Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Medinddragelse får ældre patienter til at spise mere

Med sundhedsteknologi og den rette støtte spiser ældre mere. Det er budskabet fra postdoc Rikke Terp, som forsker i, hvordan sundhedspersonale kan motivere ældre til at tage aktiv del i egen ernæring ved hjælp af teknologi.

Fag & Forskning 2022 nr. 3, s. 10-11

Af:

Nana Toft, journalist

rikke

Vil du sikre, at patienter spiser tilstrækkeligt under indlæggelse? Så handler det – også – om medinddragelse! 

Det er hovedbudskabet fra Rikke Terp, klinisk sygeplejespecialist og postdoc på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Gentofte Hospital.

Tilbage i 2017 påbegyndte hun en ph.d. om den indsats, der hedder ENI: Educative Nutritional Intervention. Den handler om, hvordan sundhedspersonalet kan støtte og motivere ældre patienter til at deltage aktivt i ernæringsindsatsen ved hjælp af teknologi. For på den måde at sikre, at de både får nok energi og protein, mens de er indlagt. 

Konkret koblede hun sine studier op på app’en Food’n’Go. App’en blev udviklet i et tidligere forskningsprojekt af seniorforsker Tove Lindhardt i samarbejde med et privat it-firma, der giver patienter mulighed for selv at bestille mad og følge egen ernæringstilstand på en tablet. 

Og studierne viste, at medinddragelse virker. Konklusionen efter en 3-måneders testperiode medio 2020 var, at patienterne i en eftermåling både havde et øget indtag af energi og af protein. Ligesom projektet viste stor grad af acceptability, altså at såvel personale som patienter var både interesserede og åbne over for at inddrage og blive inddraget.

“Du skal op på 75 pct.”

I dag har samtlige patienter på sengeafsnittet for infektionssygdomme på Gentofte Hospital en tablet på stuen. Ligesom hver patient bliver vurderet i forhold til fire forskellige patientprofiler, hvilket markeres med en magnet på patientens tavle. Under indlæggelse tilbyder personalet så den støtte, der er beskrevet under hver patientprofil. 

Patienterne kan se, hvilke tilbud hele hospitalet har på mad og drikke, og væsentligt er det, at det er visuelt: Der er billeder af det hele, pointerer Rikke Terp.

Mindst lige så vigtigt er det, at app’en har en særlig feature, der giver feedback til både patient og personale om, om patienten, ved det han eller hun bestiller, får nok protein og energi. 

“Der kommer simpelthen en besked op om, at man ikke har bestilt nok i forhold til at komme op på den mængde proteiner og den mængde energi, der er udregnet for den enkelte,” forklarer Rikke Terp.

“Et stjerne-eksempel var, da jeg på et tidspunkt underviser personalet i, hvordan man involverer ved hjælp af teknologi. Vi går ind på en patientstue til en ret underernæret, ældre kvinde, som absolut ingen appetit har. Sygeplejersken sætter sig så ved siden af hende, lægger tabletten i skødet på hende og peger på skærmen: “Du skal herop omkring 75 pct. for, at vi kan sige, at du får nok at spise.”

Derefter begyndte kvinden straks at trykke på ”mælk” og en af de berigede drikke og pludselig, meget tydeligt kunne se, hvilken effekt det ville få for hendes indtag. Hun endte med at få det, hun skulle, fordi indsatsen var medinddragende; plejepersonalet lænede sig en smule tilbage, præsenterede mulighederne og illustrerede, hvad der ville ske, hvis patienten valgte at bestille mere mad,” forklarer Rikke Terp. 

“I modsætning til, hvis personalet blot havde fortalt, hvad der var at spise og drikke eller havde besluttet det på patientens vegne,” lyder det uddybende. 

Rikke Terp understreger, at medinddragelse kræver mange kompetencer fra personalets side:

“Det kræver viden og ikke mindst færdigheder, hvilket kræver træning. Så vi har ikke kun fokus på Patient Empowerment, men også at empower personalet,” pointerer Rikke Terp. 

“Jeg tror ikke, at det her projekt ville have battet på samme måde, hvis vi ikke havde haft fokus på at klæde personalet på. Det tror jeg faktisk ikke,” siger Rikke Terp. 

Fokus på differentieret teknologibrug 

Helt centralt i Rikke Terps forskning er forforståelsen af, eller fordommen om, at ældre ikke kan anvende teknologi. Helt i begyndelsen af sin ph.d. var det meget tydeligt, at plejepersonalet havde den holdning, at ældre ikke var i stand til at anvende teknologi.

“Udmeldingen var, at dér var jeg gået galt i byen,” forklarer Rikke Terp.

“Men faktisk er den vigtigste læring for mig gennem hele den her proces, hvor irrelevant det er at stille spørgsmålet, om ældre kan anvende teknologi. Det korrekte er at undersøge, hvordan vi kan bruge teknologi til at involvere dem,” pointerer Rikke Terp. 

“Faktisk viser et stort kvalitativt studie, som jeg gennemførte på henholdsvis Herlev og Gentofte, at godt 60 pct. af de ældre patienter har både computer, tablets, smartphone og tilmed smartwatch derhjemme. Med andre ord; det er simpelthen ikke rigtigt, at ældre ikke har erfaring med at anvende teknologi og ikke er motiverede. 

For det har og er de,” understreger Rikke Terp. 

Hendes studier viste derimod, at ældre nok har en oplevelse af, at ernæring og mad hænger sammen. Men at ernæring er en central del af behandlingen, er en kobling, langt de færreste laver. 

“Det er ikke fordi, vores patientgruppe er uvidende. Tværtimod. Langt de fleste er meget opmærksomme på at passe på deres helbred. Men de mangler simpelthen en viden om sammenhængen mellem ernæring og deres fysiske funktionsniveau,” forklarer Rikke Terp. 

“En del af ENI har derfor ikke noget med skærmen at gøre, men handler om at informere patienterne og koble det på, når man sidder med tabletten,” siger Rikke Terp.

“Og igen, så handler det om, at vi skal have mere fokus på differentieret teknologibrug, som altså betyder, at teknologien er et værktøj, der skal bruges differentieret i forhold til patienternes behov og kompetencer. Ellers får vi ikke den store gruppe med,” pointerer Rikke Terp. 

ENI: Educative Nutritional Intervention 

Som led i Rikke Terps ph.d. udviklede hun ENI (Educative Nutritional Intervention, der består af fem komponenter: 

1.    Vurdér og dokumenter patientens kompetence og behov for støtte til at bruge ernæringsapp'en Food’n’Go
2.    Giv patienten informationer om ernæring og Food’n’Go
3.    Medinddrag patienten i ernæringsindsatsen ved hjælp af Food’n’Go
4.    Inviter og medinddrag pårørende i ernæringsindsatsen og brug af Food’n’Go
5.    Tværfaglig støtte til patientdeltagelse i ernæringsindsatsen 

Fire patientprofiler
Som en del af sit forskningsprojekt har Rikke Terp udviklet fire patientprofiler, der viser patientens behov for støtte til at bruge Food’n’Go: 

1.    Patienten kan selv
2.    Patienten skal have lidt hjælp, f.eks. på grund af usikkerhed
3.    Patienten forstår konceptet og kan samtale om egen ernæring, men kan ikke selv anvende tablet 
4.    Patienten er fysisk/kognitiv svækket og har brug for, at plejepersonalet tager over 

Kilde: Rikke Terp, klinisk sygeplejespecialist og postdoc