Søren Brostrøm: Vi skal tale åbent om problemerne!

På nationalt niveau burde man langt tidligere have set de problemer, som lige nu udfordrer mange steder i det danske sundhedsvæsen.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm erkender, at det er en fejl, at man ikke tidligere har set og talt om problemerne.

„Vi burde tidligere her i Sundhedsstyrelsen have erkendt bagsiden af specialiseringen og centraliseringen af vores sundhedssystem,“ siger Søren Brostrøm og peger dermed på, at mange af sundhedsvæsenets succeser – men også mange af de nuværende problemer, skyldes den centralisering, specialisering og effektivisering, der er sket over de seneste årtier.

„Det var noget, vi drøftede allerede inden corona – både her i Sundhedsstyrelsen og med andre aktører. Den sidste strukturreform, kræftplaner, styrkede patientrettigheder osv. har alle været kæmpestore succeser. Men bagsiden af medaljen er, at vi er endt med et system, hvor der er steder, hvor mange kolleger ikke har lyst til at arbejde. Enhederne blev for store og med konstante krav om øget produktivitet. Medarbejdere blev demotiverede og begyndte at søge væk. Vi begyndte endda at snakke om det som 'flugten fra klinikken'. Så vi burde tidligere have fundet en anden vej,“ siger han.

Udviklingen kom bag på os

Coronakrisen har virket som et forstørrelsesglas, der forstørrer de konflikter og problemer, som allerede var der i forvejen, mener Søren Brostrøm. Han konkluderer, at sundhedsvæsenet lige nu befinder sig i den største krise i 30 år.

„Der er både en kæmpe mangel på personale og en kæmpe pukkel af planlagte behandlinger, som ligger og venter. Vi burde have gravet ned i, hvorfor det udviklede sig i dén retning. For det har jo gradvist udviklet sig i en gal retning i det seneste årti, hvor det har knirket mere og mere. For eksempel med et stigende pres flere og flere steder, hvor personalet oplever at løbe hurtigere og hurtigere på grund af stigende krav. Vi har, uden rigtig at opdage det, fået lavet steder i sundhedsvæsenet, hvor det nærmest er ulideligt at være og arbejde for personalet og som de nu flygter fra,“ erkender han.

„Det tror jeg desværre, er kommet bag på os. Vi har nok være lidt for fokuseret på, at det jo gik godt mange steder. Vi fik patientrettigheder, store flotte akutmodtagelser, centralisering af operationsgange, store fødeafdelinger og så videre. Men vi glemte som sagt bagsiden.“

Vi bliver nødt til at prioritere

Søren Brostrøm peger på, at sundhedsindsatsen i langt højere grad skal prioriteres, hvis udviklingen skal vendes.

„Det skal ske på nationalt niveau. Jeg og vi her i Sundhedsstyrelsen er nødt til at tale mere åbent om dét behov. Dét mener jeg godt, at vi kan gøre uden at blive politiske. Vi skal sige til vores beslutningstagere og til befolkningen, at det er nødvendigt at lave en prioritering i sundhedsvæsenet. For lige nu oplever medarbejderne, at det er dém, der skal prioritere, når det vælter ind med patienter,“ konstaterer han.

„Vi skal også mere tydeligt turde tale om, at det er nødvendigt at have et ordentligt arbejdsmiljø og ordentlige vilkår for vores personale. Det kan vi godt tale om, uden at vi dermed bliver politiske. Det er faglige vurderinger.“

Ledere skal tættere på

Ifølge Søren Brostrøm får lederne en ekstrem vigtig rolle i at vende udviklingen.

„Særligt den ledelse, der er tæt på faget, tæt på praksis og tæt på det kliniske arbejde, bliver vigtig. De skal sikre, at medarbejdere igen motiveres og får ordentlige arbejdsvilkår. Det allervigtigste er, at vi får skabt tid og rum til kerneopgaven. Det starter med nærværende ledere, der også forstår personalets vilkår og situation,“ siger Søren Brostrøm og tilføjer, at der derfor ikke skal mere ledelse, der sidder 'langt væk'.

„Jeg ser derimod gerne flere ledere – med mulighed for mere nærvær og med mindre ledelsesspænd. Men som stadig er i de hvide kitler og også selv deltager i det kliniske arbejde. Det er uanset, om vi taler om sygeplejersker, læger, fysioterapeuter eller jordemødre,“opridser han.

„Særligt i sygehusvæsenet med store enheder og stor kompleksitet er der en tendens til, at mange ledere bliver trukket væk fra det kliniske arbejde. Det skal man selvfølgelig på et vist niveau. En vicedirektør på et sygehus skal ikke rende og passe patienter. Men på afdelings- og afsnitsniveau synes jeg bestemt, at ledere bør deltage i patientarbejdet. Det styrker ledelsen og er med til at legitimere ledelsesopgaven. Det tror jeg, at vi skal lidt tilbage til.“

Første skridt til en løsning

Der er ikke et quick fix, der kan bringe sundhedsvæsenet tilbage til en velfungerende struktur. Søren Brostrøm vil i det hele taget ikke tale om at skulle tilbage.

„Der er hverken udsigt til teknologi eller robotter, der kan redde os. Vi er nødt til at se frem og sammen erkende de udfordringer, som også venter forude. Det allervigtigste, som jeg selv har erkendt er, at vi skal turde tale åbent om de her problemer. Og italesætte dem dér, hvor de er,“ siger han og skuer ud i fremtiden.

„Og så skal vi tale åbent om vores udfordringer på langt sigt. Danskerne lever længere. Der bliver flere og flere ældre – også ældre der stiller større forventninger til, hvad vi leverer i sundhedsvæsenet – og at der vil blive flere med multisygdomme. Det er vi nødt til at snakke åbent om. Og snakke om, hvad det så kræver af os og vores kompetencer.“

Det vil tage år

Trods den største krise i 30 år, er det danske sundhedsvæsen ikke i nærheden af at bryde sammen, pointerer Sundhedsstyrelsens direktør.

„Vi har et sundhedsvæsen, der på mange måder er velfungerende. Også hvis vi sammenligner os med andre. Jeg har netop besøgt Sverige og Frankrig, der også har tradition for stærke offentlige sundhedssystemer. Begge steder så jeg en krise, der er dybere end vores. Så der er håb, synes jeg. Det er heller ikke alle dele af det danske sundhedsvæsen, der er i krise. Det er kun nogle steder. Men vi er nødt til at indstille os på, at det tager år, før vi kan sige, at vi er rigtig på vej ud af krisen. De næste par år vil vi se de samme problemer, som vi oplever nu. Så et quick fix, der løser det hele på et par uger eller måneder, det tror jeg ikke på, desværre!“