Nyhed
Hvornår kan ledere holde fri?
På vej ind i en ferietid kan det måske være svært at gennemskue, om og hvornår du som ledende sygeplejerske kan holde fri. Her forsøger vi at ridse reglerne op i kort form.
Publiceret:
28. april 2024
Senest opdateret:
4. november 2024
Det er beskrevet i aftaler og overenskomster for ledere, hvordan lederen har mulighed for at holde ferie, søgnehelligdage og særlige fridage.
Hvilke aftaler der gælder for dig, afhænger derfor af, hvilke aftaler og overenskomst du er ansat under. Du kan derudover muligvis også selv have forhandlet dig til særlige personlige forhold.
De normale regler
Det er beskrevet i aftaler og overenskomster for ledere, hvordan lederen har mulighed for at holde ferie, søgnehelligdage og særlige fridage.
På ”søgnehelligdage” holder lederen fri, så vidt muligt arbejdet tillader det, eller ud fra hvordan det fremgår af ansættelseskontrakten.
Derudover er der ”særlige fridage” i løbet af året. Hvordan du er omfattet af "særlige fridage" afhænger dog af, hvor du arbejder og hvilken overenskomst, der dermed er gældende for dig. (se nedenfor)
Ledere er dog ikke i samme grad som medarbejdere omfattet af bestemmelserne for særlige fridage (som du måske kender fra Arbejdstidsaftalen). Og vilkårene er som sagt forskellige afhængigt af, om du for eksempel er ansat i en kommune eller i en region.
1. maj er også anderledes, når du er leder. Ledere, der er sygeplejerskeuddannet, har ikke krav om at få en fridag den 1. maj!
Ansat som leder i en region
Er du ansat som regional leder, har du ret til fri med løn, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:
- Hvis det fremgår af dit ansættelsesbevis.
- Hvis der er en lokal aftale eller kutyme for at holde fri på ovenstående dage på din arbejdsplads - eller du selv har forhandlet særlige personlige forhold.
- Hvis ret til frihed på disse dage, fremgår det af personalepolitik eller lignende.
Husk, at som leder har du mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid, så du kan holde fri.
Ansat som leder i en kommune
Er du ansat som leder i en kommune, har du ret til frihed følgende dage:
- Nytårsaftensdag fra klokken 12.00.
- Grundlovsdag kl. 12.00.
- Juleaftensdag fra dagtjenestens begyndelse ligestilles med søgnehelligdage.
- Du kan også selv have forhandlet særlige personlige forhold.
Husk, at som leder har du mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid, så du kan holde fri.
Ansat som leder andre steder
På de private og statslige arbejdspladser gælder særlige regler.
Er du fortsat I tvivl?
Hold dig ikke tilbage for at kontakte din personlige ledelseskonsulent i Lederforeningen.
Find din personlige ledelseskonsulent HER
Du kan også få svar på dine spørgsmål via LEDER HOTLINE, der er åben på alle hverdage - telefon 4695 3900.