Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Funktionsbeskrivelse for lederrepræsentanter

Beskrivelse af rammen og rollen som lederrepræsentanter. Godkendt af Lederforeningens bestyrelse 17. maj 2017.

Funktionsbeskrivelse

Leder-TR rammen

En leder-TR vælges med udgangspunkt i MED - rammeaftalen for tillidsrepræsentanter som ledere jvf. sundhedskartellets lederoverenskomst er en del af.

 

Særlige forhold der gør sig gældende for leder-TR’s funktion i forhold til Rammeaftalen:

  • En leder-TR kan udelukkende repræsentere eget ledelsesniveau.
  • Kun medlemmer af DSR kan vælges som Leder-TR.
  • De steder, hvor størrelsen af en ’institution’[1] har den konsekvens, at en leder-TR repræsenterer en meget stor gruppe kolleger, og/eller mange kolleger spredt ud over flere geografier, kan der vælges mere end én leder-TR pr. institution.
  • En leder-TR repræsenterer kun ledere og kan ikke sidde på B-siden i MED-udvalg.
    Derimod er det oplagt at leder-TR vælges som lederrepræsentant i MED på A-siden
  • En leder-TR skal ikke søge tabt arbejdsfortjeneste, da de selv tilrettelægger sit arbejde.

Leder-TR rollen

En leder-TR har 3 roller; ambassadør, talsperson og sparringsagent.

Rollen som ambassadør

  • Leder-TR er officiel kontaktperson og fungerer som bindeled mellem arbejdsgiver og kolleger i forhold, der vedrører ledernes vilkår.
  • Leder-TR er officiel kontaktperson og fungerer som bindeled mellem Lederforeningen og arbejdspladsen. Det betyder, at Leder-TR holder Lederforeningen orienteret om hvad der foregår på arbejdspladsen specielt i forhold til større ændringer og ledernes arbejdsmiljø. Og tilsvarende holder sine kolleger orienteret om hvad der foregår i Lederforeningen.
  • Leder-TR fungerer som bindeled mellem sine kolleger og tager initiativ til og afholder møder /arrangementer om ledelsesemner, sundhedsfaglige emner mm. for de grupper, som giver bedst mening på arbejdspladsen.

Rollen som talsperson

  • Leder-TR taler på vegne af sine lederkolleger overfor hhv. arbejdsgiver og Lederforening når det handler om ledergruppens vilkår., fx ved strukturændringer og/eller besparelser på arbejdspladsen.
  • Leder-TR blander sig på arbejdspladsen i forhold som har betydning for ledende sygeplejerskers vilkår, og leder-TR blander sig i Lederforeningens aktiviteter og politik.
  • Leder-TR søger dialog med arbejdsgiver mht. at videreformidle lederkollegers oplevelse og spørgsmål på arbejdspladsen, som har berøring med deres arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Leder TR giver arbejdsgiver mulighed for at vide, hvad der rører sig blandt en gruppe af ledere, uden at arbejdsgiver nødvendigvis skal tale med dem alle.

Rollen som sparringsagent

  • Leder-TR er vejleder og sparringspart for sine lederkolleger i forhold til løn og ansættelsesforhold.
  • Leder-TR kan være bisidder for sine lederkolleger i mindre komplicerede personsager, som ikke har ansættelsesretlige konsekvenser.
  • Leder-TR kvalificerer Lederforeningen i kontakten med den enkelte arbejdsplads, det være sig ved konkrete løn- og vilkårsforhandlinger og i det hele taget i dialogen mellem arbejdspladsen og Lederforeningen.

Lederforeningens politik er, at ledernes selv skal forhandle lokal løn[2]. Leder-TR kan /skal ikke forhandle løn på kollegers vegne.

_________________________________________________________________________________________________________________________
[1] Rammeaftalen giver som udgangspunkt ’kun’ ret til at vælge én tillidsrepræsentant pr institution. Der kan laves en lokalaftale som giver ret til valg af flere pr. institution.

[2] Leder foreningens konsulenter forhandler altid nye stillinger og funktioner.

Lederforeningens politik for leder-TR

Leder-TR er ikke en del af de politikker og strategier, der eksisterer i Dansk sygeplejeråd (DSR) for medarbejdernes tillidsrepræsentanter (TR). Leder-TR er politisk koblet til Lederforeningens bestyrelse. Lederforeningen udarbejder således politik og strategi for Leder-TR.

Lederforeningen arbejder for, at medlemmerne lykkes i deres lederliv.

I alle vores indsatser tager vi udgangspunkt i medlemmernes egne ressourcer og ansvar for at skabe et godt og meningsfuldt lederliv.

Med en leder-TR ønsker Lederforeningen at have en aktør på arbejdspladserne, der kan:

  • Øge ledende sygeplejerskers bevidsthed om egne vilkår og løn.
  • Øge arbejdspladsens bevidsthed om ledende sygeplejerskers vilkår og ledelse.
  • Øge sammenhængskraften mellem ledende sygeplejersker.
  • Øge sammenhængskraften mellem Lederforeningen og ledende sygeplejersker.
  • Øge ledernes bevidsthed om at påvirke sundhedsvæsnet.

Leder-TR udfylder tre roller

Ambassadør
Talsperson
Sparringspartner