Abortlovgivning på Færøerne

Februar 2004

Henvendelsen kom på foranledning af en forespørgsel fra sundhedspolitisk ordfører fra Socialistisk Folkeparti og Kvindeligt Selskab, der samlede opbakning dels til økonomisk støtte af færøske kvinders adgang til fri abort i Danmark og dels i kampen for færøske kvinders rettigheder til fri abort.

Færøske kvinder har ikke adgang til fri abort i dag. Den abortlovgivning, der blev afskaffet i Danmark i 1970, gælder stadig for færøske kvinder. Det vil sige, at de, for at få en abort, skal have været udsat for voldtægt, deres helbred være truet, eller der skal være stor risiko for alvorlige arvelige sygdomme for barnet. Den færøske abortlovgivning betyder, at et ukendt antal kvinder fra Færøerne rejser til Danmark for at få foretaget en provokeret abort.

I Danmark er abortkvotienten ca. 12,5, mens den for Færøerne er 3,3 årligt. Landsstyret har sat som mål, at antallet af aborter yderligere skal nedbringes.

Sygeplejeetisk Råd havde allerede før henvendelsen planlagt en temadag omhandlende menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status. Dansk Sygeplejeråd bad om en meget hurtig tilbagemelding.

Desværre var temadagen fastlagt til starten af 2005, så Rådet havde på gældende tidspunkt ikke taget den grundige drøftelse af emnet. Derfor fremsatte formanden sit personlige synspunkt til Dansk Sygeplejeråd.

Imidlertid valgte Dansk Sygeplejeråd at lade sagen ligge, da de færøske sygeplejersker ikke selv ønskede at blande sig i sagen.

Formand Edith Mark svarede Dansk Sygeplejeråd på deres henvendelse:

"Abort rejser mange moralske spørgsmål. Selv om der i Danmark er lov om fri abort og dermed givet en rettighed for danske kvinder, betyder det ikke, at abort altid er "ret" forstået på den måde, at det er den rette og den gode handling. Jura og etik følger ikke altid hinanden.

De fleste kvinder, som vælger abort, oplever, at valget er ekstremt vanskeligt. Situationen er som oftest præget af dilemmaer, nagende skrupler og rådvildhed. De fleste mennesker ønsker jo at beskytte liv og drage omsorg for de svageste og mindste.

Derfor giver retten til frit valg også store problemer, når det drejer sig om disse umulige valg - dilemmaerne. Vi vil ikke lade naturen gå sin gang, vi vil hellere beherske den og disponere over vores eget liv.

Derfor kommer en ikke planlagt graviditet oftest på tværs. Sygdom kommer også på tværs af vore disponeringer og kan ende med døden. De uventede graviditeter ender oftest med livet, som elskede og livlige børn.

Aborttallet i Danmark er faldet til næsten det halve i løbet af de sidste 15 år. I år 2000 blev der i alt registeret 15.681 legale provokerede aborter – samme år blev der foretaget 8.386 IVF-behandlinger. Vores børneregnskaber går desværre ikke helt op.

Det skyldes hovedsageligt, at valget om børn/ikke-børn er blevet individbaseret og forbrugerorienteret. Som moderne mennesker ønsker vi suverænt at kontrollere og styre vort eget liv.

Hvad er så det ufødte barns beskyttelse og rettigheder, kan vi spørge. Det lille foster, som ikke selv kan træffe noget valg eller aktivt kræve nogen beskyttelse, er fuldstændig afhængig af, at forældrene og samfundet ønsker at beskytte det. "Mor og far" må være villige og i stand til at stille sig til rådighed for dette andet menneske.

Når det gælder samfundet, må vi også være villige til at drage omsorg for børn - både de ønskede og de uønskede, de "normale", velskabte og senere produktive mennesker - men også de børn, der falder uden for normaliteten – de, der bliver handicappede og belastende, de, der aldrig bliver "produktive".

Sagt på en anden måde: Vi kan ikke droppe noget menneske? Et åbent og levedygtigt samfund er kendetegnet ved at have overskud til og glæde af de svageste og ikke fratage udvalgte mennesker retten til livet.

Demokrati er på mange måder en skikkelig måde at ordne sig på. Men det er ikke sådan, at flertallet altid har ret – hverken i Danmark eller Færøerne.

Etiske spørgsmål kan ikke afgøres ved hjælp af flertalsafgørelser - disse spørgsmål må altid overvejes i forhold til en referenceramme, som ligger uden for ens egen private cirkel. Når mor/far/samfundet skal finde ud af, hvorvidt barnet skal fødes eller sorteres fra, kan man altså ikke blot referere til sig selv.

Den enkelte og samfundet må træffe sit valg i forhold til barnet, til forældreskabet og til de kommende generationer. Hvad er det for et samfund, vi ønsker at skabe? - Og hvilke grundlæggende forbud, påbud og rettigheder er vi involveret i?

Det er udtryk for både engagement men også formynderi, at Hanne Bille (forkvinde i Kvindeligt Selskab), Bjarne B. Christensen, (sekretariatschef i Sex og Samfund), Kamal H. Qureshi (ligestillingsordfører for SF) og Henriette Kjær (konservativ minister for Familie- og Forbrugeranliggender) blander sig i Færøernes indre anliggender.

Jeg tror, at færøske kvinder og mænd finder den løsning, som de i deres samfund kan leve med. Love og normer ændrer sig over tid, når rammerne bliver for trange, så udvider vi dem – når rammerne blive for brede, så strammer vi. Debatten og dialogen er nødvendig både i Danmark og Færøerne.

I Rådet har vi længe haft debatten omkring, hvornår menneskeligt liv begynder, og hvilken etisk status et fosteranlæg har (f.eks. kunstig befrugtning, abort, forskning i stamceller og fosterdiagnostik).

Sygeplejersker har efterlyst klarere retningslinjer i forhold til livets begyndelse. Emnet kræver en grundigere debat blandt sygeplejersker, og vi tager for alvor fat på debatten i det kommende år."