Elementer i treparten for sygeplejersker
Læs om de elementer, som DSR aftalte ved treparten for sygeplejersker i 2023, og som skal udmøntes fra 2024-2026.
1,3 mia. ekstra til sygeplejerskers løn
Trepartsforhandlingerne i 2023 var en historisk aftale, der giver ekstraordinære lønmidler til sygeplejerskerne. Det er første gang, en regering har givet penge til løn uden om overenskomstforhandlinger.
DSR gik til trepartsforhandlingerne med et mål om flest muligt lønkroner til flest muligt sygeplejersker.
Forhandlingerne var ikke lette, men det lykkedes at sikre samlet set 1,3 mia. kr. ekstra til sygeplejerskers løn.
Læs om de elementer i trepartsaftalen, som DSR forhandlede på plads.
Elementer i treparten
Læs om de elementer, som trepartsaftalen for sygeplejersker indeholder.
Det skal være mere attraktivt at arbejde på hospitalerne
Regionerne oplever stigende udfordringer med at rekruttere sygeplejersker.
Parterne i trepartsforhandlingerne er enige om, at det skal være mere attraktivt at være ansat på de regionale hospitaler. De har derfor vedtaget at indføre et anciennitetstillæg til sygeplejersker, som træder i kraft efter 4 års anciennitet. Dette indfases fra 2025 til 2026.
Der er afsat 710 mio. kr. i alt til tillægget til sygeplejersker i 2026, men det bliver først aftalt ved OK24, hvor stort tillægget bliver. Med en simpel gennemsnitsberegning ser det ud til, at det i 2026 lander på omkring 1.600 kr. om måneden inkl. pension pr. hospitalssygeplejerske.
Deltidsansatte kan også få anciennitetstillægget
Anciennitetstillægget bliver, ligesom anden løn, reguleret på baggrund af det antal timer man arbejder. Det er den såkaldte ansættelsesbrøk.
Hvis anciennitetstillægget fx bliver 1.600 kr. inkl. pension i 2026 for en fuldtidsansat, så bliver tillægget ca. 1.300 kr. inkl. pension om måneden, hvis man arbejder 30 timer.
Sygeplejersker på hospitaler, der ikke arbejder på tværs, opnår også anciennitetstillægget.
Sådan beregnes tillæggene
Anciennitetstillægget er beregnet som en simpel gennemsnitsberegning fordelt mellem alle sygeplejersker ansat på sygehuse. Tillægget er et bruttotal, hvilket vil sige at det er inkl. pension.
Størrelsen på det endelige anciennitetstillæg afklares ved OK24.
Tillægget vil her blive fordelt mellem de sygeplejersker, der har mere end 4 års anciennitet, og vil blive beregnet som et nettotal, altså det tal man vil kunne genfinde på lønsedlen.
Vagttillægget er ligeledes beregnet som en simpel gennemsnitsberegning mellem alle sygeplejersker ansat på sygehuse. Tillægget er et bruttotal, hvilket vil sige at det er inkl. pension.
Udformningen af vagttillægget skal forhandles ved OK24.
Historisk stort beløb
Ved de seneste tre overenskomstforhandlinger har vi fået organisationsmidler og særlige puljer til sygeplejersker svarende til i alt 330 millioner kroner udmøntet over en periode på 8 år (OK15-OK21).
Til sammenligning udgør trepartsmidlerne 1,3 milliarder, der bliver udmøntet over 2 år (2024-2026).
Omregner man de 330 millioner til et løntillæg til alle sygeplejersker, vil dette kunne give en gennemsnitlig lønstigning på ca. 715 kr. pr. måned.
Lønmidlerne fra treparten giver sygeplejerskerne en gennemsnitlig lønforbedring på 3.000 kr. Denne forbedring inkluderer, udover et anciennitetstillæg på 1.600 kr., også lokallønsmidler til psykiatrien, akut- og det medicinske område samt til yderområderne.
Det mener DSR
Resultatet med ekstra lønmidler fra politisk hold er blandt andet et resultat af sygeplejerskernes mangeårige lønkamp.
Lønmidlerne har til formål at løse rekrutteringskrisen i den offentlige velfærd. Det er er også helt nødvendigt, da mangel på bl.a. sygeplejersker har alvorlige konsekvenser for patienter og borgere. Vi står i den største sundhedskrise i mange årtier. Her spiller løn en afgørende rolle.
Derfor er det er godt og nødvendigt, at en del af midlerne bruges på et anciennitetstillæg til hospitalsansatte sygeplejersker med 4 års erfaring. Når aftalen er fuldt indfaset i 2026, vil den betyde, at alle hospitalsansatte sygeplejersker med 4 års erfaring får et anciennitetstillæg på 1.600 kr. inkl. pension.
Samtidig har det været vanskeligt for DSR at indgå en aftale, hvor kommunale sygeplejersker og statsansatte sygeplejersker ikke også får samme anciennitetstillæg som hospitalssygeplejersker. Men det har været et krav fra regeringen, at kun de sygehusansatte sygeplejersker kunne få et anciennitetstillæg, da det er her, der er størst rekrutteringsudfordringer.
Fleksibelt arbejde
Der var et stort ønske fra regionerne og regeringen, at kompetencerne på de regionale hospitaler skulle anvendes der, hvor der er størst behov. En mere fleksibel anvendelse af ”sygeplejeressourcer” har derfor været et krav for at få del i flere lønmidler.
Med et juridisk begreb hedder det, at ”hospitalsansatte sygeplejersker skal arbejde på tværs inden for overenskomstens rammer”. Der skal altså være større fleksibilitet for hospitalsansatte sygeplejersker, men det skal foregå efter de overenskomster og aftaler, der er indgået mellem arbejdsgiverne og DSR.
Mange steder er det svært at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Det gælder specielt på arbejdspladser med aften-, natte-, og weekendvagter. Derfor er der nogle steder brug for nye måder at organisere sig på. Både så patienterne er sikret den rette sygeplejefaglige behandling, og for at de regionale arbejdspladser kan forblive attraktive arbejdspladser for sygeplejerskerne. Et af tiltagene er blandt andet bedre vagtfordeling, så flere sygeplejersker tager del i vagterne. De fleste steder er den udvikling allerede i gang, og man ser fx, at ambulatoriesygeplejersker tager del i vagter på et sengeafsnit.
Det er altså en igangværende udvikling i regionerne, men med trepartsaftalen vil denne fleksibilitet blive belønnet.
Denne øgede fleksibilitet bliver belønnet med et anciennitetstillæg på 1.600 kr. inkl. pension til alle hospitalsansatte sygeplejersker efter 4 års anciennitet.
Det præcise anciennitetsstillæg og de endelige rammer for fleksibiliteten blev aftalt ved OK24.
Det mener DSR
Det er centralt for DSR, at fleksibiliteten på tværs tilrettelægges, så de berørte sygeplejersker bl.a. oplever trivsel og faglig tryghed. Det kan fx gøres gennem en god introduktion, kendskab til fysiske rammer og arbejdsgange, fælles kultur og arbejdsfællesskab, inddragelse og mulighed for individuelle hensyn.
En god udmøntning af aftalen forudsætter, at arbejdsgiverne tager ansvar for, at fleksibilitet på tværs går hånd i hånd med attraktive arbejdspladser for sygeplejerskerne.
Skæve vagter skal være mere attraktive
Fordeling af aften-, natte- og weekendvagter, også kaldet ”skæve vagter”, var et fokusområde i trepartsaftalen, som er nært forbundet med behovet for fleksibilitet på tværs. Parterne i aftalen var enige om at det skal gøres mere attraktivt at tage de skæve vagter, og at de skal fordeles bedre mellem sygeplejerskerne.
Det vil derfor være udgangspunktet, at mindst 85 % af de hospitalsansatte sygeplejersker 2026 skal deltage i vagtarbejdet på skæve tider. Det vil også være udgangspunktet ved nyansættelser, at man skal indgå i vagtarbejde på skæve tider.
Der er allerede 87 % af de hospitalsansatte sygeplejersker, der tager skæve vagter i varierende omfang. Det ændrer dog ikke på, at der i dag er 20 % af sygeplejerskerne på hospitalerne, der tager 50 % af de skæve vagter. Fremover vil være fokus på at sprede vagtarbejdet bedre.
Under OK24 blev der aftalt indsatser, der understøtter øget fleksibilitet i vagtplanlægningen og nye måder at tilrettelægge arbejdet på for de hospitalsansatte sygeplejersker.
Kommunalt ansatte sygeplejersker kan få del i vagttillægget i det omfang, de går i vagt.
På det kommunale område diskuterede man desuden mulighederne for at indføre længere vagter på døgnområdet i sundheds- og ældreplejen under OK24.
Denne øgede vagtfleksibilitet bliver belønnet med en lønforbedring for arbejde på skæve tider.
Den præcise lønforbedring blev aftalt ved OK24 og afhænger af omfanget af skæve vagter, den enkelte sygeplejerske påtager sig.
Deltidsansatte kan også få vagttillægget
Trepartsmidlerne til sygeplejersker, der tager skæve vagter, er ikke bundet op på aftalt arbejdstid. Det betyder, at både deltids- og fuldtidsansatte vil kunne få del i de midler.
Ved OK24 blev det aftalt, hvordan midlerne skal udmøntes.
Det mener DSR
I dag tager ca. 20 % af sygeplejerskerne ca. 50 % af de skæve vagter. Det er en hård belastning. DSR er derfor enig i, at det giver mening at mindske antallet af skæve vagter for dem, der har flest.
Når vi skal forhandle om vagtdeling i OK24, tager DSR blandt andet Robusthedskommissionens anbefalinger om faglighed, arbejdsmiljø og helbred med.
DSR mener, det er vigtigt, at vagtarbejde giver faglig mening - både for den enkelte sygeplejerske og for patienterne. Der skal være fokus på at bevare høj kvalitet og patientsikkerhed i behandling og sygepleje.
Det er en del af aftalen, at vi er enige med arbejdsgiverne om, at det skal være mere attraktivt at arbejde på skæve tidspunkter. Derfor har arbejdsgiverne et særligt ansvar for, at fordelingen af vagtarbejdet implementeres på en god måde for alle.
Flere skal på fuld tid
I det offentlige sundhedsvæsen er det en udbredt opfattelse, at sygeplejersker arbejder på selvvalgt deltid.
I DSR har vi også oplevet eksempler på, at arbejdsgivere har prioriteret at have deltidsansatte sygeplejersker, så de havde flere til at dække vagter uden for dagarbejdstid – dvs. aften, nat og weekend.
Sygeplejersker, der ønsker at arbejde på fuld tid på de arbejdspladser, har derfor ikke fået mulighed for det.
I trepartsaftalen er der fokus på at få flere op på fuld tid. Der står bl.a.:
”Flere på fuld tid har mange gevinster. Robusthedskommissionen peger bl.a. på, at det kan styrke kvaliteten i opgaveløsningen, forbedre arbejdsmiljøet samt styrke borgenes såvel som medarbejdernes oplevelse af kontinuitet og sammenhæng. En øget arbejdstid blandt de medarbejdere, der allerede arbejder i velfærden, kan også bidrage til at mindske rekrutteringsbehovet fremadrettet.”
Parterne i trepartsaftalen er derfor blevet enige om, at alle offentligt ansatte som udgangspunkt skal arbejde på fuld tid, så timeantallet stiger. Det vil man gøre ved:
- at slå alle ledige stillinger i kommuner og regioner op som fuldtidsstillinger.
- at tilbyde deltidsansatte, der ønsker det, og som ikke er ansat i en tidsbegrænset stilling, fuld tid.
FEA - Frivilligt ekstra arbejde
I forlængelse af ønsket om af få flere sygeplejersker på fuld tid har regeringen og arbejdsgiverne krævet ændringer i opgørelsen af overarbejde og FEA.
Ændringerne handler om, hvornår honorering for overarbejde og FEA udløses, og vil primært berøre de deltidsansatte.
For eksempel vil FEA-honorering først overstige den normale timeløn, når man har arbejdet 37 timer om ugen over inden for normperioden.
Normperioden aftales lokalt. Hvis man ikke kan blive enige om længden af normperioden, er den 14 uger.
Det betyder, at deltidsansatte ikke kan modtage en højere timeløn for frivilligt ekstra arbejde, hvis deres arbejdstid er under 37 timer i gennemsnit om ugen over normperioden.
Ændringer i FEA-honorering er allerede gængs praksis mange steder, og langt de fleste FEA-aftaler udløber senest ved udgangen af 2023.
Det mener DSR
DSR støtter som udgangspunktet flere på fuldtid. Det giver både højere pension og livsløn, og erfaringerne viser at det også giver mindre arbejdspres. Men der er gode grunde til, at nogle sygeplejersker i dag ikke arbejder fuldtid.
DSR havde derfor hellere set, at arbejdsgiverne gør det muligt for sygeplejerskerne at arbejde fuldtid gennem motiverende elementer som godt arbejdsmiljø og mindre arbejdspres. Vilkårene skal være sådan, at det er muligt at arbejde fuldtid.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at sygeplejerskernes gennemsnitlige arbejdstid er en smule højere end gennemsnittet for befolkningen.
Ekstra midler til særligt udfordrede områder
Det er særligt udfordrende at tiltrække og fastholde sygeplejersker på visse regionale hospitalsområder. Det gælder:
-
- psykiatrien
- akut- og medicinske områder på sygehusene
- yderområderne
I trepartsaftalen er der derfor afsat en pose penge til at afhjælpe dette. De midler bliver udmøntet gennem lokalløn.
Rammerne for udmøntning af pengene blev aftalt ved de regionale overenskomstforhandlinger i 2024.
Fra 2024-25 er der afsat 270 mio. til de særligt udsatte områder.
Fra 2026 udgør puljen 150 mio. kr.
Både deltids- og fuldtidsansatte kan få del i disse midler.
Det mener DSR
DSR gik til trepartsforhandlingerne med et mål om flest muligt lønkroner til sygeplejerskerne, og har arbejdet for, at så mange som muligt er blevet omfattet af midlerne i treparten.
Det var en del af regeringens ønske med trepartsforhandlingerne afhjælpe manglen på blandt andet sygeplejersker. Derfor handler en del af aftalen om de områder, hvor rekrutteringsudfordringerne er mest udtalte.
Det er godt, at regeringen og arbejdsgiverne med treparten anerkender, at løn er en vigtig faktor for at kunne rekruttere og fastholde sygeplejersker nok.
DSR mener fortsat, at det er vigtigt at anerkende behovet for attraktive løn- og arbejdsvilkår for de sygeplejersker, som ikke er omfattet af aftalen.
Trepartsaftalen påvirker praktikken
Et af fokusområderne i trepartsaftalen var, at det offentlige sundhedsvæsen skal sørge for at fordele ressourcerne bedst muligt. Under dette punkt har det været et ønske fra regeringens og arbejdsgivernes side at inkludere sygeplejerskestuderende i normeringen
Det betyder, at sygeplejerskestuderende skal ansættes i den sidste lange praktikperiode, så deres kompetencer kan anvendes bedst muligt i opgaveløsningen. De studerende skal i perioden indgå i normeringen i det omfang, det er muligt.
De studerende vil modtage praktikløn under praktikken.
Følgende formulering fra aftaleteksten er central i denne sammenhæng:
”Tiltaget skal gennemføres således, at det læringsmæssige udbytte af praktikperioden ikke forringes, at de studerende understøttes i transitionen til praksis, samt at det understøtter en fuldtidskultur.”
Det er aftalt, at studerende fra optaget i 2024/25 skal ansættes i den sidste lange praktikperiode. Det gælder derfor ikke studerende, der allerede er i gang med studiet.
Midler til praktikløn skal finansieres uden for trepartmidlerne.
Regeringen og andre relevante parter påbegynder et samarbejde om at indføre dette og lave de nødvendige beregninger for tiltaget.
Det mener DSR
For DSR er det en afgørende, at formålet med praktikken er læring - ikke arbejdskraft. Sådan skal det også fortsat være, og det forudsætter et dedikeret læringsrum - også i praktikken.
Derfor er det vigtigt, at aftalen indeholder, at det læringsmæssige udbytte af praktikperioden ikke forringes, og at de studerende kun indgår i normeringen i det omfang, det er muligt.
Dette er dog en del af aftalen, som vi kommer til at holde skarpt øje med.
Bag om treparten
Trepartsforhandlinger er en del af "den danske model" og betyder, at arbejdsmarkedets parter og regeringen sætter sig sammen om at løse væsentlige samfundsudfordringer.
En trepartsforhandling er – som navnet antyder – mellem tre parter: regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
I de konkrete trepartsforhandlinger om ekstra lønmidler er forhandlingerne mellem:
- Regeringen
- KL og Danske Regioner
- FH og AC
DSR er en del af FH-delegationen.
Penge til løn og arbejdsvilkår
Regeringen har afsat midler til trepartsforhandlinger om en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030. Pengene skal gå til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
Reelt forhandles der om lidt mere end 6 mia. kr., men da sygeplejersker og andre offentligt ansatte betaler skat af deres løn, ender slutregningen på 3 mia. kr. for statskassen.
Du vil derfor både høre beløbet 3 og 6 mia. kr. i den offentlige debat. Men det er altså over 6 mia. kr., der skal deles ud, når pengene er fuldt indfaset i 2030.
Skal løse manglen på arbejdskraft
Formålet med trepartsforhandlingerne er at løse de store fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer flere steder i den offentlige sektor. Regeringen har erkendt, at mere attraktive løn- og arbejdsvilkår er nødvendige for at løse problemet.
Til en forhandling skal alle parter bringe noget til bordet, og regeringen mener derfor samtidig, at mere i løn til bl.a. sygeplejerskerne skal modsvares af, at de fx skal være mere fleksible eller have færre muligheder for deltid og mere lokal løndannelse.
Det mener DSR
De ekstra lønmidler til sygeplejerskerne og andre velfærdsfag er en sejr for lønkampen. Det er første gang, en regering har givet lønmidler ud over den ordinære ramme til overenskomstforhandlingerne
Regeringens trepartsforhandlinger et centralt skridt på vejen til, at sygeplejerskernes lønefterslæb mindskes, og vi som samfund kommer tættere på ligeløn.
Den ekstraordinære løsning med trepartsforhandlingerne er også en forudsætning for at løse den krise, manglen på bl.a. sygeplejersker har skabt i den kommunale og regionale velfærd. Målet er, at flere sygeplejersker vil vende tilbage til det offentlige sundhedsvæsen, og vi gør det attraktivt at blive for de sygeplejersker, der er der.