Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Publikationer

Dansk Sygeplejehistorisk Museum har udgivet mindre publikationer om sygeplejens historie. De kan købes som PDF filer ved henvendelse til museet på museum@dshm.dk

Danmarks Sygeplejerskehoejskole 2 Kursus 1938 39

Publikationer kan købes i museumsbutikken for 20 til 40.- kr.

60218416
150 år med professionel sygepleje - Sygeplejens historie i Danmark

Publikationen indeholder tre hovedoverskrifter: Sygeplejeprofessionens tradition og udvikling, Kampen for en formaliseret uddannelse og Sygeplejerskernes arbejdsvilkår. Sygeplejens historie gennemgås fra de først katolske hospitaler i 1856, den værtslige undervisning i sygepleje, der bl.a. blev inspireret af Florence Nightingale og Dansk Sygeplejeråds oprettelse i 1899. DSR’s kamp for en formel uddannelse af sygeplejersker, der først i 2001 blev til en professionsbacheloruddannelse, statsautorisation samt kampen for bedre arbejdsvilkår, der bl.a. indbefattede retten til at gifte sig, kost- og boligpligt samt otte timers sammenhængende arbejdsdag.

60218420
Florence Nightingale - myte og historisk person

Florence Nightingale (1820 – 1910) betragtes som foregangskvinden til den moderne sygepleje. Hun blev født ind i en velhavende familie, der var modstander af Florence ønske om at blive sygeplejerske. På trods af denne indstilling uddannede hun sig og i 1854 blev Florence Nightingale sendt til Krim, som chef for en gruppe på 38 sygeplejersker. Her gjorder hun en stor indsats for at fremme hygiejnen for de sårede soldater på Barrack Hospital i Scutari og det var her myten om Florence Nightingale opstod. Ved sin hjemkomst til England, havde private samlet ind til, at hun kunne starte en skole, der kunne uddanne sygeplejersker. Florence Nightingale kæmpede resten af livet for at forbedre sygeplejen, sygeplejerskeuddannelsen, hospitalsformer og folkesundhed.

60218397
Mandlige sygeplejersker - eksperimentet på Rigshospitalet

Fra 1945 voksede manglen på sygeplejersker og i 1949 var 32,5% af sygeplejerske- og elevstillingerne ikke besat. Et af de forslag der kom frem i den forbindelse, var at uddanne mandlige sygeplejersker. Dette førte til en forsøgsordning på Rigshospitalet i årene 1951 – 1954, hvor syv mænd fik mulighed for at uddanne sig til sygeplejerske. Dette var dog uden garanti for at de efterfølgende kunne få statsautorisation, da en sygeplejerske på dette tidspunkt kun var kvinder. Alle 7 mænd gennemførte uddannelse, dog under lidt andre forhold end kvinderne og de fik også først deres autorisation et halvt år efter endt uddannelse. Det beskrives ligeledes hvordan de mandlige sygeplejersker efterfølgende kom ud på arbejdsmarkedet.

60218395
Christiane Reimann 1888-1979 - Kvinden bag sygeplejens "Nobelpris"

Danske Christiane Reimann blev uddannet sygeplejersker på Bispebjerg Hospital i årene 1913 – 1916 og blev efterfølgende af Chalotte Munck opfordret til at læse videre i USA. I USA tog Christiane Reimann først en Bachelor of Science og senere i 1925 en Master of Arts og blev den første danske sygeplejersker med en kandidatgrad. Christiane Reimann var Executive Secretary i ICN fra 1922 til 1934 og var her i gennem med til at genopbygge ICN efter 1. Verdenskrig. Hun startede bl.a. ICN’s eget tidsskrift, i dag International Nursing Review, hun var med til at fremme antallet af medlemsorganisationer og oprette et fagbibliotek, hvor der var udlån til hele verden. Til disse formål brugte hun gerne af sin personlige formue og ved sin død testamenterede hun en del af formuen til ICN, der skulle bruges til Christiane Reimannprisen, der uddeles hvert fjerde år på ICN’s kongresser.

60218421
Nonner og Sygepleje i Renæssancen

I 1600-tallets Frankrig herskede stor nød og sygdom blandt de fattige. I løbet af århundredet opstod der en bevægelse af fromme kvinder, der gerne ville yde et næstekærligt arbejde til de nødlidende. De fik på tværs af tidens og kirkens regler grundlagt og godkendt en ny form for aktive ikke-klausulerede nonneordner, som havde til formål at hjælpe samfundets svageste, de fattige og syge. I projektet indså grundlæggerne, at hvis hjælpen skulle gøre en forskel, måtte kvinderne uddannes i sygepleje. Den første orden, der tog denne målsætning til sig, var De Barmhjertige Døtre, som blev grundlagt i Paris i 1633 af Sankt Vincent de Paul og Sankt Louise de Marillac.

60218398
Piger i hvidt - sygeplejerskeuniformen

Udviklingen af sygeplejerskeuniformen helt tilbage fra 1876 og frem til i dag. Sygeplejerskeuniformen er nok mest genkendelig som forsidebilledet viser, med kortærmet kjole, forklæde og kappe eller med lidt kortere skørter. Det var gennemsnitsuniformen fra 1908 til 1970’erne, hvor uniformen blev hvid og med tiden gik kvinderne over til at få bukser i stedet for kjoler. Sygeplejerskerne har altid prøvet at følge med moden på trods af regulativerne omkring påklædningen, frem til i dag, hvor hovedformålet med uniformen er at den skal være, behagelig, nem at vedligeholde og hygiejnisk.

60218432
Vejledning i hjemmesygepleje teknik - Udgivet af Dansk Sygeplejeråd 1954 - Et genoptryk

Grunden til hjemmesygeplejen blev lagt allerede i 1863 af diakonisserne, der var de første faguddannede sygeplejersker. Denne publikation er et genoptryk, der er udgivet af Dansk Sygeplejeråd i 1954 og er skrevet af tre hjemmesygeplejersker i samarbejde med flere kollegaer. Udgivelsen indeholder beskrivelser af hjemmesygeplejerskens store ansvar og mange opgaver. Ligeledes beskrives hjemmesygeplejerskens påklædning og transportmiddel.

60218419
Hjemmesygepleje i 150 år - hjemmesygeplejens historie

Hjemmesygeplejen begyndte som et privatforetagende, hvor borgeren betalte kontingent og på denne måde kunne få hjælp af foreningens sygeplejerske. Gradvist skete udviklingen frem til i dag, hvor kommunerne er forpligtiget til at organisere hjemmesygepleje til de borgere, der har brug for det. Udgivelsen omhandler desuden hjemmesygeplejerskernes arbejdsvilkår, boligforhold og løn gennem tiden, samt DSR’s kamp for at hjemmesygeplejerskerne skulle have den 3-årige sygeplejeuddannelse og en overenskomstmæssig løn.

60218431
Sundhedsplejens historie 1938 - 2018

Sundhedsplejen startede i Danmark som en forsøgsordning i perioden 1929 – 1936 med hjælp fra Rockefeller Foundation i USA. Loven om sundhedspleje i barnets første leveår, blev vedtaget i 1937 og det var frivilligt for kommunerne at indføre, hvor staten betalte op til 50% af udgifterne. Uddannelsen af de første sundhedsplejersker fandt sted i Aarhus, igen med hjælp fra Rockefeller Foundation. Det var uddannede sygeplejersker, der tog uddannelsen og de skulle vænne sig til væsentlige andre arbejdsforhold, som sundhedsplejer. Fra 1946 kunne der tilknyttes en sundhedsplejerske til skolelægen og fra 1960 blev sundhedsplejerskeordningen udvidet med børn fra 0 – 3 år. I 1973 blev sundhedsplejerskeordningen obligatorisk for kommunerne og i dag dækker sundhedsplejen hele barndommen.

60218422
Julemærkehjemmet - bygningernes historie Fra tuberkulosesanatorium til sygeplejemuseum og 4-stjernet hotel

Sanatoriet blev etableret takket være det nye julemærke, der kom for første gang i 1904. Julemærket blev en kæmpesucces, og det første synlige resultat af indtægten blev Julemærkehjemmet i Kolding, en slotslignende bygning med en enestående beliggenhed ned mod Kolding Fjord. Tuberkulosesanatoriet åbnede i 1911 og måtte hurtigt udvide for at kunne dække behovet i en tid, hvor tuberkulosen var den store svøbe blandt fattigfolk. Børnene var i gennemsnit indlagt et år og helbredelsesprocenten var omkring 85%, hvilket var højt. Efter 2. Verdenskrig blev sanatoriet anvendt til børn fra Sydslesvig og Grønland og i perioden 1960 – 1988 blev Koldingfjord anvendt af Åndssvageforsorgen. I 1987 købte DSR Koldingfjord, der i 1990 åbnede som hotel. I 1999 åbnede Dansk Sygeplejehistorisk Museum i pavillonerne Fjordglimt og Granly.

60218396
Dansk Sygeplejeråds historie - etablering og mærkesager

Publikationen fortæller Dansk Sygeplejeråds historie. Fra opstarten i 1899 til i dag. Der fortælles om stiftelsen af Dansk Sygeplejeråd, emblemet og tidsskriftet. Kampen for den treårige uddannelse og otte timers arbejdsdag. Hvordan faget gik fra at være et kald til en profession, kost- og boligpligt samt sygeplejerskernes ret til at gifte sig. Ligeledes fortælles der, hvordan DSR blev en ”rigtig” fagforening, om konflikterne og Dansk Sygeplejerådsformænd gennem tiden.

Pjecer fra tidligere særudstillinger

60218410
Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormfulde start og forhold til kvindebevægelsen

Dansk Sygeplejeråd blev stiftet af Charlotte Norrie i 1899. Hun var ikke fuldt uddannet sygeplejerske, men var en stor forkæmper for kvindesagen. Charlotte Norrie sad kun som formand i tre måneder og Dansk Sygeplejeråd tog efterfølgende af stand til hende og kvindesagen og kvindekamp var ikke en del af DSR’s arbejde før nyre tid. I dag anerkendes Charlotte Norries betydning for opstarten af DSR og DSR har i dag en større vægt på kvindesagen og ligestilling.

60218434
Sygeplejerskerne og de hvide busser

Pjecen indeholder en præsentation af grundlagt for og historien bag redningsaktionen med de hvide busser, samt sygeplejerskernes arbejde og rolle i redningsaktionen.

60218427
Kolding Sygehus - fra bysygehus til supersygehus

Historien fra det første sygehus i Kolding i 1738, hvor der kun var en seng til i dag, hvor Kolding Sygehus er et supersygehus, der dækker 300.000 borgere. Der er en grundig gennemgang af sygehusene i Kolding fra 1880 og frem, samt sygehusets rolle i uddannelsen af sygeplejersker. Ligeledes gives der et indblik i udviklingen af måden, sygehuset blev drevet.

60218401
Patientens rum - sygehuse og patientstuer ca. 1900-2020

Fra 1850 blev sygehusene bygget som pavilloner, da man mente smitte skete gennem luften. Fra 1930 ses de første bloksygehuse, der er den type af sygehuse, vi kender i dag, hvor det hele er samlet i en eller et par store bygninger. Patientstuens udvikling er gået fra, at der ikke blev taget forbehold overfor patienternes privatliv eller komfort. Enestuer var således forbeholdt rige patienter eller patienter med meget smitsomme sygdomme. Resten måtte tage til takke med fællesstuer, hvor det ikke var unormalt med 10 sengepladser eller mere. Med tiden ændrede indstillingen til antallet af patienter på stuen sig, så der var færre patienter sammen til i dag, hvor der på de nye supersygehuse stort set kun er enestuer, for at imødekomme patienternes ønsker og behov.

60218413
Døden skifter årsag

Døden skifter årsag fortæller, hvordan de store sygdomme gennem tiden skiftes ud med nye. I 1350 hvor var pesten den helt store dræber, hvor op mod 33-50% af Europas befolkning døde. Udover pesten, ramte koleraepidemier ofte de store byer, da det spredtes med drikkevandet. Fra midten af 1800-tallet hjalp renlighed og opdagelsen af bakterier på spredningen af sygdomme, men behandlingen var fortsat langvarige indlæggelser på epidemisygehusene. Tuberkulose, der var en af de helt store dræbere og med opdagelsen af tuberkulose-bacillen i 1882, var det mulig med sikkerhed at påvise sygdommen. Først med penicillin og andre antibiotika at give en effektiv behandling af infektionssygdomme og senere tuberkulose. Ligeledes hjalp vacciner som forebyggelse mod mange af de smitsomme sygdomme. I dag er det gået fra de smitsomme sygdomme til at det er livsstilssygdomme, der i dag er de store folkesygdomme i Danmark.

60218402
Hjemmesygeplejens historie

Hjemmesygeplejen fra de første hjemmesygeplejersker i 1871, der blev udsendt af diakonissestiftelsen, over den private hjemmesygeplejerske, der blev betalt via et medlemskab, til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning, der stadig er gældende i dag.

60218408
Florence Nightingale - myte og symbol

Florence Nightingale (1820 – 1910) betragtes som foregangskvinden til den moderne sygepleje, bl.a. på grund af sit arbejde under Krimkrigen på Barrack Hospital i Scutari, hvor myten om Florence Nightingale opstod. Florence Nightingale kom fra en velhavende familie og hendes dannelse og viden, var med til at gøre hende til den strateg og politiske personlighed hun blev. Florence Nightingales indstilling til sygeplejen blev udbredt til Europa gennem de engelske sygeplejersker, der blev uddannet efter Nightingales idealer.

Publications in English

60218417
Women Religious and Nursing in the Renaissance - The Daughters of Charity and the Professionalization of Nursing

60219679
Christiane Reimann 1888-1979 - The Lady behind the "Nobel Prize" in Nursing

60218411
The History of Nursing in Denmark: Timeline

60218403
The Christmas Seal Sanatorium

History of the Buildings - From Tuberculosis sanatorium to Museum for Nursing History and 4- star Hotel

Publikationen auf Deutsch

60218409
Nonnen und Krankenpflege in der Renaissance

60218426
Christiane Reimann 1888-1979 - Die Frau hinter dem Nobelpreis der Krankenpflege

60218435
Die dänische Krankenpflegegeschichte – eine Zeitlinie der Geschichte

60218415
Die Lungenheilstätte der Weihnachtswohltätigkeitsmarke - Die Geschichte der Gebäude