Ny dom om merarbejde på deltid
Har du været ansat på deltid og haft merarbejde? Nu er der en ny afgørelse, som du kan læse mere om her.
Kort fortalt
Deltidsansatte bliver forskelsbehandlet, når de ikke får samme honorering for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid, som fuldtidsansatte får for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid.
Det er konklusionen fra en faglig voldgiftssag om deltidsansattes merarbejde på hele det kommunale, regionale og statslige arbejdsmarked, der er blevet afgjort den 4. februar 2026.
I Dansk Sygeplejeråd er vi i gang med at gennemgå, hvad den betyder for medlemmerne og vil løbende informere.
Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål. Siden bliver løbende opdateret, når der er nyt.
Er du F/TR kan du også orientere dig på TR-kompasset.
Offentlige overenskomster er i strid med EU-reglerne
FAQ
EU-dommene kan ændre reglerne for deltidsansattes overtidsbetaling – få svar på, hvad det betyder for dig.
Indholdet i FAQ'en er senest opdateret den 6. februar. Vi opdaterer løbende.
Hvad betyder det for mig – og hvordan gør jeg?
Registreringen havde i første omgang betydning for, om dele af kravet kunne blive forældet efter forældelsesloven. Da kravet blev rejst over for arbejdsgivere, blev forældelsen sat i bero. Det var formålet med registreringen.
Hvis du ikke har registreret dine deltidsansættelser inden den 27. januar 2026, har DSR på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at sætte forældelsen af dine eventuelle krav i bero.
Vi er i gang med at gennemgå, hvad afgørelsen betyder for dig. Det kræver bl.a. koordinering med andre faglige organisationer, dialog med arbejdsgiverne mv., og derfor har vi endnu ikke et endeligt svar.
Er du medlem af Dansk Sygeplejeråd, så hører du nærmere fra os.
Overenskomsterne skal ændres, så de er i tråd med EU-reglerne. Det vil vi nu drøfte med arbejdsgiverne.
Det er vi ved at afklare. Hvis du er medlem af Dansk Sygeplejeråd, hører du mere fra os.
Hvis du er ansat til færre end 37 timer om ugen i gennemsnit, er du deltidsansat.
Det er for tidligt at sige præcis, hvad den betyder for medlemmer i Dansk Sygeplejeråd. Lige nu er vi i gang med at skabe os et overblik over netop det.
Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke blive mere konkrete. Vi arbejder på at få en hurtig og grundig afklaring.
Vi har netop modtaget dommen og er i gang med at gennemgå, hvad den betyder for dig. Det kræver en grundig vurdering, og derfor har vi endnu ikke et klart svar.
Der er dog ikke nødvendigvis brug for at handle med det samme. Du kan afvente, til der er kommet mere information.
Hvis du i løbet af de seneste 10 år udelukkende har været ansat i udlandet og ikke på en dansk overenskomst, så er sagen ikke relevant for dig.
Ja, du får hjælp på lige fod med alle andre medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, hvis du har registreret dine deltidsansættelser senest den 27. jan. 2026.
Hvis du fortsat er medlem af Dansk Sygeplejeråd, så hjælper vi gerne, hvis du har registreret dine deltidsansættelser senest den 27. jan. 2026.
Hvis du har afspadseret dit merarbejde, kan du også have et krav på efterbetaling, hvis du har registreret dine deltidsansættelser senest den 27. januar 2026.
Hvis du ikke kan huske hvilke årstal du var ansat hvor, så kan finde informationerne sådan her:
- Log på borger.dk
- Find rubrikken ”Pension og efterløn” (cirka midt på siden)
- Klik på ”Mere”
- Klik på ”ATP Livslang Pension” (til venstre på siden)
- Klik på ”Gå til ATP’s selvbetjening” (til højre på siden)
- Klik på ”Videre”
- her kan du klikke på ”Se alle indbetalinger”.
- Din arbejdsgiver er anført under hvert årstal.
Hvis du blev ansat i fleksjobbet før 1. januar 2013, så er du ansat på den gamle ordning, og er i princippet fuldtidsansat.
Blev du ansat i fleksjobbet 1. januar 2013 eller senere, så er du ansat på den nye fleksjobordning. Det betyder, at du i princippet er deltidsansat.
Hvis du er ansat på den nye fleksjobordning og har haft merarbejde, så har du indtil den 27. jan. 2026 på lige fod med deltidsansatte haft mulighed for at registrere dig.
Selve vurderingen af din sag kan dog være kompleks, da du som fleksjobansat på den nye ordning har modtaget et flekslønstilskud, der afhænger af indkomsten.
Eventuel efterfølgende udbetaling af merarbejde kan derfor betyde, at det fleksløntilskud, du allerede har fået udbetalt, skal genberegnes.
Hvis du er medlem af Dansk Sygeplejeråd, hører du fra os.
De juridiske aspekter
EU-domstolen har afsagt to domme, som kan få betydning for, hvordan deltidsansatte medarbejdere i Danmark honoreres. Begge domme udspringer af sager fra Tyskland.
- Den ene sag drejer sig om en deltidsansat pilot i Lufthansa. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, når den deltidsansatte pilot skulle arbejde det samme antal timer som en fuldtidsansat, før han opnåede ret til tillægsløn.
- Den anden sag drejer sig om to deltidsansatte kvinder i en større medicinalvirksomhed i Tyskland. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, at de deltidsansatte kun fik udbetalt overtidstillæg for arbejdstimer, som lå ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte.
Er det kun danske sygeplejersker, der kan være blevet forskelsbehandlet?
EU-Domstolens to domme fra Tyskland har betydning for samtlige EU-lande - og rigtig mange forskellige brancher.
Sagen kan dermed have betydning for alle deltidsansatte i Danmark – både på det private og det offentlige område – der får en lavere honorering for merarbejde, end sammenlignelige fuldtidsansatte får for deres overarbejde.
Der er tale om to forskellige faglige voldgiftssager.
Den ene er på industriens område og gælder deltidsansatte på det private område.
Den anden faglige voldgift gælder den offentlige sektor og står mellem Forhandlingsfællesskabet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) på den ene side og de offentlige arbejdsgivere i staten, regionen og kommunerne på den anden side.
Begge voldgiftssager er afgjort den 4. februar 2026. Vi er i gang med at gennemgå afgørelserne og hvis du er medlem af Dansk Sygeplejeråd hører du fra os med nærmere information.
CFU står for Centralorganisationernes Fællesudvalg. Parterne i samarbejdet er Akademikerne, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (CO10 og LC) samt Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). CFU dækker ca. 98 % af alle statsansatte.
En faglig voldgift er en særlig måde at løse uenigheder eller konflikter på arbejdsmarkedet.
Når en arbejdsgiver og en fagforening ikke kan blive enige om, hvordan en aftale eller overenskomst skal forstås eller bruges i praksis, kan de i stedet få en faglig voldgift til at afgøre sagen.
Voldgiftsretten består af mindst én dommer, nogle repræsentanter for arbejdsgiverne og nogle repræsentanter for fagforeningerne. Dommeren/dommerne er normalt højesteretsdommere, der også er dommere i Arbejdsretten.
I praksis er det dommeren/dommerne, der træffer afgørelsen.
Afgørelsen i en faglig voldgift er bindende for begge parter og kan ikke ankes.
I den konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte, vil afgørelsen blive truffet af tre højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.
Forhandlingsfællesskabet repræsenterer de 31 faglige organisationer, som overenskomstdækker 468.700 ansatte i 98 kommuner og 5 regioner.
Det har alle de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og CFU aftalt med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommune og regioner.
Fordi der er tale om forskellige overenskomstområder med forskellige arbejdsgiverparter.
Hvorfor er der forskel på betalingen for mer- og overarbejde for deltidsansatte og fuldtidsansatte?
Bestemmelserne om at deltidsansatte kan pålægges merarbejde for almindelig timeløn op til fuldtidsnormen (37 timer) – og først derefter kan få overarbejdsbetaling – har været gældende før EU's regler om beskyttelse af deltidsansatte.
Synspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.
Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte. Det sætter de to EU-domme spørgsmålstegn ved. Det er dette spørgsmål, der nu er afgjort ved voldgiftssagen.
Bestemmelserne om at deltidsansatte kan pålægges merarbejde for almindelig timeløn op til fuldtidsnormen (37 timer) – og først derefter kan få overarbejdsbetaling – har været gældende før EU's regler om beskyttelse af deltidsansatte.
Synspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.
Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte. Det sætter de to EU-domme spørgsmålstegn ved. Det skal nu afklares ved den faglige voldgift.
Bestemmelserne om mer- og overarbejde er forskellige fra overenskomst til overenskomst, men forskellen kan fx være:
- Fuldtidsansatte: Får timeløn plus 50 % ekstra, når de arbejder ud over de 37 timer om ugen.
- Deltidsansatte: Får normal timeløn op til 37 timer. Først derefter får de 50 % ekstra som fuldtidsansatte.
Der er ikke enighed mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer om betydningen af EU-domstolens domme om overtidsbetaling til deltidsansatte.
I den faglige voldgift for det private område blev det besluttet at afvente voldgiften for det offentlige område, som blev afsluttet i december 2025.
Der forventes en afgørelse i første kvartal af 2026.
Voldgiftsretten kan også vælge at sende sagen til EU og bede EU-Domstolen tage stilling til, om deltidsansatte er blevet forskelsbehandlet. I så fald kan der gå lang tid, før der kommer en endelig afklaring.
Vi ved altså ikke med sikkerhed, hvornår der kommer en afgørelse i sagen, men så snart afgørelsen foreligger, vil vi orientere om den, og hvilke konsekvenser den har.
Når sagen er afgjort, vil du også blive orienteret om, hvordan du skal forholde dig til afgørelsen.
Den faglige voldgift skulle alene afklare, om merarbejdsbestemmelserne i overenskomsterne er i strid med EU-retten.
Øvrige overenskomstbestemmelser er ikke en del af sagen og har derfor ikke været en del af denne voldgift.
Vi er i gang med at gennemgå afgørelsen og hvad den betyder for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Derfor er det for tidligt at sige noget om den for betydning for andre bestemmelser.
Hvad betyder dommene for privatansatte medlemmer?
Den faglige voldgift på industriens område er afgjort den 4. februar 2026.
Er du medlem af Dansk Sygeplejeråd vil du høre nærmere om, hvilken betydning det vil få for dig.
Hvad hvis jeg ikke er medlem af DSR?
Har jeg krav på evt. efterbetaling, hvis jeg er nyt medlem i DSR eller melder mig ind nu?
Det gælder både for nye og eksisterende medlemmer, at deltidsansættelser skulle have været registreret senest den 27. jan. 2026.
Hvis du har været deltidsansat i kommune, region eller stat under en anden overenskomst end Dansk Sygeplejeråds, så kan du stadig have krav på eventuel efterbetaling, hvis du har haft registreret dine deltidsansættelser senest den 27. jan. 2026.
Det forudsætter dog, at du var medlem af Dansk Sygeplejeråd, da du registrerede dig.
Medlemsmøder online
Vi har afholdt en række møder, hvor du som medlem har haft mulighed for at stille spørgsmål til EU-dommen om deltid og til DSR's indhentning af dine oplysninger og den videre proces.
Medlemmer kan logge ind og se det seneste møde.