Boganmeldelse

INGEN KLØFT MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING

Ulla Kusk, Karin Müller, Jette Bagh (red.)

Fokus på sygeplejen 1998

København: Munksgaard 1997
190 sider, kr. 198 

Udgangspunktet for Fokus på sygeplejen 1998 er alle de projekter og udviklingsarbejder, der foregår inden for sygeplejen i dag.

Ti forskere fortæller om deres projekter. Artiklerne er meget forskellige, så læserens interesse holdes fangen til sidste side.

I første artikel: 'Den sociale relation' påtager Birgitte Ravn Olesen, som fagligt udefra-kommende, at studere sundhedsplejerskens formidlingspraksis med det formål at indkredse 'det gode sundhedsplejerskebesøg'. Hun påviser, at besøgene præges af en tilpasningsiver, der hindrer sundhedsplejersken i at markere sine standpunkter, holdninger og værdier, hvorved hendes kompetence forbliver skjult. Idealet, at besøget for enhver pris skal opleves positivt, hindrer, at der bliver problematiseret, hvilket videre hindrer, at mødrene bliver i stand til at tage kvalificerede valg. I stedet fastholdes de i givne normer og regler. Forfatteren peger på den reflekterende dialog som en ny vej frem mod en klarere og mere markant sundhedspleje. Her burde artiklen slutte, men forfatteren kan ikke dy sig for at komme med yderligere forslag til at sikre udvikling.

I artiklen 'Til døden os skiller' fokuserer Tove Lindhardt på de ægtepar, hvor manden er på plejehjem. Den tilbageblevne 'gifte enke' kommer i en situation som den glemte kategori, som hverken hjemmesygeplejerske eller plejehjemspersonale tager sig af. Gennem en analyse af dybdeinterview med seks kvinder, der har måttet anbringe deres mænd på plejehjem, belyses kvindernes oplevelse af deres egen situation. Loyalitet, pligtfølelse og skyldfølelse udledes først. Derefter følger betinget frihed, tvivlen og endelig ''jeg får altid en kop kaffe.''

Ud fra fundene i undersøgelsen drøfter forfatteren herpå centrale begreber for disse kvinders situation. Dette leder frem til en udredning af, hvorledes sygeplejersken kan intervenere i de 'gifte enkers' hverdag. En fin og kompetent udlægning, der desværre spoleres ved afslutningsvis at blive fagpolitisk intentionel, så man som læser bliver i tvivl om hensigten med hele artiklen.

Ingrid Muus refererer dernæst til en undersøgelse af 'Det gode forløb – fra specialeafsnit til hjemmepleje' i artiklen 'Mellem viden og kunnen'. Den omhandler apopleksipatienters vedligeholdelse af og videreudvikling af færdigheder efter udskrivelse fra specialafdelinger. Artiklen begynder engageret med malende praksisbeskrivelser, der fanger læseren, men hurtigt taber læseren tråden. Hvad er det nu, der er artiklens budskab? Årsagen er, at forfatteren ikke har gjort sig klart, om artiklen skal omhandle forskningsresultatet, eller den skal dreje sig om en beskrivelse af forskningsforløbet og forskningsmetoden.

Med påstanden om, at sygeplejen til demente patienter indebærer, at man skal bistå den enkelte person, så vedkommende kan leve med sine handicap i den sociale sammenhæng, der udgør den enkeltes sociale orden, indleder Jessy Hjort-Hansen artiklen 'Mødet med den demente patient'. Her viser hun med stor indlevelsesevne, hvad der kræves af sygeplejersken i mødet med demente patienter. Der ses ikke blot på den enkelte sygeplejerske, men også på, hvordan sygeplejen skal organiseres og opbygges, så den tilgodeser den sociale orientering, der er vigtig i plejen af den demente. En engageret og kritisk artikel, der påpeger ledelsesansvaret i sygeplejen og som afdækker, hvorledes mangel på samme fører til afmagt i forhold til inhabile mennesker i eget hjem.

Brug afprøvede instrumenter

Med det formål at give læseren en forståelse af forskningen i sygeplejepraksis og af denne forsknings relevans og værdi for praksis præsenterer Anne-Lise Salling Larsen, Anne Holm Nyland, Birte Østergaard Jensen og Birgitte Degn-Petersen tre projekter fra Forskningsrådsprofessoratet i Klinisk sygepleje ved Odense Universitet. De tre projekter er: 'Diabetesliv', der er en evaluering af diabetesskolen ved en endokrinologisk afdeling; 'HOPE – Hjerteinfarkt Og Patientens Egenvurdering', der afdækker patienters forståelse af sygdommen og dennes indvirkning på dagligdagen, og endelig 'Hverdagslivet hos mennesker med kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme sammenlignet med hverdagslivet hos mennesker uden kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme'.

Her er tale om tre forskellige forskningsforløb, der giver læseren indblik i, hvordan et evalueringsprojekt kan gribes an, hvordan man kan kombinere kvalitativ og kvantitativ forskning, samt hvordan en spørgeskemaundersøgelse kan gennemføres.

Ann-Lise Salling Larsen følger artiklen op med den efterfølgende artikel 'Udvikling af forskningsinstrumenter'. Her slår forfatteren til lyd for, at sygeplejersker i større udstrækning gør brug af allerede afprøvede forskningsinstrumenter frem for hver gang at konstruere et nyt og måske ikke så egnet instrument. Til sidst problematiserer Anne-Lise Salling Larsen kombinationen af kvalitative og kvantitative forskningsinstrumenter i den humanistisk inspirerede sygepleje. En nøgtern artikel, der sætter fokus på de krav, der skal opfyldes i forskningsprojekter.

I artiklen 'At være forsker og sygeplejerske' belyser Charlotte Delmar de overvejelser, der ligger til grund for et fænomenologisk-hermeneutisk forskningsarbejde. Udgangspunktet for artiklen er en undersøgelse, der skal opfange, kortlægge og belyse de forhold, der får tilliden mellem sygeplejerske og patient til at vakle, resulterende i formynderi og sentimental omsorg. Forfatteren afdækker det vanskelige ved som forsker i sygeplejefeltet at have en forforståelse som sygeplejerske, og hvorledes disse vanskeligheder gennem refleksion og videnskabelig indsigt kan vendes til en fordel. Læseren får indblik i, hvorledes forskeren hele tiden må sætte sin egen forforståelse på prøve samtidig med, at forskningsinstrumentets duelighed afprøves.

Fokus på sygeplejen 1998 afsluttes med artiklen 'Kræft og smerte', hvor Ulla Fasting redegør for et projekt, der havde til formål at få indsigt i, hvordan smertebehandling opleves af patienter, pårørende og de involverede fagpersoner. Projektet skulle ligeledes afklare, hvordan smertebehandlingen kan forbedres, udvikles og organiseres. Beskrivelser af patientforløb gør, at projektet bliver nærværende og spændende præsenteret for læseren.

Efter at have læst bogen færdig sidder jeg tilbage med den fornemmelse, at den kløft, der så tit bliver udpenslet mellem praksis og forskningen, er meget lidt eksisterende. Bogen viser på smukkeste vis, at forskning ikke kan foregå uden praksis, og at udviklingen i praksis ikke kan undvære forskningen.

Af Jens Bydam, sygeplejelærer, cand.phil., Københavns Amt, Sygeplejeskolen.