Spyt ikke på fortovet

Omkring år 1900 skyldtes hvert tredie dødsfald i aldersgruppen 15-60 år TB. Svindsoten, som den kaldtes i folkemunde, havde været kendt i århundreder, men omkring det 20. århundrendes begyndelse eskalerede den katastrofalt med indvandringen fra landet til byerne.

Boligmangel betød, at mennnesker stuvedes sammen under meget ringe forhold. Dårlige boliger, dårlig ernæring og dårlig hygiejne gav gode vækstbetingelser for tuberkulosen.

Før den tyske læge Robert Koch i 1882 identificerede tuberkelbacillen og dermed kunne påvise, hvorledes og hvor nemt den smittede fra individ til individ, var man af den overbevisning, at tuberkulosen var arvelig. Man forstod ikke, hvad levevilkår og sociale forhold i øvrigt betød for sygdomstilfælde og smittespredning.

Med tuberkelbacillens opdagelse kunne sygdommen forebygges. Forebyggelse og bekæmpelse af sygdommen blev en stærkt diskuteret sag. Regeringen havde den holdning, at Tb bekæmpelsen ikke måtte blive en statsopgave. Dertil ville omkostningerne belaste statens finanser for kraftigt. Man appellerede i stedet til det private initiativ.

Med stiftelsen af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse i 1901 blev indsatsen i mod tuberkulosen organiseret med tre hovedopgaver for øje:
Forebyggende oplysningsarbejde, bygning af sanatorier og hjælp til de syges familier.

Oplysningsarbejdet var en vigtig del af bekæmpelsen, og kort efter Nationalforeningens start blev der produceret emaljeskilte med ordlyden “Spyt ikke på Fortorvet" til at sætte op overalt i landet. Som et led i kampen mod tuberkulosen var det særdeles effektivt at begrænse det ellers dengang meget almindelige spytteri. Tuberkelbacillen er særdeles hårdfør og kan spredes og smitte selv ved at indtørret spyt fra gadens støv hvirvles op!

Ideen om sanatoriers betydning for behandling af de syge og bekæmpelse af lungetuberkulosen fik danske læger fra deres tyske kollegaer, som arbejdede på helbredelsesanstalter beliggende i alperne afsondret fra den raske befolkning.

Frisk luft og sollys kombineret med god pleje og god kost havde en meget gunstig indvirkning på de tuberkuløse. Herhjemme påviste Niels Finsen sollysets betydning for behandling af hudtuberkulose.

I løbet af forholdsvis få år fik Nationalforeningen gennem en energisk indsats og ved frivillige bidrag skabt 23 sanatorier geografisk spredt i Danmark.

Et af disse sanatorier var Julemærkesanatoriet Koldingfjord - landets første sanatorium for børn med lungetuberkulose. Det blev indviet i 1911 og var i drift ind til 1960. I løbet af 1960'erne fik man fuld kontrol over den farlige sygdom, da den nu kunne helbredes fuldstændigt ved behandling med antibiotika.

To mindre bygninger, som tidligere var en del af Julemærkesanatoriet, huser i dag Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Sygeplejemuseet, som i dets permanente udstilling, fortæller om sygeplejens professionalisering og udvikling fra midten af 1800-tallet til i dag, åbnede den 12. oktober 2001 en særudstilling om tuberkulosen og kampen mod den i anledning af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse - i dag Danmarks Lungeforenings - 100 års jubilæum.

Kampen mod tuberkulosen er ikke slut. Globalt dræber TB hvert år to millioner mennesker. Danmarks Lungeforening er engageret i at bistå med bekæmpelsen af Tb på verdensplan, ligesom foreningen støtter oplysningsarbejde og behandling af det moderne samfunds lungerelaterede sygdomme, hvor blandt andet rygning er skyld i mange sygdomstilfælde.

Særudstillingen "Spyt ikke på fortovet" blev vist fra den 13. oktober til og med søndag den 30. december 2001.