Større glæde ved at udføre sygepleje

Baggrund
Artiklen er baseret på en kvalitativ undersøgelse af professionaliseringstiltaget Excellent Sygepleje (ES) på Sygehus Lillebælt i 2021. se Boks 1.

Undersøgelsen er gennemført som en del af et kandidatspeciale og belyser, om sygeplejersker oplever, at ES indføres med udgangspunkt i sygeplejeprofessionen og/eller organisationen.

Undersøgelsen bidrager med viden om, hvordan et professionaliseringstiltag påvirker den oplevede professionalisme hos offentligt ansatte sygeplejersker. Dette er interessant, fordi den offentlige professionalismes tilstand hyppigt diskuteres – en diskussion, som især handler om, at faglige principper og organisatoriske faktorer ofte er i konflikt.

Tillige optræder professionalisme som en evig udfordring for den offentlige sektors ansatte. Udfordringen er, at faggrupper, der er anerkendt som professionelle, forsøger at opretholde denne anerkendelse. Der er observeret flere måder, hvorpå faggrupper forsøger at professionalisere deres fag yderligere.

Én strategi er at anvende et professionaliseringstiltag som ES, der rummer viden- og kompetenceudvikling, se Boks 1.

Kerneerhverv i den offentlige sektor kan dog ikke professionalisere sig udenom den kontekst, hvori de professionelle aktiviteter udøves (1). Dette rejser det uudforskede spørgsmål om, hvilken betydning det har, at et professionaliseringstiltag som ES indføres i en organisation som Sygehus Lillebælt.

Metode
Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse, hvor der på baggrund af en semistruktureret interviewguide er udført individuelle interviews med i alt 16 kræftsygeplejersker.

Interviewguiden indeholder dels en række spørgsmål af faktuel karakter f.eks. alder, anciennitet mv., og dels åbne spørgsmål, hvor sygeplejerskerne har mulighed for at udtrykke deres overordnede holdning til og oplevelse af ES. Endelig er der teoretisk funderede spørgsmål, der specifikt omhandler sygeplejerskernes oplevelse af, om ES indføres med udgangspunkt i organisationen og/eller professionen.

Interviewene varede mellem 35 og 45 minutter og blev udført som en del af kandidatspecialet af denne artikels hovedforfatter (NBP) i marts 2021 i et mødelokale på Sygehus Lillebælt. NBP var hverken ansat eller havde anden relation til Sygehus Lillebælt.

Udvælgelsen af sygeplejersker til interviews blev foretaget af afdelingssygeplejerskerne og var strategisk samt konsekutivt med krav om repræsentation af samtlige afsnit ved Onkologisk Afdeling.

De interviewede sygeplejersker var alle kvinder i alderen 29 til 63 år og med en anciennitet på mellem 2 og 41 år. Interviewene blev transskriberet ordret af NBP.

Etiske overvejelser
Projektet er anmeldt til Region Syddanmarks interne fortegnelse, godkendt af afdelingsledelsen på Onkologisk Afdeling og gennemført i overensstemmelse med Helsinki-deklarationen (2). Det betyder, at samtlige deltagere har givet informeret samtykke til at deltage, at deres anonymitet overholdes, og at data behandles fortroligt. Deltagerne er ligeledes informeret om, at de til enhver tid kan trække deres samtykke tilbage uden, at det vil få konsekvenser for deres ansættelse. I artiklen forekommer således ikke oplysninger, der kan lede tilbage til den enkelte sygeplejerske.

Analysestrategi
For at nå fra transskriberinger til en meningsgivende analyse er der i undersøgelsen udført tre analysetrin. Det første analysetrin er en grundig gennemlæsning af alle 16 interviews. Herefter følger andet analysetrin, hvor selve kodeprocessen starter. Til dette benyttes tekstbehandlingsprogrammet NVivo QSR International.

Analyseprocessen starter med en kodning, hvor delene navngives induktivt (3). Denne åbne kodning medførte 24 koder og herunder også en række underkoder. De åbne koder blev reduceret til tre koder, som blev vurderet at have mest relevans for formålet. Disse blev medtaget i undersøgelsens sidste analysetrin, som er den lukkede kodning, hvori transskriberingerne kodes ud fra allerede opstillede teoretiske koder samt de tre udvalgte åbne koder, se Figur 1.

Resultater
Undersøgelsen viser, at to gennemgående temaer karakteriserer sygeplejerskernes oplevelse af, at ES indføres med udgangspunkt i sygeplejeprofessionen, og to temaer karakteriserer sygeplejerskernes oplevelse af, at ES indføres med udgangspunkt i organisationen.

De professionelle temaer er henholdsvis 1) ’Genopfriske sygeplejefaglig viden’ og 2) ’Sygeplejerskens selvstændige rolle’.

De to organisatoriske temaer er henholdsvis 3) ’Sygehusets målsætning’ og 4) ’Diskrepans mellem ES’s ideal om praksis og de eksisterende rammer’. Sygeplejerskernes udtalelser viser, at det er de to professionelle temaer, der er de mest fremtrædende.

1) Genopfriske sygeplejefaglig viden
Flere af sygeplejerskerne betragter ES som en genopfriskning af deres sygeplejefaglig viden og færdigheder, de har lært under uddannelsen til sygeplejerske. Dette italesætter en sygeplejerske på følgende måde:

• ”Fordi det er jo ikke sådan, at man kan sige, at hold da op, det der er helt ny viden, og det kan jeg bruge der. Det er jo eksisterende viden, der på en eller anden måde bliver lidt mere, hvad skal man sige, det bliver sådan lidt mere teoribaseret, kan man sige.”

Som det omtales i ovenstående citat, er den viden, som sygeplejerskerne får under undervisningen, se Boks 1, ikke ny. Til gengæld italesætter flere sygeplejersker, hvordan det nye er, at den viden, de får, er knyttet op på teoretiske argumenter. I forlængelse heraf fortæller sygeplejerskerne, hvordan de teoretiske argumenter bidrager til at øge deres professionalisme samt arbejdsglæde:

• ”(...) og det giver mig en større glæde ved at udføre min sygepleje, fordi jeg ved, at jeg er professionel. Og det er ikke bare noget, jeg tænker og føler, jeg holder det op imod noget teori, der faktisk siger, at det her er excellent sygepleje ( ... ).”

Endnu en nuance, sygeplejerskerne fremfører, er, at de bliver mere bevidste og reflekterende i udøvelsen af sygepleje. F.eks. siger en sygeplejerske således: ”Jeg synes, vi har en høj standard - også før ES. Vi er bare blevet endnu mere bevidste om, hvordan vi bruger det, og hvorfor det egentlig er, vi gør, som vi gør eller siger, som vi siger.”

Bevidsthed om egen sygepleje er således et gennemgående tema på tværs af de fleste interviews.

2) Sygeplejerskens selvstændige rolle
Sygeplejerskerne beskriver, hvordan ES bidrager til at præcisere sygeplejerskernes rolle. En sygeplejerske udtaler f.eks.:

• ”At man har noget, som man har selv, og at det ikke kun er at give medicin og gøre det, som lægerne har ordineret. At man har noget, man selvstændigt kan rykke med, og som er et kæmpe område.”

Sygeplejerskerne har således fokus på, hvordan ES medvirker til at tydeliggøre, hvordan sygepleje er et selvstændigt fag, som kræver uddannelse og faglige kompetencer. Samtidig udtrykkes udfordringer i forhold til at anvende viden fra ES i det tværfaglige samarbejde. F.eks. udtrykker en sygeplejerske følgende:

• ”( ... ) det er lidt svært at begynde at drøfte en eller anden sygeplejeteoretiker med nogle læger og psykologer, der ikke aner, hvad vi snakker om. Så på den måde kan jeg se, at det er en udfordring.”

3) Sygehusets målsætning
Sygeplejerskernes forståelse af, at ES indføres med udgangspunkt i organisationen, er bl.a., at de har en oplevelse af, at ES indføres for, at Sygehus Lillebælt kan opnå en målsætning om en bestemt akkreditering eller certificering. Dette eksemplificeres ved følgende citat:

• ”( ... ) det er min tanke, at de skal akkrediteres i en eller anden form, og det kræver så, at vi kan arbejde med det her Excellent Sygepleje. At vi er undervist i det og kan dokumentere, at vi gør det.”

Derudover italesætter sygeplejerskerne ES som en del af sygehusets målsætning ved, at de oplever ES som en del af Sygehus Lillebælts vision og værdier. Sygeplejerskerne omtaler visionen om, at medarbejdernes arbejde er at sætte patienten først og udøve excellent behandling og pleje i relation til ES. Eksemplificeret ved følgende citat:

• ”Vi vil jo gerne en overordnet strategi for vores sygepleje, og det er jo det, der er med til at få det løftet op på et niveau, hvor man kan sige patienten først, og vi vil gerne excellere.”

4) Diskrepans mellem ES’s ideal om praksis og de eksisterende rammer
Når sygeplejerskerne oplever, at der ikke er de nødvendige ressourcer til rådighed til at udøve ES, italesætter de det som et tiltag, der er indført med udgangspunkt i organisationen. Her har sygeplejerskerne fokus på, at rammerne for den daglige drift ikke altid harmonerer med principperne i ES. En sygeplejerske udtrykker det på følgende måde:

• ” ( ... ) selvom man nu ruller det her ud og siger, jamen, det er sådan, vi skal gøre i situationen med patienten, så er der jo nogle rammer, der ikke er i orden til, at man kan gøre det i nogen tilfælde.”

I forlængelse heraf nævner flere sygeplejersker, hvordan travlhed kan være en barriere i forbindelse med udøvelsen af ES:

• ”Man tænker, det er fint, vi får en masse begreber, vi kan putte på, men altså, hvis jeg stadigvæk har sindssygt travlt i min hverdag, hvordan skal jeg så kunne tage mig af eller tænke ’nåh ja, min patient er da i den her krop’ - hvis jeg har nok at gøre med at holde dem i live.”

Dette understreger, hvordan sygeplejerskerne oplever diskrepans mellem ES’s ideal om praksis og de eksisterende rammer.

Diskussion
Formålet med undersøgelsen er at belyse, om sygeplejerskerne oplever, at ES indføres med udgangspunkt i sygeplejeprofessionen og/eller organisationen. Undersøgelsen viser, at sygeplejerskerne oplever, at ES primært indføres med udgangspunkt i sygeplejeprofessionen og i mindre grad med udgangspunkt i organisationen.

Dette skyldes, at sygeplejerskerne oplever, at ES i høj grad er med til at genopfriske sygeplejefaglig viden og sætte fokus på deres selvstændige rolle. Sygeplejerskerne oplever dog samtidig - om end i mindre grad – ES som en del af Sygehus Lillebælts organisatoriske målsætning samt en diskrepans mellem ES’s ideal om praksis og de eksisterende rammer.

Teori-praksis-gab
Det er interessant, at sygeplejerskerne oplever, at ES styrker deres professionalisme ved at genopfriske teoretiske argumenter for deres sygepleje. Gennem flere år har forskere og undervisere problematiseret, at der er et teori-praksis-gab i sygeplejen – altså, at sygeplejersker kun i ringe grad baserer deres sygepleje på teori samt, at afsættet i højere grad er opgave- og effektivitetsorienteret med reference til erfaringsbaseret viden (4,5,6).

Udfordringen er, at teori-praksis-gabet eksisterer, dels fordi der i den kliniske praksis sjældent er tid og rum til refleksion og fordybelse i teori, og dels fordi sygeplejersker ofte oplever, at teorier skal oversættes til praksis for at være anvendelige.

Teori om sygepleje bør derfor udvikles på en sådan måde, at det er relevant og kan støtte klinisk praksis, og der bør være tid og rum til refleksion og fordybelse i teori i den kliniske praksis (7).

Når sygeplejerskerne i denne undersøgelse oplever, at ES bidrager til, at de i højere grad kan argumentere for deres handlinger ud fra teori, kan det være udtryk for dels, at de teorier, der undervises ud fra i ES, opleves som relevante og dels, at ES indeholder refleksionsøvelser. Det tyder således på, at ES mindsker teori-praksis-gabet og derved styrker sygeplejerskernes professionalisme.

Professionalismen styrkes
Endvidere viser undersøgelsen, at sygeplejerskernes professionalisme er styrket, fordi deres selvstændige rolle er blevet tydeligere for dem, men samtidig at denne selvstændige professionalisme kan være udfordret i det tværfaglige samarbejde. Dette kan være et udtryk for en af sygeplejefagets grundlæggende udfordringer.

At indgå i det tværfaglige samarbejde fordrer en stærk forankring i sit eget fag, og at sygeplejersker har et afklaret forståelsesgrundlag at tænke, praktisere og italesætte sygepleje ud fra (8).

Referencerammen for ES på SLB udgør dette forståelsesgrundlag, og professionaliseringstiltaget ES er et forsøg på at forankre sygeplejerskerne i eget fag. Det tyder således på, at ES har styrket forankringen af sygeplejefaget indadtil, men at der endnu er en udfordring udadtil i det tværfaglige og organisatoriske samarbejde.

Ekstern anerkendelse
Desuden finder undersøgelsen, at sygeplejerskerne oplever, at ES indføres for, at SLB kan opnå ekstern anerkendelse i form af f.eks. en akkreditering. Dette kan være et udtryk for, at ES er et redskab til, at Sygehus Lillebælt kan få behovet for berettigelse i det omkringliggende samfund opfyldt.

Tillige kan det være et udtryk for et ønske fra Sygehus Lillebælt om at følge de teoribaserede tendenser og modefænomener, der præger sygeplejen, og som f.eks. ses ved, at andelen af teori på sygeplejerskeuddannelse gennem årene er øget væsentligt.

Sygehuset ligger dermed under for strømninger i det omkringliggende samfund og har igangsat ES for at følge med i tidens udvikling, herunder fokusset på sygeplejeteori – igen for at opnå berettigelse i det omkringliggende samfund (9).

Metodiske styrker og svagheder
En styrke ved undersøgelsen er, at interviewene er udført af en ekstern, som hverken er uddannet sygeplejerske eller har kendskab til Sygehus Lillebælt eller professionaliseringstiltaget ES. Intervieweren har dermed ikke haft et ønske om at fremstille hverken sygehuset eller ES i et særligt lys.

Desuden bar interviewene præg af både kritiske og positive synspunkter, hvilket indikerer, at sygeplejerskerne under interviewene har haft en oplevelse af, at de frit kunne udtrykke deres holdning.

En svaghed er case-udvælgelsen, som ikke udelukker, at afdelingssygeplejersker har haft mulighed for at udvælge, hvilke sygeplejersker der deltog i undersøgelsen.

Overførbarhed
Med afsæt i caseudvælgelsen vurderes det gyldigt at overføre fundene til andre sygeplejersker på Onkologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt. Dette skyldes dels, at alle afsnit ved Onkologisk Afdeling er repræsenteret og dels et bredt alders- og anciennitetsspænd.

Hvad angår overførbarhed til sygehusets øvrige sygeplejersker, er der ikke noget, der taler imod, at fundene kan overføres til alle sygeplejersker, som er en del af ES – idet fundene betragtes som generelle for sygeplejersker.

Konklusion og praktiske implikationer
På baggrund af denne undersøgelse konkluderes det, at indførelsen af professionaliseringstiltaget ES i høj grad opleves som et tiltag, der indføres med udgangspunkt i sygeplejeprofessionen og i mindre grad med udgangspunkt i organisationen.

Undersøgelsen har vist, at ES styrker sygeplejerskernes professionalisme. Dette kan være medvirkende til at lukke det såkaldte teori-praksis-gab og derved bidrage til øget kvalitet i den udførte sygepleje. Derfor er der behov for undersøgelser, der mere præcist identificerer, hvilken betydning indførelsen af ES har for patienter og deres pårørende.

Tillige har undersøgelsen vist, at på trods af styrket professionalisme og dermed styrket monofaglig selvstændighed har det ikke bidraget til et forbedret tværfagligt samarbejde. Derfor er der brug for undersøgelser, der belyser muligheder og eventuelle barrierer for et styrket tværfagligt samarbejde.