Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Nye krav til rollen som censor

Ved flere af landets sygeplejeskoler er det vanskeligt at få tilstrækkeligt med censorer fra praksis. Derfor udbydes der nu kurser ved flere af landets sygeplejeskoler i 1998.

Sygeplejersken 1998 nr. 5, s. 32-33

Af:

Ditte Høgsgaard, sygeplejelærer,

Helle Nordlie, sygeplejelærer

SY-1998-05-32-1
Den nye sygeplejerskeuddannelse stiller krav – også til censorerne, som skal påse, at prøverne er i overensstemmelse med de formål og krav, der er fastlagt i bekendtgørelser og studieordninger. Foto: Anne-Li Engström.

Sygeplejerskeuddannelsen har været og er stadig under stor forandring. Der stilles i bekendtgørelsen øgede krav til, at de studerende arbejder i dybden med teori, og at de i eksamenssituationen viser, at de kritisk kan analysere og kombinere teori og praksis.

Stiller det ændrede krav til censorrollen? Ja. Der stilles krav ud fra censorbekendtgørelsen (1) om at påse, at eksamination kvalitetsmæssigt lever op til uddannelsens krav, og for at kunne fungere som censor stilles der følgende krav til censorbeskikkelsen:

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Videreuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole eller lignende
  • Indgående kendskab til uddannelsens forudsætninger, mål og metoder
  • Specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen
  • Viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. 

Censorernes funktion er at påse:

  • At kravene ved uddannelsens prøver, herunder de skriftlige opgaver, er i overensstemmelse med de formål og krav, der er fastlagt i bekendtgørelse og studieordninger
  • At prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler
  • At de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler. 

Desuden er det censorernes opgave at rådgive om uddannelsens kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb. Censorerne skal herudover deltage i behandling af klage- og ankesager.

Skal sikre kvaliteten

Sygeplejerskeuddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse, hvilket betyder, at der stilles samme krav om inddragelse af teori som ved andre mellemlange videregående uddannelser. De studerende skal kunne analysere, forholde sig kritisk til teori og kunne kombinere teori og praksis. Det stiller krav til censorerne om at være fagligt ajour.

Censorfunktionen er en kontrolforanstaltning, der skal påse, at de studerende behandles retfærdigt, samt at institutionens krav til eksaminanden lever op til bekendtgørelse og uddannelseskrav.

I evalueringsrapporten om sygeplejerskeuddannelsen indgår også en undersøgelse af censorforhold (2). I konklusionen påpeges det fra censorerne, at der er behov for fælles temadage og for kurser, der er specielt tilrettelagt for censorerne. Censorerne tilkendegiver, at der er behov for at diskutere ikke blot de problematiske eksaminationer, men også at diskutere de studerendes niveau, evaluering og bedømmelse af det faglige niveau.

Ud over at der nu udbydes kurser for censorer, afholdes der møder mellem censorerne, censorformandskabet og sygeplejeskolerne.

Ved flere af landets sygeplejeskoler er det vanskeligt at få det antal censorer fra praksis, der er behov for. I alt skal mindst en tredjedel af censorerne til en ekstern prøve være repræsentanter fra praksis. Derfor ønsker landets rektorer, at målgruppen for de udbudte kurser også henvender sig til sygeplejersker, der har lyst til at indgå i censorkorpset, som har de fornødne kvalifikationer, og som vil arbejde med funktion og rolle som censor inden optag i censorkorpset.

Modelkursus

Vestsjællands Amt Sygeplejeskoles kursusafdeling har holdt et kursus for censorer, hvor deltagerne var sammensat bredt fra praksis og fra sygeplejeskolerne. Desuden havde ca. halvdelen erfaringer fra censorvirksomhed eller havde fungeret som eksaminator, mens omkring en tredjedel af kursisterne ingen erfaringer havde på området.

Forventningerne til kurset spændte fra at udveksle erfaringer som censor til at få indblik i, hvad funktionen indebærer.

Censorformandskabet så en oplagt mulighed for at medvirke til at flere meldte sig som censorer i censorkorpset og havde derfor naturligt givet tilsagn om at undervise på kurset.

Oplægget om censorfunktionen blev grebet an ved, at kursisterne selv beskrev enten den bedste erfaring som censor, den dårligste erfaring eller hvad man forestiller sig kan ske som censor? Kursisterne udvekslede derefter egne erfaringer to og to.

Nogle af de spørgsmål/problemer, der rejste sig, var bl.a. en angst for ikke at have forstået metode og/eller censorfunktion rigtigt, hvordan man skulle undgå forudindtagethed ved reeksamination, objektivitet/subjektivitet i eksaminationen (inklusive sympati, antipati), diverse magtrelationer, hvordan man reflekterer som censor i situationen, har forskellige forventninger til eksaminationen hos censor og eksaminator, struktur på eksaminationen, hvordan griber man det an at dumpe en studerende, uenighed mellem censor og eksaminator, hvordan vurderer man niveau i såvel opgave som ved den mundtlige eksamination, hvordan forbereder man sig som censor til eksaminationen, samt hvordan man sikrer sig som censor, at opgaven lever op til skolens mål.

Side 33

Disse spørgsmål blev til dels styrende for indholdet og drøftelserne på kurset.

Ud fra en konkret anonymiseret eksamensopgave blev kursisterne inddelt i grupper for at arbejde med emner som:

Hvordan sætter jeg mig ind i en opgave? Hvordan forbereder jeg mig, holder min viden ajour og gør brug af skolens kriterier og bekendtgørelser? Hvad er min umiddelbare vurdering af opgaven i relation til skolens mål, niveau, hovedgruppe osv.

Hvordan skaber jeg overblik over eksaminationen til vurderingen, dvs. kompetence i eksaminationen? Hvordan griber jeg vurdering/votering an? Gruppearbejdet gav opklaring på mange af de spørgsmål, kursisterne havde til censorfunktionen, og åbenheden for at diskutere problemerne blev større og større, efterhånden som kurset skred frem.

Nye censorer

Da censor også kan blive involveret i klage- og ankesager, blev der på kurset også arbejdet med dette, inkl. den studerendes rettigheder m.v. Kursisterne arbejdede således med en klage over en eksamination, der endte som en ankesag, som et situationsspil/dilemmaspil.

Her blev det klart for deltagerne, hvad censors ansvar og kompetence egentlig består i, og at censors rolle er andet end opgaven og eksaminationen.

Kurset havde skabt en åbenhed til bredt at drøfte censorfunktionen. Nogle havde mod på at blive censorer, andre dog ikke og de, der var censorer i forvejen, var blevet mere afklaret på, hvad det indebærer at være censor.

Sygeplejens teori og metode blev ofte berørt og diskuteret på kurset, ikke som et meget afgrænset felt, men som et redskab til at arbejde med forståelse og forklaring af de beskrevne problemstillinger.

Kursus for censorer forventes udbudt ved flere af landets sygeplejeskoler og vil være planlagt ud fra samme formål, indhold og med et samlet forløb på en uge. Kursets målgruppe er dels censorer, der har arbejdet som censor, og dels kommende censorer. Kurset er en mulighed for censorer til at diskutere og at få øvelse i censorrolle og -funktion.

Har man fået lyst til at melde sig til censorkorpset, indkalder Censorformandskabet til nybeskikkelse og genbeskikkelse for censorer, se Sygeplejersken nr. 35/97 s. 58.

Litteratur

  1. Bekendtgørelse om censorinstitutionen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.
  2. Evaluering af sygeplejerskeuddannelsen, bilag 2, censorundersøgelse, Evalueringscentreret Oktober 1995.

Ditte Høgsgaard er sygeplejelærer og leder af kursusafdelingen ved Vestsjællands Amt Sygeplejeskole. 

Nøgleord: Censorer, uddannelse.

Censorfunktionen

Tiltrængt debat            

Nye krav til rollen som censor