Nyhed
LEDERtimen:
Veje til bedre møder
Hvordan får vi møder til at virke efter deres formål? Hvordan undgår vi, at møderne pludselige opleves som … spild eller bare ikke så gode, som vi havde håbet på? Lederforeningen ser i årets første LEDERtimen den 4. februar ind i, hvorfor møder kan ende med at gå galt.
Publiceret:
3. januar 2025
Et møde skal give værdi for organisationen. Det skal være effektivt, altså opfylde sit fastlagte formål. Og så skal det løfte og inspirere deltagerne.
Men alt for ofte holder vi møder, som ikke lever op til de krav.
I denne førtste LEDERtimen i 2025 den 4. februar drøfter vi, hvad der går galt, og hvordan du som leder og din organisation kan arbejde systematisk med at forbedre mødernes kvalitet.
Deltagerne deler erfaringer og får samtidig inspirerende besøg udefra.
Ledelsesrådgiver Lis Hornø er kandidat i teater- og performancestudier, har en master i offentlig ledelse og kender sundhedssektoren fra ansættelser i Yngre Læger, Sundhedsstyrelsen og Kolding Kommune.
Lis Hornø vil forsøge at udpege mulige veje til at forbedre møderne og hvordan vi kan sætte retning som ledere.