Grønlandske børn på sanatoriet

Grønland havde i 1950erne en trist verdensrekord i antal af tuberkulosetilfælde i forhold til befolkningstallet. Skønt man i 1954 byggede Dr. Ingrids Sanatorium i Godthåb/Nuuk, var der slet ikke sengepladser nok.

Mellem 1951 og 1959 kom mange hundrede tuberkulosesyge grønlændere til Danmark. De blev fordelt på forskellige sanatorier. Således blev der i perioden fra 1952 til 1959 behandlet i alt 100 grønlandske børn på Julemærkesanatoriet.

Udstillingen fortæller om børnenes hverdag i de anderledes og fremmede omgivelser.

Fik de danske børn sjældent besøg, så var det praktisk taget umuligt for de grønlandske forældre at være tæt på deres syge børn. De måtte følge behandlingen og de små fremskridt udelukkende gennem lægens og sygeplejerskernes breve.

Hvordan Matak kom på middagsbordet fortælles her: En sensommerdag i september 1954 forvildede 63 grindehvaler sig ind i Lillebælt, et sjældent syn i Danmark. Da hvalerne svømmede ind i bugten ved Mørkholt, stævnede fjorten fiskere ud i deres både. De så den helt store mulighed for en hurtig fangst og dermed en hurtig fortjeneste.

Fiskerne brugte improviserede harpuner og hager til at nedlægge de store dyr med. Tililende vejlensere deltog i slagtningen med sten, og med hvad de ellers kunne finde af primitive slagvåben. Jagten udviklede sig i løbet af dagen til et stort blodbad.

Den følgende dag inspicerede fiskerikontrollen stedet og afgjorde, at fiskerne måtte beholde fangsten. Men hvalerne begyndte at rådne. De måtte fjernes hurtigst muligt fra stranden. Derfor blev de fleste af hvalerne sendt direkte til destruktion. Kun nogle få blev brugt til menneskeføde.

Vejle Havns fiskesalg solgte hvalkødet, og overlæge Arthur Mårtensson sikrede sig en god portion til sine grønlandske patienter på Julemærkesanatoriet. For dem var det noget helt særligt og meget hjemligt at få serveret Matak, som er skiver af hvalens hud.

Udstillingen åbnede tirsdag d. 20. september 2011.