OK24: Vejledende kriterier for tillæg til den erfarne kliniske sygeplejerske
Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd aftalte ved OK24 vejledende kriterier for tildeling af funktionstillæg til den erfarne kliniske sygeplejerske. Se FAQ og medlemsmødet om de vejledende kriterier.
Vejledende kriterier for tillæg
Efter lange drøftelser har Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd indgået en aftale om vejledende kriterier for funktionstillæg til den erfarne kliniske sygeplejerske som en del af OK24.
FAQ om de vejledende kriterier
Få svar på en lang række spørgsmål om de vejledende kriterier.
- Tillægget til den erfarne kliniske sygeplejerske er aftalt på det regionale område, og det er derfor regionale sygeplejersker, der eventuelt kan modtage tillægget.
- Tillægget er aftalt centralt, men skal forhandles lokalt. Det er din lokale ledelse som med udgangspunkt i nogle aftalte vejledende kriterier beslutter, hvem der skal have tillægget.
- Hvis du vurderer, at du har den rette kompetence- og erfaringsprofil, så er det en god idé at gå til din leder og spørge, om du kan opnå tillægget.
- Tillægget er aftalt centralt, men udmøntes lokalt efter en ledelsesvurdering. Det er derfor den lokale ledelse, der kommer til at styre udmøntningen af det her tillæg.
- I aftalen står, at du kan gå til din leder og drøfte tildeling af tillægget.
- Det er dog en ledelsesbeslutning, hvem der skal have tillægget. Det vil derfor som udgangspunkt være ledelsen, som tager fat i dig, hvis du skal i betragtning til tillægget. Hvis du vurderer, at du har den rette kompetence- og erfaringsprofil, så er det dog en god idé at gå til din leder og spørge, om du kan opnå tillægget.
- Det er aftalt, at det er ledelsen, som beslutter, hvem som kan opnå tillægget med udgangspunkt i de vejledende kriterier. Tillidsrepræsentanterne er derfor som udgangspunkt ikke inddraget i beslutningen. Dog kan du altid søge sparring hos din tillidsrepræsentant.
Tillægget til den erfarne kliniske sygeplejerske var et krav fra arbejdsgiver og det eneste krav, Danske Regioner fik igennem i de såkaldte specielle forhandlinger ved OK24.
- OK24 gav et godt overordnet resultat, hvor vi i Dansk Sygeplejeråd fik mange af vores krav forhandlet hjem, og aftalen blev stemt hjem med et solidt flertal blandt medlemmer.
- Det var derfor en afvejning af plusser og minusser. Vi forhandlede meget længe om kravet fra arbejdsgiver. Det endte med, at der blev afsat få midler til tillægget, og vi i stedet kunne prioritere andre løn- og pensionsforbedringer.
- Forhandlinger er forhandlinger. Begge parter har krav med til bordet, og der indgås kompromisser. Sådan var det også ved OK24.
- Det er uklart, præcist hvor mange der kan få tillægget. Der er sat knap 13 mio. kr. af til tillægget, hvilket af den samlede lønsum for sygeplejersker på det regionale område svarer til 0,06 procent.
- Tillægget var et krav fra arbejdsgiverne ved OK24. Derfor arbejde Dansk Sygeplejeråd for, at der ikke blev brugt mange af OK-midlerne på tillægget.
- Dansk Sygeplejeråd ønskede i stedet at prioritere midler bl.a. til centralt fastsatte tillæg og pensionsforbedringer. Som konsekvens heraf er midlerne til tillægget begrænsede.
- Tildeling af tillæg i 2025 sker ved virkning fra den 1. april 2025.
- De vejledende kriterier har været længe undervejs, og det er derfor muligt, at tillægget ikke nødvendigvis kan komme med april-lønnen.
- Hvis du opnår tillægget, er det derfor sandsynligt, at tillægget udbetales senere.
Hvordan bliver pengene fordelt på afdelinger og i landsdele – er det først til mølle?
- Der er samlet afsat 12,7 mio. kr. til funktionstillægget til den erfarne kliniske sygeplejerske. Midlerne udmøntes til de enkelte regioner efter samme nøgle som øvrige overenskomstmidler.
- Hvordan de enkelte regioner og sygehuse fordeler midlerne, er endnu uklart. Det er vores klare overbevisning, at midlerne udmøntes efter faglige diskussioner, og det dermed ikke blot er først-til-mølle-principper.
Tillægget til den erfarne kliniske sygeplejerske bliver gradueret med ansættelsesbrøken.
Dette betyder, at hvis du arbejder mindre end fuldtid, bliver tillægget reduceret i forhold til din arbejdstid.
Medlemsmøde om kriterier
DSR afholdt medlemsmøde d. 25. feb. 2025 om de vejledende kriterier.
Se eller gense mødet herunder:
Se medlemsmødet med DSR's forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, som blev afholdt d. 25. feb. 2025 om bl.a. de vejledende kriterier.
Læs også
Hvad blev aftalt under OK24, og hvornår finder lønstigningerne sted?
Se OK24-overenskomsterne og aftalerne på det regionale område.
Regionale overenskomster og aftalerHvad skal du have i pension som følge af OK24?
Pension for sygeplejersker