeplejersker fortsat blander os konstruktivt – og peger på mulighederne.
     Vi skal pege på, at vi i kraft af vores faglighed og faglige ledelse kan blive en vigtig vej til det nære sundhedsvæsen.
     Midt i sejren med at få nye ledertitler og fastslået den ligeværdige ledelse med vores lægefaglige kolleger rundt om på hospitaler og de andre regionale arbejdspladser, så er der altså nye mål og nye faglige opgaver. Og igen skal vi udnytte styrken i vores faglige fællesskab, så vores gode argumenter også her bliver hørt.
     Selvfølgelig skal vi også huske at nyde sommeren og give plads til, at batterierne lades op. Det kan vi tilmed nu gøre med et tydeligt eksempel på, at det faglige fællesskab både virker og betaler sig.

Rigtig god sommer!

Irene Hesselberg