Nyhed
Sygeplejeledere på alle niveauer inviteres til at bidrage til at skabe overblik over udbredelsen af "Fundamentals of Care".
Nationalt Netværk for Fundamentals of Care efterlyser, hvordan der arbejdes med situationsorienteret og personcentreret sygepleje. Derfor efterlyses nu erfaringer og initiativer fra hele landet.
Publiceret:
6. juli 2023
Senest opdateret:
7. juli 2023
Er du ledende sygeplejerske og arbejder du med Fundamentals of Care, så er det nu, at du skal fortælle hvordan.
Formålet med begrebsrammen Fundamentals of Care er at skabe fokus på vigtigheden af at yde en situationsorienteret og personcentreret sygepleje, der imødekommer patienters behov for sygepleje på en kompetent, respektfuld, personlig og empatisk måde.
I styregruppen for Nationalt Netværk for Fundamentals of Care har man et stort ønske om at få overblik over, hvilke hospitaler, kommuner, psykiatri og uddannelsesinstitutioner som arbejder helt eller delvist med Fundamentals of Care på deres arbejdsplads.
Der er ikke noget projekt, som er for småt til at blive nævnt.
Der er udarbejdet et skema, så det også er nemt at fortælle om dit projekt.
Arbejder du ikke med Fundamentals of Care, og vil du gerne vide mere, vil styregruppen gerne fortælle om ideen og tankerne bag.
Du kan kontakte Lise Thorsen - lise.thorsen.01@regionh.dk - eller direkte på telefon 38681098.
Sådan indberetter du dit Fundamentals of Care arbejde
Der er udarbejdet et skema, så det er nemt at fortælle om dit projekt:
Læs mere om, hvordan du kan fortælle om dit / jeres initiativ med Fundamentals of Care her!