Sygeplejerskernes Fritidsboliger

Lej en billig fritidsbolig gennem DSR. Du kan leje feriehuse i Gl. Skagen, Feriecenter Løkken, Strandfogedgården i Klegod, Skærby Strand og Dueodde på Bornholm.

Ferie med Sygeplejerskernes Fritidsboliger

Drømmer du om at trække stikket og komme ned i gear? Svømmeture og windsurfing ved Vesterhavet eller lange gåture i den smukke bornholmske natur? Efterårets farver, backgammon og varm kakao med flødeskum? Så er en hyggelig og afslappende ferie i en af Dansk Sygeplejeråds ferieboliger lige sagen. Alle boligerne er smagfuldt indrettet og har internet og TV-pakke.

Sygeplejerskernes Fritidsboliger er et af Dansk Sygeplejeråds mange medlemstilbud.

Alle 41 fritidsboliger tilbyder smukke rammer omkring din næste ferie eller blot en weekend væk fra hverdagen. Hvis du husker hjemmesko og en god bog, så sørger vi for stilhed og natur lige uden for døren.

Lodtrækning om højsæson 2023

Vær med i lodtrækningen om at holde sommerferie eller efterårsferie (uge 26-32 +uge 42) i en af Sygeplejerskernes fritidsboliger. Du kan deltage i lodtrækningen fra mandag den 30. januar 2023 til og med søndag den 5. februar 2023.

Booking og Login

  • Du skal være logget ind på DSR's hjemmeside
  • Klik på den røde boks med 'Book her'
  • Du skal have en brugerprofil på siden for booking af fritidsbboliger
  • Hvis du har booket fritidsbolig tidligere, skriver du dit DSR-medlemsnummer og det kodeord, du har valgt tidligere.
  • Hvis det er første gang, du booker fritidsbolig, trykker du på "Ny bruger" og taster dit DSR-medlemsnummer samt et selvvalgt kodeord, (som du kan huske).

Derefter er du klar til at booke en fritidsbolig.

Har du problemer i forbindelse med din booking, kan du kontakte DEAS, som administrerer bookingen, på telefon 70 30 22 10 eller på mail til booking@dsr-fritidsboliger.dk.​

Book her

 

Nyt ankomsttidspunkt i alle fritidsboliger i 2023

For at vi kan gøre fritidsboligen klar til dig, må du tidligt ankomme kl. 15.00 på ankomstdagen. Ændringen gælder for alle bookinger i 2023 og frem.

Vi håber, du får et godt ophold.

Alle medlemmers sommerhuse

Sygeplejerskernes Fritidsboliger tilhører Dansk Sygeplejeråd og dermed alle medlemmer. Fritidsboligselskabet skal ikke give overskud, og derfor kan vi leje feriehusene ud til dig til en rimelig leje, ligesom vi kan dele dem med vores kolleger i Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer.

Fritidsboligernes udlejning og drift administreres dagligt af DEAS A/S, som også varetager alle forhold omkring booking af fritidsboligerne.