Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Hvornår må du slå op i en patientjournal?

Hvornår må man som læge, sygeplejerske eller anden sundhedsperson slå op i en patients journal? Det giver Styrelsen for Patientklager nu et overblik over i en ny praksissammenfatning om emnet. Sammenfatningen er en hjælpende hånd til alle, der arbejder med patientbehandling.

Publiceret: 

20. oktober 2023

Senest opdateret: 

20. oktober 2023

Af:

Thomas Garlov

thg@dsr.dk
patientjournal

Regler for opslag i patientjournalen er bygget op omkring to forskellige hensyn. På den ene side er det ofte nødvendigt for en sundhedsperson at slå op i en patients journal for at udføre sit arbejde.

På den anden side er patientens ret til fortrolighed en kerneværdi i sundhedsretten. Derfor er der begrænset adgang til journalen for sundhedspersoner.

For at danne et overblik over reglerne har Styrelsen for Patientklager derfor lavet en praksissammenfatning, der helt konkret giver eksempler på, hvornår det er tilladt og hvornår det ikke er tilladt at lave opslag i patientjournalen.

Sammenfatningen er lavet, fordi styrelsen oplever, at der fra flere sider er interesse for mere vejledning på området.

Praksissammenfatningen indeholder 52 forskellige cases, der alle handler om afgørelser om journalopslag. 

Læs mere - og find sammenfatningen her!