Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hjem med et meget lille barn

Forældre til for tidligt fødte børn har brug for støtte, så de føler sig trygge ved at komme hjem med det meget lille barn. I et projekt på neonatalafdelingen på Aalborg Sygehus bliver forældrene introduceret til sundhedsplejen allerede under indlæggelsen, og samarbejdet med den kommunale sundhedspleje er udbygget.

Sygeplejersken 1998 nr. 42, s. 34-36

Af:

Bente Jensen, projektsundhedsplejerske

Børn, der ved fødslen vejer mindre end 2500 gram, har et anderledes udviklingsmønster og er mere syge end andre børn. Deres forældre kan derfor let blive frustrerede og føle, at de ikke dur som forældre.

Neonatalafdelingen på Aalborg Sygehus vil i et to-årigt projekt tilbyde en øget sundhedsfaglig indsats til forældre til for tidligt fødte børn, så forældrene oplever sammenhæng og tryghed ved at komme hjem med deres lille barn.

Projektets målgruppe er familier, der har fået et barn, der vejer mindre end 2500 gram. Barnet skal være indlagt på neonatalafdelingen på Aalborg Sygehus. Familien skal bo i Aalborg, Nibe, Sejlflod eller Støvring Kommune. Kontrolgruppen er lignende familier, der bor i andre kommuner. Det er frivilligt for familierne at deltage i projektet.

Familierne skal hjælpes med at blive parate til at komme hjem med deres lille barn, og allerede under indlæggelsen introduceres til sundhedsplejen. Forældrene skulle gerne ved barnets udskrivelse føle sig kompetente som forældre, være trygge ved at komme hjem med barnet og føle, at deres sundhedsplejerske følger op på de ting, der er sat i værk under indlæggelsen.

Tilbuddet til målgruppe-familierne er:

  • Besøg af projektsundhedsplejersken flere gange under indlæggelsen.
  • Deltagelse i en forældregruppe under indlæggelsen.
  • Projektsundhedsplejersken koordinerer udskrivelsen.
  • Projektsundhedsplejersken etablerer kontakt til familiens egen sundhedsplejerske.
  • Projektsundhedsplejersken deltager i første hjemmebesøg sammen med familiens egen sundhedsplejerske.

I projektbeskrivelsen står der, at projektsundhedsplejerskens arbejde skal tilrettelægges ud fra interview med en forældregruppe med erfaring fra selv at have et barn med fødselsvægt under 2500 gram.

Den første tid sværest

Jeg har derfor gennem sundhedsplejerskerne i Nordjyllands Amt været i kontakt med 10 familier, der har haft et for tidligt født barn indlagt på neonatalafdelingen på Aalborg Sygehus. Jeg bad sundhedsplejerskerne finde nogle familier, der havde haft det svært, således at jeg kunne få kendskab til nogle problemområder.

Jeg besøgte familierne og bad dem fortælle om, hvordan det havde været at få et for tidligt født barn, hvordan de havde haft det under barnets indlæggelse, hvordan det havde været at komme hjem med det lille barn, og hvorfra de havde fået deres viden om for tidligt fødte børn, og jeg bad dem fortælle om det, der havde været sværest.

Jeg troede, at jeg skulle have noget at vide om det svære ved at have et for tidligt født barn, men familierne fortalte mig mere om, hvor hård den første tid havde været, mens barnet var indlagt på afdelingen. Det fyldte virkelig meget i deres første tid sammen med børnene. Konklusionerne på disse interview danner grundlag for måden, jeg tilrettelægger mit arbejde på, blandt andet bruger jeg meget tid på at lytte til, hvad forældrene siger, samt at kommentere det.

Der var flere af de interviewede forældre, der gav udtryk for, at de manglede en fagperson, der kunne forklare forskellige spørgsmål, som forældrene havde omkring graviditeten, den for tidlige fødsel og barnets indlæggelse. De manglede en

Side 35

person, de kunne læsse deres bekymringer over på, og de manglede svar på mange spørgsmål. De kom med gode ideer til, hvordan de syntes, tiden på afdelingen kunne gøres bedre, og hvad der havde hjulpet dem igennem den svære tid (blandt andet at skrive dagbog). De kom med flere udtalelser om, hvordan det ikke skulle gøres. De fleste gav udtryk for, at det var godt at lære andre forældre at kende, og at det var godt at have kontakt med andre i en lignende situation.

Afdelingssygeplejersken har til plejepersonalet på afdelingen tilrettelagt undervisning på nogle af problemområderne.

Under indlæggelsen

Under det første besøg fortæller forældrene om graviditeten, fødslen og de første dage derefter. De fortæller, hvordan barnet har det, og hvordan de selv (moren, faren og eventuelt større børn) har det.

Jeg har lavet en sundhedsplejerskejournal. Den øverste halvdel består af et skema med basisoplysninger om familien – det udfylder jeg sammen med forældrene ved dette første besøg.

Nedenunder er der et afkrydsningsskema til emner, vi drøfter. Disse emner er: forældre og barn, amning, kost, vitaminer og jern, barnets kompetence, mors og fars kompetence, netværk, udvikling, stimulation, pleje, søvn og sovestilling, døgnrytme, udeliv, helbredsundersøgelser og vaccinationer, sygdom, søskende, parforholdet og psykiske reaktioner.

Herudover laver jeg et referat af vores samtaler. Det forklarer jeg forældrene, og jeg tilbyder familien en kopi, når barnet er blevet udskrevet. Jeg spørger, om det er i orden, at deres egen sundhedsplejerske også får en kopi, således at hun ved, hvad vi har talt om og kan følge op på det, jeg har sagt.

Under barnets indlæggelse besøger jeg jævnligt familien (mindst en gang om ugen). Under disse besøg fortæller forældrene mig, hvordan barnet og familien har det. Jeg kan således følge med i, hvordan det går – og samtidig vejlede forældrene i nogle af de ovenfor nævnte emner under hele indlæggelsesforløbet.

Forældregruppe på sygehuset

Når der i målgruppen er forældre, der gerne vil deltage i en gruppe, og der er nok (det vil sige mere end en), arrangerer jeg det. Her

Side 36

kan de lære andre forældre i en lignende situation at kende, og de kan udveksle erfaringer.

I grupperne har jeg taget forskellige emner op: Det præmature barns specielle behov – dets sarthed overfor stimuli, vågenhedsgrader, uro, forsinkede reaktioner, at barnet er signalsvagt med risiko for overstimulation til følge, det spæde sprog, bevidsthedsgrader, mor-barn-samspillet, barnets afværgemekanismer, stimulationsmåde, barnets svar. Det lille barns større infektionsrisiko, hånd- og suttehygiejne, deltagelse i mødregruppe og familiebesøg.

Amning – fordele, nedløbsrefleks, sutteteknik, eventuel brug af suttebrik, stereoamning ved tvillinger.

Psykiske reaktioner ved at føde et så lille barn – at det kan være en hjælp at tale med nogen om det, at skrive om det, og at det er vigtigt at have billeder af barnet fra den første tid.

Mors indlæggelse til etablering af amning – eventuel dårlig samvittighed over for større børn.

Udskrivelse – vitaminer, sutteklud, badning og vask af barnet, børn i bilen, bleer, lammeskind, hovedpude, påklædning, hvornår kan barnet komme ud, sovetemperatur, korrigeret alder, aflastning, skråstol, hoppegynge, gåstol, passiv røg, vaccinationer, lægeundersøgelser med mere.

Fædres barselsorlov – indflydelse på far-barn-forholdet.

Parforholdet – vigtigheden af at tale sammen.

De møder, jeg har afholdt, har været gode og indholdsrige, og der har været en god og tryg stemning. Specielt hvis der ikke er for mange deltagere (to-tre), er der en god snak forældrene imellem.

Jeg opfordrer deltagerne til at udveksle adresser og fortsætte med at mødes efter udskrivelsen. Jeg tilbyder at kopiere en adresseliste, som jeg alligevel laver sammen med referatet af gruppemødet. Det har alle deltagere taget imod indtil videre.

Koordinering af udskrivelsen

Under barnets indlæggelse taler jeg med plejepersonalet om, hvordan barnet, moren og familien har det. Vi udveksler informationer om familien og om, hvordan barnet trives, hvordan det sutter, hvordan moren og faren håndterer barnet med mere. Vi drøfter udskrivelsestidspunktet, om familien er klar til at få det lille barn med hjem, om der skal iværksættes nogle hjælpeforanstaltninger og så videre.

Når udskrivelsesdagen er fastsat (eller omtrent), kontakter jeg familiens egen sundhedsplejerske. Jeg giver hende et kort resumé af indlæggelsesforløbet, og vi aftaler et tidspunkt for et fælles hjemmebesøg hos familien.

Hvis indlæggelsen har været langvarig eller problemfyldt, bliver der afholdt en udskrivelsessamtale. Her gennemgår en læge barnets journal og forklarer forældrene, hvad der skete og hvorfor.

Hjemmebesøg

Ved det fælles hjemmebesøg fortæller forældrene og jeg familiens egen sundhedsplejerske om indlæggelsen. Jeg har sygeplejerskejournalen med og kan derfor, hvis familien er i tvivl om tidspunkter eller andet omkring indlæggelsesforløbet, med det samme finde det der.

Jeg udleverer de skriftlige referater af samtalerne med familien til familien og sundhedsplejersken, og jeg omtaler, hvis forældrene har deltaget i en gruppe. Jeg opfordrer sundhedsplejersken til at fortsætte med denne gruppe og siger, at forældrene har adresserne på de forskellige deltagere. Derudover taler vi måske om, hvornår barnets korrigerede alder bruges (ved introduktion af anden mad og barnets udvikling), og hvornår den ikke bruges (ved vaccinationer). Det er op til sundhedsplejersken og familien, hvad vi videre taler om.

Afslutningsvis siger jeg, at hvis forældrene har spørgsmål vedrørende deres barn, kan de fremover spørge deres egen sundhedsplejerske. Hvis hun ikke kan svare, kan hun kontakte mig, og kan jeg ikke svare, kan jeg spørge på neonatalafdelingen. Familien har således gennem deres egen sundhedsplejerske og mig stadig kontakt med neonatalafdelingen.

Herefter overtager egen sundhedsplejerske styringen af besøget. Hun orienterer familien om sit og kommunens tilbud til dem. Hun undersøger, måler og vejer barnet, og hun vejleder familien som ved et almindeligt sundhedsplejerskebesøg. Jeg kommenterer ind imellem, når jeg har noget relevant at sige.

Der er flere sundhedsplejersker, der har kommenteret disse fælles hjemmebesøg. De synes, at de får en god overlevering, at det er godt med det skriftlige referat, at det er en god måde at lære familien at kende på, at forældrene er trygge ved, at jeg er der, og de ser, at vi samarbejder.

Jeg har daglig telefontid mellem klokken otte og ni. I dette tidsrum kan de kommunale sundhedsplejersker kontakte mig, hvis de er i tvivl om noget med for tidligt fødte børn.

Ligeledes er jeg hver dag på neonatalafdelingen og holder mig a jour med eventuelle nyindlagte børn i mål- eller kontrolgruppen.

Jeg deltager i personalemøderne på neonatalafdelingen, og jeg er med i en ammerådgivergruppe.

Samarbejde udbygget

Jeg har fået en støttegruppe bestående af fire erfarne sundhedsplejersker fra nogle af de kommuner, der deltager i projektet. Vi holder møde hver fjerde måned, hvor vi gensidigt orienterer hinanden om, hvordan vi synes, at det går med projektet. Desuden får jeg hjælp og vejledning omkring sundhedsplejefaglige spørgsmål.

Vi har sat struktur på samarbejdet mellem projektsundhedsplejersken og familiernes egne sundhedsplejersker ved fælles besøg. Desuden har vi sammen bearbejdet et skriftligt materiale, jeg har lavet omkring for tidligt fødte børn og udskrivelse af dem. Det er således ikke kun min viden og mine erfaringer, der bliver givet videre til forældrene.

Materialet udleverer jeg til forældrene efter at have gennemgået det for dem. Alle sundhedsplejersker i projektområdet har ligeledes fået det.

Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem neonatalafdelingen på Aalborg Sygehus og sundhedsplejerskerne i Nordjyllands Amt. I styregruppen er neonatalafdelingens overlæge og afdelingssygeplejerske, amtssundhedsplejersken samt den ledende sundhedsplejerske i Aalborg Kommune.

Projektet skal evalueres ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse.•

Nøgleord: Forældregruppe, neonatal sygepleje, præmature børn. sundhedspleje.

Billestekst
Den sværeste tid for forældre til for tidligt fødte er, mens børnene stadig er indlagt. De har brug for nogen at spørge og støtte sig til.