Synspunkt: Strategi for opkvalificering af sygeplejelærere efterlyses

Som medlem af bestyrelsen for den faglige sammenslutning af undervisende sygeplejersker i Danmark har jeg i det forløbne år snakket med mange sygeplejelærere, der er tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen.

For nylig har jeg været til møder, hvor det igen blev slået fast for mig, at vi har nogle indsigtsfulde fagpolitiske og faglige ledere i sygeplejen. Her tænker jeg på de langsigtede strategier, der udtænkes i forhold til sygeplejerskeuddannelsen i Danmark.

Jeg er enig i, at sygeplejerskeuddannelsen vidensmæssigt skal basere sig på teori, der er efterprøvet og dokumenteret som holdbar (videnskab og forskning), handlingsmæssigt på opøvelsen af sikker praksiskunnen og holdningsmæssigt på indøvelsen af et dybt etisk vurderingsgrundlag for valg af sygeplejetiltag i den konkrete situation.

Jeg synes, det er vigtigt, at vores ledere på skolerne og i fagforeningen tænker stort og visionært, når det drejer sig om sygeplejerskeuddannelsens fremtid. Jeg kan også godt se nødvendigheden af en lærerstab, hvor lærerne er akademisk velfunderet og specialiseret, så det faglige medspil og modspil kan fremme kvaliteten i undervisningen og give skolen mulighed for at opretholde et udviklende og fagligt kritisk miljø.

Men, men, men ...

Jeg er i tvivl om, hvorvidt der i tilstrækkelig grad tænkes på sygeplejelærerne, der gør en ihærdig og kvalificeret indsats på skolerne i dag, vel at mærke uden akademisk titel. Her tænker jeg på alle de sygeplejelærere, der har arbejdet i sygeplejerskeuddannelsen i en del år, og som har en betydelig indsigt i et fagligt område og har pædagogisk tæft. For mange af disse lærere er der for dårlige muligheder for opkvalificering under ordentlige vilkår og en stor risiko for, at de slider sig en pukkel til i deres bestræbelser på at hamle op med fremtidsvisionerne.

Jeg spekulerer på, om de, der bestemmer, er blevet så optaget af fremtiden og overordnede strategier, at de har mistet føling med nutiden og de menneskelige omkostninger, der er forbundet med disse bebudede ændringer på den uddannelsesmæssige front.

Der er en stor gruppe af sygeplejelærere, der deltager i videregående studier i dag med henblik på opkvalificering, for 'det skal vi jo!'. Sikke en gejst og en vilje. Mange af disse lærere bruger hovedsageligt deres fritid på dette opkvalificerende arbejde. Og så gnider arbejdsgiverne sig i hænderne, for det sparer dem penge. Jeg spørger, er det rimelige vilkår for disse engagerede undervisere?

Jer, der bestemmer, hvilke strategier er lagt eller tænkt for på længere sigt at bevare disse læreres gejst, gåpåmod og arbejdsiver? Der er også en stor gruppe lærere, der ikke kan/vil kvalificere sig på et akademisk niveau, men som har en erfaring og pædagogisk og faglig forståelse, der er uundværlig i sygeplejerskeuddannelsen. Hvilke strategier har I lagt med hensyn til deres opkvalificering? Eller skal de bare have lov til at forsvinde?

Det er på tide, at I, der bestemmer, tager temperaturen på lærerne og lytter til deres bekymringer vedrørende deres fremtidige rolle, og hvordan de kan kvalificere sig til den på en fornuftig måde.

Det er på tide, at I gennemtænker og iværksætter en holdbar strategi i nærmeste fremtid for at imødekomme og mindske det pres, som lærerne er underlagt.

Janet Hansen er medlem af bestyrelsen for den faglige sammenslutning af undervisende sygeplejersker, FS 08, og kursusansvarlig for efteruddannelse ved Sygeplejeskolen i Silkeborg.