Sygeplejersken - 2000 - 4

På danske sygehuse kan familier med anlæg for chorea Huntington, familiær hyperkolesterolæmi og arvelige kræftformer få gentest og rådgivning. Rådgivningen er det centrale. Gentesten vælger familien ofte fra.

Genetisk diagnostik giver flere og flere muligheder for at forudsige, hvilke sygdomme folk vil få senere i livet. Behandlingsmulighederne følger slet ikke med.

I starten koncentrerede genforskerne sig om de sjældne, meget arvelige sygdomme. Der var gendefekterne lettest at finde. Nu har forskerne for alvor taget fat på de store folkesygdomme.

Gendiagnostik giver håb om at udrydde en række alvorlige arvelige sygdomme. Ved screening af gravide kvinder og deres partnere kan man finde de skjulte anlæg. Men screening af anlægsbærere er langtfra uproblematisk.

Om få år kan man skræddersy behandlingen til den enkelte patient ved hjælp af gentest. I bedste fald vil sundhedsvæsenet spare udgifter til behandling, der alligevel ikke virker. I værste fald kommer en række overflødige test til at koste milliarder.

Når man finder de gendefekter, der giver forhøjet risiko for allergier og livsstilssygdomme, kan man forebygge mere målrettet i dag. Lovgivningen forhindrer, at den nye viden bruges til diskrimination af risikogrupper.

Så længe genforskningen drejede sig om sjældne sygdomme, var medicinalindustrien ikke interesseret. De private firmaer går efter monopoler på folkesygdommene og står klar med patentansøgninger og gør det selv-produkter.

Det er velkendt, at mange hospitalsindlæggelser skyldes problemer i forbindelse med medicin. De ældre er blevet dårlige, fordi de er i behandling med flere lægemidler samtidig. Det er derfor vigtigt, at især hjemmesygeplejersker er opmærksomme på, om deres ældre klienter får problemer på grund af polyfarmaci.

En betændt blindtarm på Bali åbnede en dansk sygeplejerskes øjne for, hvordan det er at være patient i et meget fremmedartet sygehusvæsen. Hun gav sig bl.a. til at reflektere over, hvordan patienter fra fremmede kulturer sikkert oplever at blive opfattet som underlige og besværlige af et dansk hospitalspersonale.

Den Sønderjyske Sygeplejeskole har gode erfaringer med læringskontrakter, som de studerende selv er med til at udarbejde, når de skal i praktik. Kontrakten indgås mellem den studerende, skolen og praktikstedet. På den måde bliver den studerende medansvarlig for sin kliniske uddannelse.

Tre sygeplejersker på en plastikkirurgisk afdeling er meget glade for en ny type madrasser. Her fortæller de hvorfor.

Er man i kontakt med demente, ved man, at de har brug for konstant omsorg. Til denne erkendelse behøver vi ikke nye regler og love.

Selv den største maskinstormer bliver i nær fremtid tvunget til at sætte sig til tastaturet ved computeren, for den elektroniske patientjournal vil snart blive en realitet, og det skal sygeplejersker ikke begræde, men glæde sig til.