Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Et usædvanligt fotoprojekt

Øjeblikke - sygeplejerskers hverdag fotograferet af sygeplejersker. Særudstilling sommeren 2013.

59660268

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland søsatte i 2012 et projekt, hvor sygeplejersker som fotografer skulle indfange det særlige ved deres profession. Det kom der flere tusinde fotos ud af, hvor et udvalg præsenteres i bogen ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker”.

Fotograf Jonna Fuglsang Keldsen portrætterede de fotograferende sygeplejersker på deres arbejdspladser. Her blev de også alle interviewet af projektleder, kommunikationskonsulent Ditte Scharnberg, der har stået for redaktion af bogen.

 

Før og nu

Fotoprojekt og –bog ”Øjeblikke” er også blevet til en udstilling på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. I billedarkivet har vi fundet fotos af ældre dato, som når de matches med de aktuelle ”øjeblikke”, sætter både fortid og nutid i perspektiv.

Der er noget bevidst arrangeret over mange af de gamle fotos, som ikke opleves på samme måde med foto af nyere dato. Det skyldes, at datidens fototeknik ikke tillod at tage hurtige snapshots med begrænset udstyr. Men fotos blev der taget, for apparaturet var ved slutningen af 1800-tallet alligevel blevet så praktisk og anvendeligt, at alle kunne bruge det.

Hospitalsmiljøer blev afbilledet af professionelle fotografer, som forevigede bygninger, driftsanlæg og haver samt de forskellige afdelinger. Men personalet har også været tiltrukket af det nye medie og har selv taget billeder fra patientstuer og af arbejdsgange.