Aktuelle udstillinger
I det 500 kvm store udstillingsområde kan du se museets faste udstilling, der bliver suppleret med skiftende særudstillinger. Sæsonen 2024 åbner med den nye særudstilling om sygepleje til for tidligt fødte: En svær begyndelse - for tidligt født i sygeplejens hænder. Samt mini-udstillingen om genoplivningens historie.
Foto:
Ann Malmgren
Særudstilling: En svær begyndelse - for tidlig født i sygeplejens hænder.
I 1965 åbnede den første neonatalafdeling i Danmark på Rigshospitalet, og med de mange behandlingsmuligheder man nu kunne tilbyde, blev der også brug for høj specialiseret sygepleje.
Der er gennem årene sket en helt utrolig udvikling i den måde man plejer de for tidligt fødte børn. Som eksempel på dette, var forældrene i starten kun sjældne gæster på neonatalafdelingen. I dag har man stuer, hvor hele familien kan være der, og det forventes at forældrene i høj grad selv passer barnet.
Man kan i udstillingen se både en gammel og en ny kuvøse. Den nye nyeste af kuvøserne må gerne berøres, og man må gerne røre ved den lille baby dukke, der svarer til et barn født tre måneder for tidligt.
Genoplivningens historie
I 2024 kan man også se mini udstillingen om genoplivningens historie. Man kan her se nogle af de vigtige milepæle i denne historie, og på nært hold se både en gammel og en ny hjertestarter. Man kan også prøve hjertemassage på helt nye og moderne genoplivningsdukker, og være med i ambulance ræset, hvor den der giver bedst hjertemassage får ambulancen først i mål.
Læs her om de andre mini-udstillinger, som museet aktuelt viser.
Foto:
DSHM
Faste udstillinger
Museet har altid faste udstillinger, som der ikke foretages ændringer på. De faste udstillinger udgør en stor del af vores 500kvm store udstillingsområde.