Boganmeldelser

Ny evidensbaseret teori om DAMP

Russell A. Barkley

Opmærksomhedsforstyrrelse og udvikling af selvkontrol

Oversat fra amerikansk af Henny Thomsen
København: Munksgaard 2001
464 sider, ill. 398 kr. 

Stadig flere børn med DAMP/ADHD kræver ny viden til forebyggelse og intervention. DAMP står for Deficit in attention Motor Control and Perception, en skandinavisk diagnose for den amerikanske ADHD: Attention Deficits Hyperactivity Disorder. Lidelser, der i WHO ICD 10-systemet hører hjemme primært under hyperkinetiske tilstande.

En ny teori om DAMP/ADHD er udviklet på videnskabelig baggrund. Heri argumenteres for manglende impulshæmning som primær årsag og manglende fokuseret opmærksomhed som et sekundært problem. Faktisk er disse børn overopmærksomme, men kan ikke filtrere stimuli. At adfærden er impulsstyret medfører mangelfuld selvkontrol og behovsudsættelse, og det er svært at planlægge et handlingsforløb. Barkley redegør for, hvordan en langsom modning af den frontale hjernes opmærksomhedssystem hæmmer arbejdshukommelsen. De sociale færdigheder er ikke alderssvarende, og den responsive adfærd kan forekomme uforudsigelig. Barnet med DAMP/ADHD kan ikke sortere og prioritere, men reagerer umiddelbart på sansemæssige stimuli, vi andre måske slet ikke opfatter.

Et almindeligt barn i skolealderen har lært at filtrere sanseindtryk, så kun det hensigtsmæssige slipper igennem, ligesom de fleste børn inden skolealderen bearbejder sanseindtryk og tale ved en indre, mental genkaldelse af ord og sanseinput. Det medfører, at handling og tale er hensigtsmæssig for barnet og i overensstemmelse med omgivelserne. Hos børn med DAMP/ADHD halter dette bagefter, hvorfor de skal beskyttes imod overstimulering.

Børn med DAMP/ADHD bliver nemt misforståede, når de handler impulsivt. Selvom de arbejder hårdt for at udføre det, de godt ved er rigtigt. Her hjælper almindelig grænsesætning ikke, barnet skal forstås og støttes til udvikling af de såkaldte ''eksekutive funktioner,'' dvs. viljebetingede handlinger. Motivationen skal vækkes, succes opnås og udtrætning undgås evt. med centralnervestimulerende medicin, hvis virkning Barkley argumenterer for på videnskabelig baggrund.

Også i vort sundhedssystem volder impulsstyret adfærd misforståelser mennesker imellem med emotionelle og motivationelle problemer i kølvandet. At forstå denne problematik er essentielt for at forstå mennesker, der ikke kan reflektere i situationen og derfor ikke kan udsætte egne behov, indtil det er hensigtsmæssigt for dem selv og andre. Jeg opfatter teorien som et værdifuldt værktøj til faglig erkendelse af, hvad vi kan gøre for at støtte børn og voksne med dette sociale handicap. Hvordan kan vi indrette os, så børn med disposition til DAMP/ADHD tidligst muligt diagnosticeres og støttes fornuftigt til forebyggelse at et liv med nederlag og misforståelser.

Med viden om den genetiske disposition er Barkley ikke blind for den familiære forekomst af DAMP/ADHD, og han distancerer sig fra psykodynamisk/sociale årsagsforklaringer. Barkleys teori har længe været evident grundlag for mange læger og psykologers viden og holdning til DAMP/ADHD. Det bliver ikke en bestseller, gør forfatteren selv opmærksom på, velsagtens pga. den grundighed, den teoretiske dokumentation er fremført med. Det er ikke populærvidenskab, men en gennemgang, der tilfredsstiller den faglige læser med viden om neuro- og udviklingspsykologi. 

Af Anna Bohn Smitshuysen, sundhedsplejerske, stud.pæd.psyk., ansat på Kolding Sygehus, Psykiatrisk Afdeling.

Børnebog om apopleksi

Birthe K. Nielsen

Lærke hjælper bedstefar

Hvidovre: HjerneSagen Landsforeningen for Apopleksi- og afasiramte 2000
30 sider, 98 kr.

Lærkes bedstefar får hjerneblødning og indlægges. Lærke får at vide, hvordan hjernen er gået i stykker, hvilke symptomer det kan give, og hvordan bedstefar skal genoptrænes længe for at lære at gå, spise og tale. Det er en sød lille bog med farverige tegninger, som giver et godt udgangspunkt for en snak om sygdommen. Det undrer mig dog, at Lærke først får lov til at besøge sin bedstefar langt henne i sygdomsforløbet.

Hvert år oplever mange børn, at et familiemedlem eller en bekendt rammes af en blodprop i hjernen eller får en hjerneblødning. Forfatteren har selv haft apopleksi og ønsker både at afmystificere og fortælle, at der er et liv efter sygdommen. Hun henvender sig til børn mellem fem og otte år og deres forældre og forklarer roligt, hvad der sker. Ældre børn kan bruge bogen til at få svar på nogle af deres mange spørgsmål. Mine børn, som har målgruppens alder, synes, bogen er god, og bruger den af og til, når de skal fortælle andre, hvordan deres egen bedstefar har det. Bogen er oplagt, hvis man har børn og kender en, som har haft apopleksi, men den vil også have sin plads på afdelinger, hvor patienterne indlægges og genoptrænes, så man har noget at snakke ud fra, når børn spørger om, hvad der er sket, og hvordan det vil gå. Det er den første børnebog om apopleksi, og forhåbentlig får den lov til at blive brugt.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.