Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Faglig ledelse har betydning for kvaliteten!

Faglig ledelse kan være med til at understøtte og styrke den faglige kvalitet i opgaveløsningen og fremme en værdig ældrepleje. Det viser en ny undersøgelse.

Publiceret: 

29. november 2023

Senest opdateret: 

29. november 2023

Af:

Thomas Garlov

thg@dsr.dk
alderdom pleje

Faglig ledelse kan være med til at understøtte og styrke den faglige kvalitet i opgaveløsningen og fremme en værdig ældrepleje.

Det viser en ny undersøgelse, som VIVE har udarbejdet for Videnscenter for Værdig Ældrepleje. Centret hører ind under Sundhedsstyrelsen.

”Undersøgelsen understreger, at faglig ledelse i ældreplejen er vigtig. En faglig ledelse, der er kendetegnet ved at være tilgængelig, at sætte rammerne for det systematiske arbejde og at igangsætte faste faglige drøftelser og refleksion over borgeres livskvalitet og selvbestemmelse,” siger Sara Louise Friis Rose, sektionsleder i enhed for Ældre og demens i Sundhedsstyrelsen i forbindelse med undersøgelsen.

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse og interviews med ledere i ældreplejen.

Undersøgelsen sætter bl.a. fokus på, hvad der skal til, for at ledere kan bedrive god faglig ledelse. Den peger på fire forudsætninger:

1. At god faglig ledelse sker tæt på medarbejderne. Det kræver, at ledere er tilgængelige og fysisk til stede.
2. At faglige ledere distribuerer opgaver til medarbejdere uden formelle ledelseskompetencer, fx til medarbejdere med særlige kompetencer og specialviden.
3. At ledere har balanceret tillid til medarbejderne, dvs. at lederne skaber en balance i, hvornår de henholdsvis kan og skal vise tillid til medarbejderne, og hvornår de skal intervenere i medarbejdernes opgaveløsning.
4. At der skabes en kultur præget af psykologisk tryghed.

Find hele undersøgelsen og dens konklusioner HER

Læs også temaartikler i ledelsesmagasinet Forkant, nov 2023.

Ledelsesmagasinet kigger i tre artikler nærmere på de selvstyrelse teams og ældreplejen:

Analyse af kommunale ældreforsøg:
SELVSTYRENDE TEAMS KRÆVER LEDELSE!

En frisættelse af hjemmeplejen i Guldbergs Have på Nørrebro i Københavns Kommune nærmer sig sin afslutning.
FRISÆTTELSEN AF HJEMMEPLEJEN

"Vi kan tage en beslutning og med det samme føre den ud i livet!"
FLEKSIBILITETEN SKABER ARBEJDSGLÆDE