Nyhed
Haves: Nedslidte hospitaler. Ønskes: 27 milliarder kroner!
Landets hospitaler og sygehuse er så nedslidte, at regionerne selv stempler mange af bygningerne som i "kritisk stand".
Publiceret:
28. juni 2023
Senest opdateret:
28. juni 2023
Supersygehuse kan tilsyneladende ikke udviske billedet af et nedslidt sundhedsvæsen i landets regioner.
31 pct. af bygningsmassen på de eksisterende sygehusbygninger i de fem regioner er i så dårlig stand, at deres tilstand kan betegnes som kritisk.
Det konkluderer en rapport fra Danske Regioner, lavet af Rambøll, som har foretaget en analyse af regionernes sygehusbygninger.
Foruden den tredjedel af byggerierne, som allerede nu er i kritisk tilstand, vil mere end 50 pct. af sygehusbygningerne i løbet af de kommende år være så slidte, at deres tilstand også skal betegnes som kritisk, hvis ikke der sættes ind. Samlet set har 83 pct. af bygningsmassen derfor hårdt brug for renoveringer, mener Rambøll i sin analyse.
Rambøll vurderer i analysen, at der over de næste 10 år er behov for at investere mindst 27 milliarder kroner for at løfte de mest nedslidte sygehusbygninger op på et tilfredsstillende niveau.
Læs hele historien HER!