Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sundhedsreform 2024

Regeringen har fremlagt et udspil til en sundhedsreform. Reformen kommer efter sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger og vurdering af, at det danske sundhedsvæsen ikke er fremtidssikret. Læs, hvad DSR mener om sundhedsreformen - og hvad den betyder for dig.

Sundhedsreform og fremtidens organisering af sundhedsvæsenet

Regeringen har fremlagt forslag til en reform af sundhedsvæsenet. 

Reformen kommer efter, at sundhedsstrukturkommissionen har vurderet, hvad der skal til for, at sundhedsvæsnet bliver rustet til fremtiden.

Dorthe

DSR: Sundhedsreform giver ikke flere sygeplejersker

”Skal man som sygeplejerske den ene dag møde ind i Herlev for den næste dag at skulle møde i Nykøbing Falster? Forandrede strukturer kan gøre mange gode ting, men det kan så sandelig også gøre det mere besværligt at være sundhedspersonale, og det kan jeg være bekymret for er tilfældet her,” siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

Det mener DSR om sundhedsreformen 2024

1. Region Hovedstaden og Region Sjælland slås sammen til en ny ”Region Østdanmark”, som samlet set vil dække næsten halvdelen af befolkningen.

Det mener DSR:

Det er vigtigt at gøre noget ved de massive udfordringer i Region Sjælland. Men vi er bekymrede for, om en megaregion med 2,7 mio. borgere er den rette løsning.

Vi er især bekymrede for, hvad det betyder for sygeplejerskernes arbejdsvilkår. Risikerer nogle at skulle møde ind i Herlev for næste dag at møde ind i Nykøbing Falster? Det er vigtigt, at medarbejderne inddrages i en eventuel sammenlægning, så man kan bruge muligheden til at skabe mere attraktive arbejdspladser.

2. En række kommunale sundhedsopgaver flyttes til regionerne, herunder akutsygeplejen og akutpladser.

Det mener DSR:

Vi er bekymrede for, at vi får mindre sammenhæng mellem ældreplejen og sundhed, hvis akutsygeplejen skal ligge hos regionerne. Akutsygeplejersker og akutteams arbejder tæt sammen med hjemmeplejen og den kommunale sygepleje.

Det betyder, at de kan dele viden, erfaringer og hurtigt høre hinanden, om der er sket en eventuel forværring af en borgers tilstand.

Særligt i mindre kommuner arbejder sygeplejerskerne både i akutteams og hjemmesygeplejen. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvad forslaget betyder for dem.

3. Fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet, hvor medarbejdere kan finde oplysninger om patienter i forbindelse med behandling.

Det mener DSR:

Bedre datadeling er noget af det, som har været højt på DSR’s ønskeliste. Især de kommunale sygeplejersker har for dårlig adgang til de nødvendige data om borgerne. Det er vigtigt, at en fælles dataplatform løser problemerne med datadeling mellem kommuner, regioner og almen praksis.

4. Oprettelse af regionale hjemmebehandlingsteams med ”sundhedsfaglige medarbejdere, som skal udbygge og understøtte døgndækkende hjemmebehandling, og som fx kan monitorere borgerens tilstand digitalt og køre ud i borgerens hjem og assistere med behandling og tidlige indsatser. Det skal konkret aftales i sundhedsrådene”.

Det mener DSR:

For nogle patienter er det en rigtig god løsning, at de kan blive hjemme i stedet for at blive indlagt. Samtidig er det vigtigt, at der tages hensyn til borgere og pårørende. Både patienter og pårørende skal være trygge ved hjemmebehandlingen.

DSR vil arbejde for, at hjemmebehandlingsteams kan give nogle spændende faglige muligheder for sygeplejersker. Der er også allerede gode erfaringer med lignende indsatser, som man kan trække på.

5. Hjemmesygeplejen integreres i helhedsplejen og ifølge udspillet ”sikres det, at sygeplejeindsatser i højere grad løftes af de faste, tværfaglige teams fra starten af et forløb, i stedet for at være adskilte (…) den konkrete model og ramme skal udvikles i tæt sammenhæng med de øvrige initiativer til at styrke hjemmebehandlingen”.

Det mener DSR:

DSR følger udviklingen på dette område meget tæt. Forslaget ligger i forlængelse af arbejdet med faste teams i mange kommuner. Det er vigtigt for os at holde fast i behovet for monofaglig sparring mellem sygeplejersker, klare rammer for det kliniske lederskab og rammerne for de specialiserede sygeplejersker som fx sår, stomi og palliation.

6. Organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken.

Det mener DSR:

Vi er enige i, at der skal være bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af psykiatri og somatik. Der står ikke så meget konkret i regeringens forslag, men DSR vil være opmærksomme på, at der er brug for at prioritere psykiatrien.

Regeringen fremlægger udspil til sundhedsreform

Politiske forhandlinger
DSR forsøger at påvirke den politiske proces, så reformen lander bedst muligt for sygeplejerskerne

Lovforslag fremsættes
Forslagene kommer muligvis drypvis

Lovforslag kommer i høring
DSR indsender høringssvar

Love/reform bliver vedtaget
DSR går i dialog med lokale som centrale arbejdsgivere for at finde ud af, hvad reformen kommer til at betyde for sygeplejerskerne.

Når reformen er vedtaget
DSR er i løbende dialog med Folketingets partier omkring lovens udformning

Medlemsmøder
I forbindelse med sundhedsreformen er der blevet afholdt flere virtuelle medlemsmøder. Optagelser af disse kan ses her.

Anbefalinger fra sundhedsstrukturkommissionen

Sundhedsstrukturkommissionen har præsenteret 6 tværgående anbefalinger til en sundhedsreform

  1. Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud.

  2. Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet.

  3. En national sundhedsplan der tilpasser ressourcefordelingen til befolkningens behov.

  4. Styrket sammenhæng og kvalitet på psykiatriområdet.

  5. Tilpassede organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger.

  6. Et reformsekretariat og en implementeringsplan, der skal understøtte den decentrale implementering

3 modeller for fremtidens sundhedsvæsen

I arbejdet har Sundhedsstrukturkommissionen også peget på tre modeller for indretningen af fremtidens sundhedsvæsen.

Model 1: Her foreslår kommissionen at nedlægge regionerne og etablere 8-10 såkaldte sundheds- og omsorgsregioner, som ledes af folkevalgte politikere. Ansvarsområderne bliver sygehuse og psykiatri, almenmedicinske tilbud, øvrige praksissektor samt store dele af det kommunale sundheds- og ældreområde. Herunder nedsættes der nærudvalg under hvert regionsråd.

Model 2: Her foreslår kommissionen at nedlægge regionerne og indføre et såkaldt "statsligt enhedssundhedsvæsen". Ledelsen bliver en forankring hos en ansvarlig minister. Ansvarsområdet vil være planlægning af sygehusområdet, en national sundhedsplan, sygehuse og psykiatri, almenmedicinske tilbud, øvrige praksissektor samt store dele af det kommunale sundheds- og ældreområde.

Model 3: Her foreslår kommissionen enten at beholde de fem regioner eller reducere dem til tre. I modellen foreslår kommissionen at lave mindre justeringer, som skal mindske nogle af de udfordringer, der er i den nuværende model. Der nedsættes - lige som i de andre modeller - nærudvalg.

Kommissionens medlemmer

Formand: Jesper Fisker, Administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, og bl.a. tidligere departementschef, tidligere Adm. direktør i Sundhedsstyrelsen og tidligere Adm. direktør for sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.    

Jakob Kjellberg, Professor i sundhedsøkonomi, VIVE   

Peter Bjerre Mortensen, Professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 

Dorthe Gylling Crüger, Fhv. koncerndirektør, Region Hovedstaden 

Sidsel Vinge, konsulent og tidligere projektchef i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune   

Mogens Vestergaard, PhD, praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for almen praksis, Aarhus og Lægefællesskabet Grenå  

Marie Paldam Folker, centerchef, Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark 

Søren Skou, tidligere administrerende direktør, A.P. Møller Mærsk 

Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommisjonen og rådgiver på Norges tekniknaturvidenskablige Universitet

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet