Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker er de bedste behandlere

Det skal være en naturlig sag at snakke livsstil, herunder alkoholforbrug, med patienterne. Tit kan en samtale være tilstrækkelig behandling.

Sygeplejersken 1998 nr. 42, s. 14-15

Af:

Gretelise Holm, journalist

Alkoholmisbrug er Danmarks største og dyreste sundhedsproblem, og sygeplejerskerne er som faggruppe de bedst kvalificerede og nærmeste til at tage sig af det brede forebyggelses- og behandlingsarbejde.

De har den tætteste daglige kontakt til patienterne, de er trænede i kommunikation, og deres indfaldsvinkel er omsorg for det hele menneske.

Det mener Jesper Weismann, der er ledende oversygeplejerske i alkoholenhederne i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), og han bakkes fuldstændig op af overlæge dr.med. Finn Hardt, der har 25 års erfaring inden for alkoholbehandling.

Eftersom 20 procent af de voksne danskere – eller i alt 700.000 personer – er storforbrugere af alkohol, vil sygeplejersker møde dem overalt, og tit kan alene en fornuftig snak om livsstil være nok til at hjælpe patienten ind på et sundere spor.

Hvor det ikke slår til, kan sygeplejersken være den, der hjælper med oplysninger og råd om videregående støtte- og behandlingsmuligheder.

Ikke et tabu-emne

En del sygeplejersker føler sig usikre i forhold til alkohol-emnet.

De bryder sig ikke om at bringe det op over for patienterne, fordi det traditionelt har været moralsk ladet og tabu-belagt.

Men det er en holdning, som man må væk fra og i høj grad er på vej væk fra, fortæller Jesper Weismann:

''Vi er jo ikke bange for at rådgive nogen om kostsammensætning. Fortælle patienterne, at det er usundt at være stærkt overvægtig eller at ryge mange cigaretter.

Vi skal lære ikke at være bange for tabu. Vi skal selvfølgelig ik-ke buse ud med forhørsagtige spørgsmål, men have emnet ind i den almindelige snak om livsstil, når der er anledning til det.

En anledning til at snakke alkohol er der for eksempel, når en patient skal forberedes til operation.For hvis patienten har haft et massivt alkoholforbrug inden operationen, kan man godt på forhånd tilrettelægge et længere postoperativt forløb på grund af komplikationer,'' siger Jesper Weismann.

Han henviser blandt andet til en ny undersøgelse, der viser, at risikoen for komplikationer kan halveres, hvis man får patienterne til at lade være med at drikke fire uger før en operation.

På medicinske afdelinger er der også mange anledninger til at snakke livsstil, herunder alkoholforbrug:

Hvorfor har du mavekatar og diarré? Hvorfor føler du dig træt og uoplagt? Hvorfor er du alment dårlig? Hvordan lever du dit liv? Hvad spiser du? Hvad drikker du? Hvor tit drikker du? Drikker du sådan, at du selv, din familie eller dine kollegaer bliver kede af det? I hvilke situationer drikker du? Er der nogen, der har snakket med dig om det?

Det vil så være naturligt at snakke om de helbredsmæssige og sociale komplikationer ved at drikke for meget. Og at informere om symptomerne på storforbrug og afhængighed.

Det vil faktisk være naturligt at få alkoholforbruget noteret sammen med spisevaner og rygning allerede, når man skriver journal,'' siger Jesper Weismann.

Åbne patienter

Overlæge Finn Hardt er enig og påpeger, at patienterne i mange

Side 15

tilfælde er mere åbne om emnet end sundhedspersonalet:

''Det har vist sig, at barrieren helt overvejende ligger hos sundhedspersonalet, og at langt de fleste patienter er indstillede på at tale om alkohol i sundhedssammenhæng.''

''Alle i sundhedssektoren må gøre deres, men sygeplejerskerne er særligt velegnede til at opdage, forebygge og behandle alkoholmisbrug. De har nemlig mere kontakt til patienterne, og de er særligt uddannede til at kommunikere.

Samtidig kender de tilstrækkelig meget til medicin og psykiatri til også at kunne videresende patienterne,'' siger overlæge Finn Hardt og fortæller om, hvor sygeplejersker typisk skal være opmærksomme på, at patienterne kan have alkoholproblemer:

• I almen praksis:

Her møder storforbrugere af alkohol tit op med diffuse klager over, at de føler sig stressede, har svært ved at slappe af eller sove. Har måske problemer med maven eller ofte hovedpine. De møder helt overvejende op med psykosomatiske klager. Når det drejer sig om overforbrug, kan alene en snak om emnet, hvor patienten selv drager sine konklusioner på baggrund af information om alkoholens skadevirkninger, være tilstrækkelig behandling.

• På skadestuerne:

Her vil man overordentlig hyppigt møde patienter med alkoholproblemer. De har forstuvet anklerne, er faldet, væltet eller på anden måde kommet til skade under beruselse. Desværre får man i den almindelige travlhed på skadestuen sjældent taget hånd om deres egentlige problem. Så de kommer igen og igen.

Det er et meget uopdyrket og forsømt område. Man burde tage sig tid til at snakke med folk og eventuelt få dem henvist til en alkoholenhed.

• På de medicinske afdelinger:

En lang række sygdomme skyldes eller forværres af alkoholmisbrug, heriblandt mave-tarm-sygdomme, skrumpelever, bugspytkirtelbetændelse, diaréer, forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerteaktivitet og sukkersyge. Det er oplagt at snakke alkoholforbrug med disse patienter, fordi deres tilstand i nogle tilfælde kan kureres og i andre tilfælde bedres, hvis de lægger livsstilen om.

• På de kirurgiske afdelinger:

Må alkoholforbruget automatisk falde ind i samtalen i forbindelse med forberedelsen til operationen. Man heler bedre og nedsætter risikoen for komplikationer, hvis man lader flasken stå. De fleste patienter er meget motiverede for information og oplysning før operationen.

Sygeplejerskerne på afdelingerne har de bedste muligheder for at oplyse og forebygge i forhold til storforbrugerne og for at opspore afhængighed hos patienterne.

For eksempel patienter, der har flasker på sengebordet, selv om de er i en situation, hvor alkoholen skader dem. Eller patienter, der ligger og udvikler abstinenser. Så kan man tage en samtale med vedkommende og eventuelt sende bud efter alkoholenhedens specialister.

Inden for HS er hjælpen lige ved hånden. Sygeplejersken på den medicinske eller kirurgiske afdeling kan rekvirere besøg af eller hos alkoholenheden – akkurat som hvis patienten skulle til en røntgenundersøgelse.

Som oftest vil det være en sygeplejerske fra alkoholenheden, der så kommer på besøg – og vedkommende falder naturligt ind i sengemiljøet. I andre tilfælde kan patienten selv gå til alkoholenheden på hospitalet.

15 gange betalt

Det kan betale sig for samfundet at satse på forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug. For hver krone, samfundet investerer, kommer der skønsmæssigt 15 tilbage.

For Jesper Weissman er der ingen tvivl om, at det i de kommende år vil blive klart, at der skal gøres meget mere på området, og at det er vigtigt, at sygeplejerskerne er rustede til at påtage sig opgaverne.

Fra sygeplejerskernes side har der i øvrigt også været stor interesse for området.

Der har således meldt sig 600-700 deltagere til de landskurser, som siden 1992 har været holdt med støtte fra Dansk Sygeplejeråd. Desværre har kurserne kun haft plads til 24 deltagere.

''Hvis vi som faggruppe vil gøre os gældende på alkoholområdet, er det vigtigt, at vi får mere uddannelse,'' siger Jesper Weismann, der har været medtilrettelægger og underviser på kurserne: ''Sygeplejerskers rolle i forbindelse med mennesker med alkoholproblemer.''

Selv er Jesper Weismann ikke uddannet som terapeut, men han har samlet stor erfaring og fået megen supervision.

Han har en generel lederuddannelse og leder sammen med Finn Hardt alkoholenhederne inden for Hovedstadens Sygehusfællesskab, der har i alt 15 sygeplejersker ansat, tre sygeplejersker på hver af de fem enheder. Nogle af dem har også terapeutisk uddannelse.

Nøgleord: Alkoholbehandling, sygeplejersker, uddannelse.

Tema: Alkohol

Druk koster Danmark ti milliarder om året             

Nedlæg detentionerne                   

Sygeplejersker er de bedste behandlere                 

Fra last til sygdom                 

Sygeplejersker på flasken