Ansat på deltid
Har du været ansat på deltid og haft merarbejde inden for de seneste 10 år? Du kan have krav om efterbetaling. Læs mere her.
Hvad og hvorfor?
Deltidsansatte bliver forskelsbehandlet, når de ikke får samme honorering for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid, som fuldtidsansatte får for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid.
Det er konklusionen fra to faglige voldgifter om deltidsansattes merarbejde på henholdsvis det offentlige og private arbejdsmarked, der blev afgjort den 4. februar 2026.
Afgørelserne betyder, at du kan have krav på efterbetaling, hvis betingelserne er opfyldt. Betingelserne for at kunne have krav om efterbetaling er, at du har været deltidsansat, haft merarbejde og har fået almindelig timeløn for dit merarbejde. Fuldtidsansatte får normalt ekstra betaling for merarbejde.
For merarbejde i kommuner og regioner gælder:
I forhold til efterbetaling har arbejdsgiverne i kommuner og regioner meldt, at de af egen drift vil fremfinde og genoptage tidligere sager om lønudbetalinger. Vi ved dog endnu ikke, hvornår det sker.
Medlemmer af DSR har efter aftale med regioner og kommuner, haft mulighed for at registrere merarbejde og dermed suspendere forældelsen af et eventuelt krav. Den sidste frist for registrering af merarbejde er overskredet.
Du kan dog stadig have et krav på efterbetaling, hvis du har haft merarbejde som deltidsansat. Hvis du ikke nåede at registrere dig inden fristen, er forældelsen af dit krav dog ikke blevet afbrudt, og det kan have betydning for, hvor langt tilbage du kan få efterbetaling.
For merarbejde i staten gælder:
Har du været deltidsansat i staten de seneste 10 år? Og har du haft merarbejde?
Hvis du ikke allerede har registreret dine deltidsansættelser i det staten, kan du gøre det her.
Hvordan et eventuelt krav om efterbetaling håndteres af arbejdsgiver er endnu ikke endeligt afklaret. Denne side bliver løbende opdateret. Hvis du har registreret dig, kontakter DSR dig direkte, når der er yderligere information.
For merarbejde på det private gælder:
På det private område skal sagerne tages op med din arbejdsgiver.
Medlemmer af DSR har haft mulighed for at registrere information om merarbejde i det private og har på den måde givet DSR information om omfang og hvilke arbejdsgivere det drejer sig om. DSR tager kontakt til de private arbejdsgivere for at drøfte krav på efterbetaling vedrørende de medlemmer, som allerede har registreret sig. Er du en af dem, vil DSR kontakte dig direkte om eventuel yderligere dokumentation for dit krav.
Selv om du ikke har fået registreret dig inden for fristen, kan du stadig have krav på efterbetaling, hvis du har haft pålagt merarbejde som deltidsansat. Vi anbefaler, at du kontakter os før du går videre med et muligt krav, så vi kan rådgive dig.
Her på siden kan du læse mere om, hvad det betyder for dig, hvad næste skridt er, og hvordan du skal forholde dig – uanset om du nåede at registrere dig eller ej. Vi opdaterer den løbende.
Siden bliver løbende opdateret.
FAQ
EU-dommene kan ændre reglerne for deltidsansattes overtidsbetaling – få svar på, hvad det betyder for dig.
Indholdet i FAQ'en er senest opdateret d. 25. juni 2026. Vi opdaterer løbende.
Hvad betyder det for mig – og hvordan gør jeg?
Hvis vi har modtaget din registrering, har du fået en kvitteringsmail fra noreply@notifikationer.dsr.dk med emnefeltet: "Vi har registreret dine oplysninger om deltidsansættelse".
Er du i tvivl om, hvorvidt du allerede har registreret dig, kan du søge efter mailen i din mailboks. Husk også at tjekke din reklame- eller uønsket post-mappe.
Der er ikke længere mulighed for at registrere deltidsarbejde i kommune eller region. Du kan stadig have krav på efterbetaling, men hvis du ikke nåede at registrere dig inden fristen, er forældelsen af dit krav dog ikke blevet afbrudt, og det kan have betydning for, hvor langt tilbage du kan få efterbetaling. Du behøver ikke gøre noget. Arbejdsgiverne i kommune og regioner har meldt, at de af egen drift vil fremfinde og genoptage tidligere sager om lønudbetalinger. Vi ved dog ikke, hvornår det sker.
Har du været ansat i det private kan du stadig have krav på efterbetaling, hvis du har haft pålagt merarbejde som deltidsansat. Vi anbefaler, at du kontakter os før du går videre med et muligt krav, så vi kan rådgive dig.
Har du været deltidsansat i staten har du fortsat mulighed for at registrere dit merarbejde. Klik på dette link:
Registrer din deltidsansættelse i staten
Det er i forbindelse med OK26 aftalt, at deltidsansatte, der arbejder ud over den aftalte arbejdstid, honoreres med overtidshonorering på samme måde som fuldtidsansatte.
Arbejdsgiverne på det kommunale og regionale område vil genoptage lønudbetalingssager 5 år tilbage. Vi beder dog om, at du registrerer dit merarbejde 10 år tilbage. Det er ikke sikkert, at et eventuelt krav kan gælde så lang tid tilbage, men vi gør det for at være helt sikre.
Hvis du er ansat til færre end 37 timer om ugen i gennemsnit, er du deltidsansat.
Hvis du i løbet af de seneste 10 år udelukkende har været ansat i udlandet og ikke på en dansk overenskomst, så er sagen ikke relevant for dig.
Hvis du så var ansat i et andet EU-land (eller EØS-land), bør du undersøge, hvordan sagen håndteres i det land.
Ja, du kan få hjælp på lige fod med alle andre medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.
Har du haft deltidsansættelser og har du registreret inden fristen, behøver du ikke foretage dig yderligere.
Ja, du kan få hjælp på lige fod med alle andre medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.
Har du haft deltidsansættelser og har du registreret det inden fristen, behøver du ikke foretage dig yderligere.
Hvis du har afspadseret dit merarbejde, kan du også have et krav på efterbetaling.
Hvis du ikke kan huske, hvilke årstal du var ansat hvor, så kan du finde informationerne sådan her:
- Log på borger.dk
- Find rubrikken ”Pension og efterløn” (cirka midt på siden)
- Klik på ”Mere”
- Klik på ”ATP Livslang Pension” (til venstre på siden)
- Klik på ”Gå til ATP’s selvbetjening” (til højre på siden)
- Klik på ”Videre”
- Her kan du klikke på ”Se alle indbetalinger”
- Din arbejdsgiver er anført under hvert årstal.
Hvis du blev ansat i fleksjobbet før den 1. januar 2013, er du ansat på den gamle ordning, og er i princippet fuldtidsansat.
Blev du ansat i fleksjobbet den 1. januar 2013 eller senere, er du ansat på den nye fleksjobordning. Det betyder, at du i princippet er deltidsansat.
Selve vurderingen af din sag kan dog være kompleks, da du som fleksjobansat på den nye ordning har modtaget et flekslønstilskud, der afhænger af indkomsten.
Eventuel efterfølgende udbetaling af merarbejde kan derfor betyde, at det fleksløntilskud, du allerede har fået udbetalt, skal genberegnes.
Dansk Sygeplejeråd vil informere medlemmerne løbende.
Hvis du har været deltidsansat og har haft merarbejde i en kommune eller region de seneste 10 år og opfylder betingelserne for efterbetaling, vil din arbejdsgiver af egen drift genoptage dine lønudbetalinger.
Vi ved endnu ikke, hvornår arbejdsgiverne går i gang med det. Derfor er det vigtigt, at du registrerer dig nu for at afbryde forældelsen og sikre dine muligheder for efterbetaling.
Hvis du allerede har registreret dig, behøver du ikke gøre mere lige nu.
Forældelsesfristen handler om, hvor langt tilbage i tid du kan have krav på efterbetaling.
For at beskytte dit mulige krav, mens sagerne bliver behandlet, er det vigtigt, at du registrerer dine deltidsansættelser siden 2016. På den måde kan vi bedst muligt sikre dine rettigheder.
Som udgangspunkt kan kravet for efterbetaling gå fem år tilbage, men det er ikke endeligt afgjort. I august 2026 skal en sag afklare, om perioden kan være op til 10 år.
Derfor har vi opfordret dig til at registrere dig, hvis du har haft en deltidsansættelse inden for de seneste 10 år. På den måde sikrer vi dine muligheder bedst muligt.
Arbejdsgiverne er i gang med at danne sig et overblik over sagerne, og processen kan derfor tage tid. Vi følger sagen tæt og arbejder for, at du får de penge, du har krav på.
Hvad betyder dommene for privatansatte medlemmer?
Der er en afgørelse på industriens område, som også slår fast, at det er i strid med deltidsloven at forskelsbehandle deltidsansatte i relation til honorering for merarbejde.
Det betyder i praksis, at de nugældende bestemmelser i aftaler/overenskomster skal fortolkes i overensstemmelse med kendelsen og deltidsloven, sådan at deltidsansattes merarbejde/overarbejde skal honoreres på samme måde som gælder for en sammenlignelig fuldtidsansat.
Hvis du bliver pålagt merarbejde, og arbejdsgiver afviser at honorere med overenskomstens overtidsbetaling, er det vigtigt, at du gemmer skriftlig dokumentation for, at du er blevet pålagt at arbejde mere end din ansættelsesnorm. Dokumentationen kan have betydning, hvis du senere vil rejse krav om efterbetaling af overtidstillæg.
Dokumentation kan fx være sms eller mail.
Parterne på de store private overenskomster har drøftet, hvordan sagen skal håndteres mellem dem, og hvordan overenskomsterne skal tilpasses. Det er aftalt overenskomsterne vil blive tilrettet ved næste fornyelse af overenskomsterne, som for de fleste overenskomster er i 2028.
DSR vil også drøfte med vores overenskomstparter bl.a. PLA, Dansk Erhverv, DI m.fl., hvad afgørelsen betyder for reglerne om betaling for mer- og overarbejde i overenskomsterne.
Når vi har fundet en løsning med vores overenskomstparter, vil du høre nærmere om, hvilken betydning det vil få for dig.
Vær opmærksom på
Vi har erfaret, at der er nogen arbejdsgivere, der begyndt at foreslå FEA-aftaler med den enkelte sygeplejerske om, at frivilligt ekstraarbejde honoreres 1:1.
Da vi endnu ikke har drøftet med vores overenskomstparter, hvordan bestemmelserne om honorering af mer- og overarbejde skal tilpasses, er det vores anbefaling, at du ikke indgår aftale om frivilligt ekstraarbejde (FEA), før du har kontaktet din lokale DSR-kreds for rådgivning.
Hvis du allerede har indgået en aftale, er du også velkommen til at kontakte din DSR-kreds.
Hvad hvis jeg ikke er medlem af DSR?
Du har mulighed for selv at gøre et krav gældende overfor din arbejdsgiver.
Hvis du har været deltidsansat i kommune, region eller stat under en anden overenskomst end Dansk Sygeplejeråds, så kan du stadig have krav på eventuel efterbetaling, hvis du har haft registreret dine deltidsansættelser senest d. 25. juni 2026 kl. 15.
Det forudsætter dog, at du var medlem af Dansk Sygeplejeråd, da du registrerede dig.
De juridiske aspekter
EU-domstolen har afsagt to domme, som kan få betydning for, hvordan deltidsansatte medarbejdere i Danmark honoreres. Begge domme udspringer af sager fra Tyskland:
- Den ene sag drejer sig om en deltidsansat pilot i Lufthansa. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, når den deltidsansatte pilot skulle arbejde det samme antal timer som en fuldtidsansat, før han opnåede ret til tillægsløn.
- Den anden sag drejer sig om to deltidsansatte kvinder i en større medicinalvirksomhed i Tyskland. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, at de deltidsansatte kun fik udbetalt overtidstillæg for arbejdstimer, som lå ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte.
EU-Domstolens to domme fra Tyskland har betydning for samtlige EU-lande - og rigtig mange forskellige brancher.
Der er tale om to forskellige faglige voldgiftssager.
Den ene er på industriens område og gælder deltidsansatte på det private område.
Den anden faglige voldgift gælder den offentlige sektor og står mellem Forhandlingsfællesskabet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) på den ene side og de offentlige arbejdsgivere i staten, regionerne og kommunerne på den anden side.
Begge voldgiftssager er afgjort den 4. februar 2026. Vi er i gang med at gennemgå afgørelserne, og hvis du er medlem af Dansk Sygeplejeråd, hører du fra os med nærmere information.
CFU står for Centralorganisationernes Fællesudvalg. Parterne i samarbejdet er Akademikerne, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (CO10 og LC) samt Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). CFU dækker ca. 98 % af alle statsansatte.
En faglig voldgift er en særlig måde at løse uenigheder eller konflikter på arbejdsmarkedet.
Når en arbejdsgiver og en fagforening ikke kan blive enige om, hvordan en aftale eller overenskomst skal forstås eller bruges i praksis, kan de i stedet få en faglig voldgift til at afgøre sagen.
Voldgiftsretten består af mindst én dommer, nogle repræsentanter for arbejdsgiverne og nogle repræsentanter for fagforeningerne. Dommeren/dommerne er normalt højesteretsdommere, der også er dommere i Arbejdsretten.
I praksis er det dommeren/dommerne, der træffer afgørelsen.
Afgørelsen i en faglig voldgift er bindende for begge parter og kan ikke ankes.
I den konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte, er afgørelsen truffet af tre højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.
Forhandlingsfællesskabet repræsenterer de 31 faglige organisationer, som overenskomstdækker 468.700 ansatte i 98 kommuner og 5 regioner.
Det har alle de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og CFU aftalt med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommuner og regioner.
Fordi der er tale om forskellige overenskomstområder med forskellige arbejdsgiverparter.
Bestemmelserne om, at deltidsansatte kan pålægges merarbejde for almindelig timeløn op til fuldtidsnormen (37 timer) – og først derefter kan få overarbejdsbetaling – har været gældende før EU's regler om beskyttelse af deltidsansatte.
Synspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.
Det sætter de to EU-domme spørgsmålstegn ved. Det er dette spørgsmål, der nu er afgjort ved voldgiftssagen.
Bestemmelserne om mer- og overarbejde er forskellige fra overenskomst til overenskomst, men forskellen kan fx være:
- Fuldtidsansatte: Får timeløn plus 50 % ekstra, når de arbejder ud over de 37 timer om ugen.
- Deltidsansatte: Får normal timeløn op til 37 timer. Først derefter får de 50 % ekstra som fuldtidsansatte.
Det er nu i forbindelse med OK26 aftalt, at deltidsansatte, der arbejder ud over den aftalte arbejdstid, honoreres med overtidshonorering på samme måde som fuldtidsansatte.
Den faglige voldgift skulle alene afklare, om merarbejdsbestemmelserne i overenskomsterne er i strid med EU-retten.
Øvrige overenskomstbestemmelser er ikke en del af sagen og har derfor ikke været en del af denne voldgift.
Vi er i gang med at gennemgå afgørelsen, og hvad den betyder for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.
Derfor er det for tidligt at sige noget om afgørelsens betydning for andre bestemmelser.
Medlemsmøder online
Vi har afholdt en række møder, hvor du som medlem har haft mulighed for at stille spørgsmål til EU-dommen om deltid og til DSR's indhentning af dine oplysninger og den videre proces.
Medlemmer kan logge ind og se det seneste møde.