Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Nu skal der stemmes i Lederforeningen

765 ledende sygeplejersker i Lederforeningens Valgkreds Syddanmark skal nu stemme, hvilken af to kandidater, som de foretrækker som nyt bestyrelsesmedlem i Lederforeningen

Publiceret: 

5. marts 2025

Senest opdateret: 

5. marts 2025

Af:

Thomas Garlov

thg@dsr.dk

To kandidater stiller op til den ledige bestyrelsespost i Lederforeningens bestyrelse.

Den ledige post skal besættes med et medlem fra Syddanmark. Og to kandidater har meldt sig som interesserede i at blive en del af bestyrelsen.

Lasse Hedevang arbejder som oversygeplejerske på akutafdelingen på Kolding Sygehus.
Lasse peger i sit opstillingsgrundlag på, at hans mærkesager er trivsel, netværksdannelse og stærke relationer. Han ønsker desuden at fortsætte sit fokus på ledernes lønforhold, så ansvar og kompleksitet afspejles i ledernes vilkår Læs opstillingsgrundlaget her

Line Larsen arbejder som chefsygeplejerske på Odense Universitetshospital.
Line peger i sit opstillingsgrundlag på, at hun er drevet af et stort ”Vi”. Og at hun gerne være med til at skabe yderligere opmærksomhed på, hvilken værdi, central- og kulturbærende rolle, vi som ledende sygeplejersker har, for at lykkes som et samlet sundhedsvæsen og internt i DSR. Læs opstillingsgrundlaget her

Valget af nyt bestyrelsesmedlem i Syddanmark sættes i gang den 6. marts, og foregår frem til den 20. marts.