Oplysninger om merarbejde på deltid

Nu og her har vi kun brug for at vide hvor og hvilke år, du har været deltidsansat. Til sidst i formularen skal du med et flueben markere, at du har haft merarbejde. 

Du skal altså ikke indsende lønsedler, indtaste timer eller kunne huske langt tilbage. 

Hvis den faglige voldgift fastslår, at deltidsansatte har krav på efterbetaling, vil du senere i forløbet blive bedt om at indsende dokumentation for dit krav. Det kan være lønsedler, arbejdsplaner m.v.

Hvis du i løbet af de seneste 10 år udelukkende har været ansat i udlandet og ikke på en dansk overenskomst, så er sagen ikke relevant for dig, og du behøver ikke at registrere dig.

Ja, du får hjælp på lige fod med alle andre medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Du skal blot registrere dine deltidsansættelser.

Hvis du fortsat er medlem af Dansk Sygeplejeråd, så hjælper vi gerne. Du skal blot registrere dine deltidsansættelser.

Ja, det skal du, fordi der er tale om to forskellige deltidsansættelser hos to forskellige arbejdsgivere. 

Vi ved ikke endnu om deltidsansatte, der har haft merarbejde, vil have krav på efterbetaling. Det kan vi først sige noget om, når de faglige voldgiftssager er afgjort. 

Hvis det bliver fastslået, at overenskomsternes regler om betaling for merarbejde til deltidsansatte er i strid med EU-retten, kan deltidsansatte på det offentlige område have krav på efterbetaling.
 
Den faglige voldgift skal i så fald også tage stilling til fra hvilket tidspunkt, der i givet fald skal ske efterbetaling. 

Ja, det er en god idé at registrere sig for at afbryde forældelsen - også selvom du er i tvivl, om du har haft merarbejde.

Hvis du har afspadseret dit merarbejde, kan du også have et krav på efterbetaling, og du skal derfor også registrere dig hos Dansk Sygeplejeråd.

Hvis du ikke kan huske hvilke årstal du var ansat hvor, så kan finde informationerne sådan her:

• Log på borger.dk 
• Find rubrikken ”Pension og efterløn” (cirka midt på siden)
• Klik på ”Mere”
• Klik på ”ATP Livslang Pension” (til venstre på siden)
• Klik på ”Gå til ATP’s selvbetjening” (til højre på siden)
• Klik på ”Videre”
• her kan du klikke på ”Se alle indbetalinger”.
• Din arbejdsgiver er anført under hvert årstal. 

Hvis du blev ansat i fleksjobbet før 1. januar 2013, så er du ansat på den gamle ordning, og er i princippet fuldtidsansat.

Blev du ansat i fleksjobbet 1. januar 2013 eller senere, så er du ansat på den nye fleksjobordning. Det betyder, at du i princippet er deltidsansat.

Hvis du er ansat på den nye fleksjobordning og har haft merarbejde, kan du registrere dig på linket længere oppe på siden.

Selve vurderingen af din sag kan dog være kompleks, da du som fleksjobansat på den nye ordning har modtaget et flekslønstilskud, der afhænger af indkomsten.

Eventuel efterfølgende udbetaling af merarbejde kan derfor betyde, at det fleksløntilskud, du allerede har fået udbetalt, skal genberegnes. 

Vi vil anbefale, at du registrerer dig, hvis du har været fleksjobansat på den nye ordning, og har haft merarbejde.

Når den faglige voldgift er afsluttet, og vi kender resultatet, vil du høre mere.

Deltid betyder en ansættelse, som er månedslønnet og med et lavere timetal end 37 timer om ugen.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår der kommer en afgørelse i sagen, men så snart afgørelsen foreligger, vil vi orientere om den, hvilke konsekvenser den har.

Den første faglige voldgift gælder det private område og begynder efter planen i oktober 2025. Den faglige voldgift om deltidsansatte i den offentlige sektor begynder efter planen i december.
Der forventes en afgørelse i slutningen af 2025 eller starten af 2026.

Når sagen er afgjort, vil du også blive orienteret om, hvordan du skal forholde dig til afgørelsen.

Ja, hvis du har haft merarbejde, skal du registrere dig for at sikre dit eventuelle krav mod forældelse.

I første omgang skal man blot registrere, at man har haft merarbejde. Du skal altså ikke kunne dokumentere datoer m.m. i denne omgang.

Som udgangspunkt nej. Der kan dog væres undtagelser, hvis du fx er omfattet af en lokal aftale, som giver en lavere honorering for merarbejde til deltidsansatte end fuldtidsansatte.

EU-domstolen har afsagt to domme, som kan få betydning for, hvordan deltidsansatte medarbejdere i Danmark honoreres. Begge domme udspringer af sager fra Tyskland.

• Den ene sag drejer sig om en deltidsansat pilot i Lufthansa. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, når den deltidsansatte pilot skulle arbejde det samme antal timer som en fuldtidsansat, før han opnåede ret til tillægsløn.
  
  
• Den anden sag drejer sig om to deltidsansatte kvinder i en større medicinalvirksomhed i Tyskland. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, at de deltidsansatte kun fik udbetalt overtidstillæg for arbejdstimer, som lå ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte.

EU-Domstolens to domme fra Tyskland har betydning for samtlige EU-lande - og rigtig mange forskellige brancher. 

Sagen kan dermed have betydning for alle deltidsansatte i Danmark – både på det private og det offentlige område – der får en lavere honorering for merarbejde, end sammenlignelige fuldtidsansatte får for deres overarbejde.

Der er tale om to forskellige faglige voldgiftssager.

Den ene er på industriens område og gælder deltidsansatte på det private område. Den anden faglige voldgift gælder den offentlige sektor og står mellem Forhandlingsfællesskabet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) på den ene side og de offentlige arbejdsgivere i staten, regionen og kommunerne på den anden side. 

Den første faglige voldgift gælder det private område og begynder efter planen i oktober 2025. Den faglige voldgift om deltidsansatte i den offentlige sektor begynder efter planen i december.
Der forventes en afgørelse i slutningen af 2025 eller starten af 2026.

Du skal registrere dig hos Dansk Sygeplejeråd, hvis du har været ansat på deltid i den offentlige sektor i perioden august 2015-nu. Du behøver ikke registrere dig, hvis du udelukkende har været privatansat, men du kan gøre det, hvis du vil modtage opdateringer på sagens udvikling. 

Ja, den fortsætter, som den plejer. Vi ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske, men vi vil håndtere  det, når voldgiften er afgjort. 

CFU står for Centralorganisationernes Fællesudvalg. Parterne i samarbejdet er Akademikerne, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (CO10 og LC) samt Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). CFU dækker ca. 98 % af alle statsansatte.

Se mere på cfu-net.dk.

En faglig voldgift er en særlig måde at løse uenigheder eller konflikter på arbejdsmarkedet.

Når en arbejdsgiver og en fagforening ikke kan blive enige om, hvordan en aftale eller overenskomst skal forstås eller bruges i praksis, kan de i stedet få en faglig voldgift til at afgøre sagen.

Voldgiftsretten består af mindst én dommer, nogle repræsentanter for arbejdsgiverne og nogle repræsentanter for fagforeningerne. Dommeren/dommerne er normalt højesteretsdommere, der også er dommere i Arbejdsretten.

I praksis er det dommeren/dommerne, der træffer afgørelsen.
Afgørelsen i en faglig voldgift er bindende for begge parter og kan ikke ankes.

I den konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte, vil afgørelsen blive truffet af tre højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.

Forhandlingsfællesskabet repræsenterer de 31 faglige organisationer, som overenskomstdækker 468.700 ansatte i 98 kommuner og 5 regioner.

Se mere på forhandlingsfaellesskabet.dk.

Det har alle de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og CFU aftalt med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommune og regioner.

Fordi der er tale om forskellige overenskomstområder med forskellige arbejdsgiverparter. 

Bestemmelserne om at deltidsansatte kan pålægges merarbejde for almindelig timeløn op til fuldtidsnormen (37 timer) – og først derefter kan få overarbejdsbetaling – har været gældende før EU's regler om beskyttelse af deltidsansatte.

Synspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.

Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte. Det sætter de to EU-domme spørgsmålstegn ved. Det skal nu afklares ved den faglige voldgift.

Bestemmelserne om mer- og overarbejde er forskellige fra overenskomst til overenskomst, men forskellen kan fx være:

• Fuldtidsansatte: Får timeløn plus 50 % ekstra, når de arbejder ud over de 37 timer om ugen.
  
  
• Deltidsansatte: Får normal timeløn op til 37 timer. Først derefter får de 50 % ekstra som fuldtidsansatte.

Der er ikke enighed mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer om betydningen af EU-domstolens domme om overtidsbetaling til deltidsansatte.

Dette skal afgøres ved en faglig voldgift, som også vil have betydning for, om overenskomsterne skal ændres.

Den første faglige voldgift gælder det private område og begynder efter planen i oktober 2025. Den faglige voldgift om deltidsansatte i den offentlige sektor begynder efter planen i december.

Der forventes en afgørelse i slutningen af 2025 eller starten af 2026.

Vi ved altså ikke med sikkerhed, hvornår der kommer en afgørelse i sagen, men så snart afgørelsen foreligger, vil vi orientere om den, og hvilke konsekvenser den har. Når sagen er afgjort, vil du også blive orienteret om, hvordan du skal forholde dig til afgørelsen. 

Den faglige voldgift skal afklare, om merarbejdsbestemmelserne i overenskomsterne er i strid med EU-retten.

Øvrige overenskomstbestemmelser er ikke en del af sagen og bliver derfor ikke afgjort af denne voldgift.

Hvis den faglige voldgift afgør, at honoreringen af deltidsansattes merarbejde er forskelsbehandling og dermed strider mod EU-retten, vil vi efterfølgende tage andre relevante bestemmelser op med arbejdsgiverne.

Når den første faglige voldgift på industriens område (det private område) er afgjort, vil parterne på de øvrige private overenskomster drøfte, hvordan sagen skal håndteres mellem dem. Det gælder også for de overenskomster, DSR har indgået med private arbejdsgivere. Du vil høre nærmere om, hvilken betydning det vil få for dig.

Melder du dig ind i Dansk Sygeplejeråd inden 1. januar 2026 og registrerer dine oplysninger om deltidsansættelse, har du mulighed for at få hjælp på lige fod med nuværende medlemmer, hvis der kommer en sag om eventuel efterbetaling.

Men vi kan endnu ikke sige, om du har krav på efterbetaling. Det er det, den faglige voldgift skal afklare.

Hvis det bliver fastslået ved den faglige voldgift, at overenskomsternes regler om betaling for merarbejde til deltidsansatte er i strid med EU-retten, kan du og andre deltidsansatte på det offentlige område have krav på efterbetaling.

Bliv medlem og se alle dine medlemsfordele.

Hvis du har været deltidsansat i kommune, region eller stat under en anden overenskomst end Dansk Sygeplejeråds, så skal du stadig registrere dine ansættelser hos os.

Det vigtige er, at du er medlem af Dansk Sygeplejeråd, når du registrerer dig.

Altså: Melder du dig ind i Dansk Sygeplejeråd inden 1. januar 2026 og registrerer dine oplysninger om deltidsansættelse, har du mulighed for at få hjælp - selvom du har været udmeldt i en periode - hvis der kommer en sag om eventuel efterbetaling.