Program
Vi arbejder med programmet til ledelseskonferencen helt frem til, at vi byder velkommen. Men du kan sagtens begynde at glæde dig. Her er programmet, som det ser ud lige nu.
Ledelseskonferencen INSPIRATOR henvender sig til ledere indenfor sundhedsområdet.
INSPIRATOR hovedkonferencen foregår tirsdag den 14. april - fra tidlig morgen til mulighed for hyggelig middag.
Xtra Inspirator afholdes fra mandag eftermiddag den 13. april med fælles middag og tilhørende overnatning.
Program
Mandag den 13. april
Kl. 16.00:
Ankomst, indskrivning og nøgle til dit værelse på Hotel Nyborg Strand.
Kl. 17.00:
Vi samles i den store sal og mærker, at årets ledelseskonference nu rigtig starter.
Kl. 17.10:
Alle deltagere vælger mellem to spændende arrangementer:
Vælg!
Glæd dig til at skulle vælge mellem to spændende arrangementer.
Sygeplejen og ledende sygeplejersker får hverdagen til at hænge sammen. Vi løser problemer, skaber sammenhæng på tværs af fag og sektorer og tager ansvar dér, hvor systemet knirker.
Men ofte sker det mere eller mindre usynligt, uden at det bliver italesat eller anerkendt. Hvorfor bliver vores rolle overset? Har vi selv en del af skylden? Eller overvurderer vi i virkeligheden vores betydning?
I takt med transformationen af sundhedsvæsenet og bedre sammenhæng bliver det endnu mere vigtigt, at man har øje for den ledende sygeplejerskes og sygeplejens betydning. Eller skal vi acceptere, at andre tager over?
Mickael Bech, professor i sundhedsledelse og sundhedspolitik, Syddansk Universitet, stiller det udfordrende spørgsmål til deltagerne, hvem der egentlig skal lede sundhedsindsatsen i den nye struktur?
GLÆD DIG! Vi arbejder med programmet til ledelseskonferencen helt frem til, at vi byder velkommen.
Kl. 18.30:
MIDDAG MED UDSIGT TIL STOREBÆLT
Kl. 20.00:
Vi overrasker med et oplæg, der både har fokus på ledelse og også kigger på vores ledelse med et smil.
To be announced. Vi arbejder med programmet til ledelseskonferencen helt frem til, at vi byder velkommen.
KL. 20.45:
Byder vi på aftenkaffe.
Nogle af os vælger måske også at tage et glas i kælderbaren eller i den nye lounge og fortsætte snakken dér ... Det bliver hyggeligt!
Bliv fyldt med ny energi!
INSPIRATOR 26 bliver et miks af keynote-indlæg, workshops hvor du vælger mellem flere tilbud, markedspladsen hvor du kan besøge for eksempel Væksthus for Ledelse og Sundhed.dk.
Men der bliver også plads til de gode snakke med dine lederkolleger og at mærke værdien af at tage en dag ud af kalenderen og mærke ind i din ledelse og dit lederarbejde.
(Foto fra en af pauserne på sidste års INSPIRATOR, fotograf Mads Lending)
INSPIRATOR 26
Tirsdag den 14. april
Kl. 08.30:
INSPIRATOR Lederbyens markedsplads åbner.
Vi byder på morgenmad og friskbrygget kaffe mv.
Kl. 09.10:
Morgenkaffe og Morgentalk:
Vi varmer op til dagens konference fra INSPIRATORs to mini-scener midt i Lederbyen - ved at invitere til snak om ledelse.
A: LEDELSESSPROGET
Hvad betyder lederens sprog og fremtoning for, hvordan vi opleves af vores medarbejdere?
v/ Ledelseskonsulent Flemming Dybbøl.
B: To be announced
De særlige morgentalks foregår, inden INSPIRATOR 26 starter officielt.
Kl. 10.00
INSPIRATOR-konferencen starter officielt i den store sal.
Kl. 10.10
Kan vi "spilles bedre"?
Vi starter næsten altid med en lille anderledes oplevelse på INSPIRATOR.
Kl. 10.30
LEDELSESBUFFET - VÆLG DIN WORKSHOP
Fem forskellige workshops starter kl. 10.30
Workshops kl. 10.30
Her kan du læse om de workshops, som du skal vælge imellem klokken 10.30. Hver workshop varer ca. 40-45 minutter. Er I flere, der deltager i INSPIRATOR sammen, kan I få endnu mere viden, ved at vælge, hvilke workshops I vælger og fordeler mellem jer.
Som leder vil du gerne være nærværende og lytte. Men ofte ender vi med at afbryde, rådgive for hurtigt eller stille spørgsmål, der ubevidst handler mere om os selv end om medarbejderen.
I denne workshop ser vi på de små vaner, der lukker samtaler ned – og hvordan du lærer at afkode, hvad dine medarbejdere faktisk prøver at fortælle dig.
Du går hjem med ét konkret greb, du kan bruge allerede dagen efter.
Ledelseskonsulent Ann Forup Helmich guider i workshoppen.
Som leder har du allerede en ledelsesfilosofi - nogle grundlæggende antagelser om, hvad ledelse er, hvad god ledelse er og hvorfor du selv er og bør være leder m.m.
Din ledelsesfilosofi har afgørende betydning for, hvordan du forstår, bedømmer og handler i din ledelsespraksis.
Derfor er det vigtigt at blive klogere på din ledelsesfilosofi.
Det giver workshoppen her inspiration og metoder til.
Sammen med andre filosofisk tænksomme kolleger vil vi tale os klogere på vores personlige ledelsesfilosofier. Vi undersøger spørgsmål som: Hvad er i grunden mit forhold til ledelse? Har jeg i eksistentiel forstand valgt mig selv som leder? Hvilke etikker mener jeg at bygge jeg mit lederskab på?
Workshoppen handler dermed ikke om et "ledelsesgrundlag" ... men mere om nogle grundlæggende værdier for dit arbejde og din måde at være på.
Thomas Ryan Jensen er cand. mag i filosofi, chefkonsulent i Ledelse ved Institut for Livslang Læring på Københavns Professionshøjskole og har siden 2007 undervist i Ledelse og filosofi på bl.a. Diplomuddannelsen i Ledelse. Han er partner i konsulentvirksomheden Ryan & Højlund- filosofi i organisationer og udgav i 2025 den ledelsesfilosofiske fagbog ”Hvis du vil ha´ et hurtigt svar, bliver det nok et nej” (Hans Reitzel).
Hvordan lykkes du med at skabe en personalegruppe, der undgår at brænde ud. Med særlige ledelsesgreb kan du ændre, hvordan dit personale påvirkes af hverdagens oplevelser. Hvis du altså tager højde for, at din arbejdsplads nok ikke hører blandt de mest almindelige.
Risikoen for udbrændthed er nemlig ikke ualmindelig indenfor sundhedsområdet. Og nu kan forskere også pege på vejen til at undgå den negative spiral.
I denne workshop kigger vi ind i et nyt forskningsprojekt fra sundhedsområdet - og du får konkrete redskaber til at skabe en anderledes arbejdsplads.
Lars Peter Sønderbo Andersen og Dorte Ruby har sammen forsket i, hvordan sundhedsområdet fungerer på dette område. Lars Peter Sønderbo Andersen er psykolog, seniorforsker og adjungeret lektor.
Hvad stiller du op som leder, når du pludselig står med et team, som ikke fungerer? Måske oplever du, at forskelligheder spænder ben for opgaveløsningen? Eller virker det som om, at medarbejderne ikke forpligter sig til fællesskabet?
Mange steder i sundhedsindsatsen er vi som ledere afhængige af, at medarbejdere kan arbejde i team, udfylde den personlige rolle i teamet, respektere de andre fagligheder og løse sundhedsopgaven sammen.
Men pludselig kan teamet vise svaghedstegn og udvikle sig, så en umiddelbart fin overflade under overfladen i virkeligheden har dårlige gruppedynamikker. I værste fald ender teamet med at modarbejde din ledelse.
I denne workshop kigger vi nærmere på, hvordan du som leder kan arbejde hen imod at genfinde eller udvikle et velfungerende team. Vi lokaliserer, hvad du skal gøre … og hvad du ikke skal gøre.
Du får også et værktøj til at hjælpe det nye team i gang, så konflikter og frustrationer forebygges.
Mød Lars Nellemann, Ph.d. og Manager i konsulenthuset Mannaz, der hjælper ledere fra sine kontorer i København, Aarhus, Malmö og London.
Sundhedsvæsenet er midt i en transformation til en helt ny indretning. Som fagprofessionelle udfordres vi i, hvad der er vigtigt og hvad der pludselig skal gøres helt anderledes.
Men ser vi …eller overser vi også de spændende muligheder, som transformationen giver os både fagligt og strategisk?
Det sætter vi fokus på i denne workshop. Kan vi finde den rette balance med nye muligheder for vores ledelse?
Vi kigger ind i mulighederne - og på en måde, hvor vi sammen formulerer konkrete ledelsesmæssige handlinger, vi kan tage fat på med det samme.
Mød Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize Strategy Consulting og tidligere CEO i den Sociale Kapitalfond og direktør i Region Hovedstaden med ansvar for forskning og regional udvikling.
En proces på halvandet år har banet vejen for en ny ledelsesmodel med to sideordnede oversygeplejersker på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Men hvad betyder sådan en organisationsændring til en mere bæredygtig ledelsesstruktur. Hvad har været svært og hvor har den nye ledelsesstruktur givet fordele. Har modellen fremtid?
Få den ærlige historie fra holdet bag projektet med mere bæredygtig ledelse, så du selv kan overveje fordele og ulemper, når ledelse tænkes mere bæredygtigt med to sideordnede ledere.
Og hør om praktiske erfaringer, så I kan dele tanker og drømme for fremtidens ledelse.
STOP MED AT SPØRGE - BEGYND AT LYTTE. Ledelseskonsulent Ann Forup Helmich tilbyder en workshop, der kigger ind i kommunikationen mellem medarbejder og leder - og på de små vaner, der lukker samtaler ned – og hvordan du lærer at afkode, hvad dine medarbejdere faktisk prøver at fortælle dig.
Kl. 11.15:
Pause - kaffe, the og vand i Lederbyen.
Kl. 11.30:
Vælg din næste workshop
Workshops kl. 11.30
Her kan du læse om de workshops, som du skal vælge imellem klokken 11.30. Hver workshop varer ca. 40-45 minutter. Er I flere, der deltager i INSPIRATOR sammen, kan I få endnu mere viden, ved at vælge, hvilke workshops I vælger og fordeler mellem jer.
Mange mennesker siger ja til for meget, tilsidesætter egne behov og mister tydeligheden i deres kommunikation. Men hvordan med os som ledere, kan vi også blive for flinke?
At være "for flink" kan koste både gennemslagskraft og selvværd. Som leder skal du med andre ord være yderst opmærksom på, hvornår og hvordan du fremstår som leder.
Kender du, at du kan blive for at blive oplevet egoistisk og kold? Kender du, at du gerne opgiver noget, der er vigtigt for dig selv, for at hjælpe andre og tage hensyn til deres behov?
Som leder er det vigtigt at fremstå præcis, som du har analyseret vil skabe den bedste arbejdsplads. Med bevidsthed og træning kan du styrke din tydelighed, sætte sunde grænser og også kommunikere mere assertivt, hvis der er brug for det.
I denne workshop går vi tæt på, hvordan du kan træne og bevidst arbejde med din fremtoning - både den kropslige kommunikation og din mundtlige kommunikation. Mød Per Krull, Ph.d og senior konsulent i konsulentfirmaet Mannaz.
Hvordan bør ledende sygeplejersker og andre ledere klædes på til at inddrage teknologi i hverdagen i sundhedsvæsenet? Er vi ordentlig klædt på til at kunne vurdere, hvornår teknologi er løsningen og hvornår den måske ikke er svaret? Er vi klædt ordentlig på til også ind imellem at vende tommelfingeren nedad?
I denne workshop ser vi nærmere på teknologiens muligheder ... men også hvordan vi undgår, at teknologi gribes lidt ugennemtænkt som løsningen på alle udfordringer ...
Mød to teknologieksperter. Daniel Borgen har gennem 20 år arbejdet for at sikre gode rammer for anvendelse og udvikling af teknologi i tæt samarbejde med klinikere i Region Hovedstaden. Birgitte Sørensen har et bredt kendskab til de teknologiske løsninger, der allerede findes til sundhedsområdet på tværs af sektorer, samt dyb indsigt i, hvor forskningen bevæger sig hen.
Er du stødt på krydspresset i forbindelse med din ledelse i sundhedsvæsenet? Hvad gør det ved ledere, og ved relationerne, når strukturelle vilkår bliver gjort til personlige præstationer?
I denne workshop undersøger vi den moderne ledelses paradokser. Hvordan vedvarende relationel belastning kan føre til distance, og hvorfor bæredygtig ledelse forudsætter både organisatorisk opbakning og et modent medarbejderskab.
Mød chefsygeplejerske Christine Dragsbæk Knudsen, der til daglig arbejder på Regionshospitalet Viborg.
Sammen forsøger vi i workshoppen at sætte ord på et måske spirende tabu - og hvordan vi kan skabe bæredygtige ledelsesvilkår.
I denne workshop fokuserer vi på, hvordan du kan filosofere i din ledelsespraksis. Med afsæt i det oldgræske begreb hexis - læringsvaner – arbejder vi med konkrete metoder til at få filosofien ind i hverdagen og vores ledelse.
Metoderne handler bl.a. om:
- Hvordan du kan etablere en filosofisk stemthed i dit ledelsesteam.
- Hvordan du kan identificere eksistentielle og etiske spørgsmål i din og jeres hverdag.
- Hvordan du kan udvikle og integrere filosofiske ritualer som en del af din ledelseshverdag.
Metoderne bliver kort introduceret, der bliver tid til at afprøve nogle af dem, og tid til at overveje hvilke metoder, du vil have med i din hexis – i dine vaner med at filosofere i praksis.
Du kan deltage i workshop i forlængelse af workshop 1 - eller du kan komme ind nysgerrigt og opleve, hvordan den filosofiske tankegang hurtigt kan udvikle din ledelsesstil og give nye farver i ledelsesarbejdet.
Thomas Ryan Jensen er cand. mag i filosofi, chefkonsulent i Ledelse ved Institut for Livslang Læring på Københavns Professionshøjskole og har siden 2007 undervist i Ledelse og filosofi på bl.a. Diplomuddannelsen i Ledelse.
Han er partner i konsulentvirksomheden Ryan & Højlund- filosofi i organisationer og udgav i 2025 den ledelsesfilosofiske fagbog ”Hvis du vil ha´ et hurtigt svar, bliver det nok et nej” (Hans Reitzel).
Som ledere skal vi skabe den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere og samtidig sørge for, at vi leverer et godt resultat i forhold til patienter og borgere.
Det kan ofte være en balancegang at lykkes på alle fronter, og ofte ender vi også let og pludselig lidt alene i ledelsesarbejdet og med risiko for, at vi tærer for hårdt på vores egen ressource.
I denne workshop ser vi ind i, hvordan vi som ledere tackler ledelsesarbejdet i hverdagen, når det føles lidt op ad bakke.
Vi deler erfaringer og ser på, hvilken viden vi kan bruge som afsæt til, at vi undgår egen udbrændthed.
Mød i denne workshop Lars Peter Sønderbo Andersen, psykolog og seniorforsker. Lars arbejder til daglig med psykisk arbejdsmiljø samt forebyggelse af stress og udbrændthed.
Fleksibilitet fylder mere og mere i ledernes hverdag – både som mulighed og som udfordring. I denne workshop går vi tæt på, hvordan fleksibilitet kan ledes, så det styrker kvaliteten, arbejdsmiljøet og den samlede opgaveløsning.
Workshoppen er praksisnær og tager udgangspunkt i ny viden fra Væksthus for Ledelse, som præsenteres i starten af workshoppen.
Herefter drøfter vi en række centrale dilemmaer omkring ledelse af fleksibilitet.
Workshoppen giver inspiration og konkrete ledelsesgreb til at skabe tydelige rammer, realistiske forventninger og en bedre balance mellem fleksibilitet og kerneopgaven.
Dorthe Storm Meier fra Væksthus for Ledelse faciliterer workshoppen.
Kl. 12.20:
Frokostbuffet - nyd frokost med dine lederkolleger med udsigt til Storebælt.
Kl. 13.00:
Liv i Lederbyen og på markedspladsen.
Miniscenerne i lederbyen inviterer til "ledelsesTalks":
A) Kl. 13.15: Talk i lederbyen:
Forandringsledelse – Hvordan kan vi bevare den kollektive nysgerrighed og fastholde arbejdsglæden, når vi som medarbejdergruppe udfordres af omstruktureringer eller nye arbejdsgange med fare for stress og udbrændthed?
v/ Ledelseskonsulent Flemming Dybbøl.
B) Kl. 13.25: Talk i lederbyen:
To be announced
Kl. 13.50: Liv i Lederbyen og markedspladsen fortsat.
Kl. 14.15: Ledelsesbuffet: Vælg mellem flere forskellige workshops:
Workshops kl 14.15
Igen får du mulighed for at vælge mellem flere aktuelle workshops
Sundhedsreformen betyder både, at vi fremover skal lede mere på tværs og mere på afstand, hvis vi skal være tættere på borgerne.
Flere sygeplejefaglige funktioner vil fremover blive løst udenfor hospitalets fysiske rammer, og flere ledende sygeplejersker vil fremover få ansvar for medarbejdere, der organisatorisk hører til ét sted, men arbejder i et andet.
Det udfordrer vores klassiske forståelse af nærhed i ledelse – for hvordan udøver man tydelig, faglig og relationel ledelse, når medarbejderne ikke længere er samlet ét sted. Når beslutninger skal træffes på tværs af sektorgrænser og patientens hjem bliver en del af behandlingsrummet?
Er du leder på hospitalet, bliver du afhængig af et stærkt samarbejde med kommunerne for at lykkes med kvalitet og sammenhæng. Er du leder i kommunen, bliver dit samarbejde med hospitalet tættere, mere forpligtende – mere kontinuerligt.
I denne workshop ser vi nærmere på de nye krav til den sygeplejefaglig ledelse: At kunne lede relationer på afstand. At skabe fælles faglig retning på tværs af organisatoriske grænser. Og Aat oversætte strategiske ambitioner til sammenhængende praksis, der hvor borgeren er.
Mød Susanne Poulsen, uddannet sygeplejerske og i dag HR- og Uddannelseschef på Holbæk Sygehus og Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens til en snak om de nye rammer for ledelse, når den pludselig skal foregå på afstand og med nye mål.
Der er brug for sygeplejens værdier og kompetencer i forskning og i ledelsen af sundhedsvæsenet. Alligevel overses sygeplejersker ofte, når de tunge poster skal besættes.
Mød Bibi Hølge-Hazelton, sygeplejerske, forskningschef og professor ved Sjællands Universitetshospital og Syddansk Universitet, og Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital, til en samtale om sygeplejens fremtid, og om hvilken rolle den sygeplejefaglige leder kan og bør spille i fremtidens sundhedsvæsen.
Med 40 års erfaring som sygeplejersker har de set, hvordan sygeplejens rolle har forandret sig. De undrer sig over, at sygeplejen fortsat ikke inddrages mere i de øverste beslutnings-, ledelses- og forskningslag.
I workshoppen inviteres deltagerne til en dialog om, hvilke roller vi som sygeplejefaglige ledere bør tage på os for at påvirke udviklingen og styrke vores indflydelse.
Deltag i en workshop, der sætter retning for sygeplejens fremtidige rolle og betydning.
Det danske sundhedsvæsen er stærkt men også hele tiden under forandring. Det gælder måske mere nu end nogensinde før.
I den virkelighed spiller ledelse en afgørende rolle for omstilling, trivsel og kvalitet. Ledelse står på skuldrene af viden og erfaring, men det er også et håndværk, der skal udøves i en omskiftelig og kompleks dagligdag.
I en ny bog "Portræt af Ledelse: Stemmer fra sundhedsvæsenet" stilles der skarpt på den personlige fortælling om ledelsespraksis.
På denne miniworkshop har professor Christian Bøtcher Jacobsen, der leder Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, inviteret Helen Bernt Andersen, der er formand for Kræftens Bekæmpelse, til en snak om perspektiver i ledelse.
Helen Bernt Andersen er oprindelig uddannet sygeplejerske, og har blandt andet været sygeplejedirektør og i 18 år siddet i Rigshospitalets øverste ledelse.
Samtalen tager udgangspunkt i bogens perspektiver på ledelse i relation til Helens sygeplejefaglige baggrund og brede ledelseserfaring i og omkring sundhedsvæsenet. Glæd dig til nyt perspektiv og kloge tanker.
Kl. 15.10
Kaffe, the og kage i lederbyen.
Kl. 15.30
To be announced.
Vi sætter årets mange oplevelser i relief med et sprudlende indlæg. Glæd dig til dette særlige indspark på årets INSPIRATOR 26!
Kl. 16.00
Fem minutters pause
Kl. 16.10
Margrethe Vestager
Margrethe Vestager besøger INSPIRATOR til en samtale om karriere, ledelse og sundhedsområdet.
Hun har om nogen prøvet, hvad det vil sige at være leder og i centrum.
Karrieren tæller blandt andet posten som EU-kommissær og næstformand i kommissionen. Hun har også været i centrum i dansk politik som både partileder og minister.
I samtalen vil Margrethe Vestager blandt andet skulle forholde sig til, hvordan man som leder kan have egne værdier i de svære situationer og hvornår værdierne må vige - om den danske sundhedsindsats er nødt til at acceptere, at der er grænser for velfærden - og hvad personlige erfaringer med at gøre karriere i mandsdominerede miljøer har været.
Glæd dig til en åbenhjertig oplevelse.
Kl. 17.05
De sidste ord fra scenen.
Kl. 17.20
Nogle forbereder sig på hyggelig middag ...når vi giver et glas. Andre lister hjem med masser af indtryk.
Kl. 17.45
Hyggelig middag efter dagens mange indtryk. Med udsigt til Storebælt"
Kl. 20.00
Slut - på gensyn i Lederforeningen
NB. ret til ændringer i programmet forbeholdes.