Ondt i kvindelivet

Hvis du er kvinde og ryger, siger statistikken, at du lever syv år kortere end ellers. Direktør Finn Kamper-Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed, blændede op for den ene uhyggelige statistik efter den anden, da han talte om udviklingen i de danske kvinders sundhed på ICNs kongres.

Vi begynder så godt. Spædbørnsdødeligheden er næsten ikke eksisterende, men når kvinderne når op i deres bedste alder fra 35 til 55 år, så er der større risiko for, at de dør i velfærdslandet Danmark, end hvis de tilfældigvis var født i Grækenland.

Finn Kamper Jørgensen koncentrerede sig især om faktorer som levevilkår og livsstil.

''Man kunne måske give sundhedsvæsenet skylden for, at det står så sløjt til med kvindernes helbred, men det er langtfra forklaringen,'' fastslog han, selv om han gerne vedgik, at noget af årsagen også skulle findes her. Manglende ressourcer, ventetid og nedskæringer i indlæggelser kan være med til, at kvinder dør tidligere eller får et dårligere liv. Kvinder dør af cancer, kvinder føder ambulant, og hysterektomier ''ordnes'' på en dag eller to.

Kvinder er blevet mænd

Med hensyn til livsstil så kan den være dødelig. Danske kvinders forventede gennemsnitlige levealder er 78,6 år, og det er ganske enkelt næsten bundskraberen i Europa. Finn Kamper Jørgensen pegede her på den store ændring, der er sket i danske kvinders adfærd, og det har medført en helt ny livsstil. Kvinder er blevet mænd! De har fået de samme vaner eller uvaner som mændene. De ryger, drikker, spiser forkert og stresser, og det ses nu for alvor i 90'ernes befolkningsstatistikker, hvor det er de yngre kvinder, der falder fra. De dør af lungecancer, kronisk bronkitis, kredsløbssygdomme, leversygdomme mv. Den største dræber er tobakken, som forkorter kvindelivet med syv år, hvis hun er storryger. Et andet graverende forhold er, at ikke mindre end 54 pct. af de storrygende kvinder må leve de sidste 11 år af deres liv

Side 27

med alvorlige kroniske sygdomme, som skyldes tobakken. 

Et andet mål for folkesundheden er den såkaldte 80-20 model. 80 pct. af os er inde i varmen. Vi trives, har job, bolig osv. 20 pct. af os er udenfor som marginaliserede grupper, arbejdsløse, kronisk syge, kontanthjælpsmodtagere osv. Alle undersøgelser viser, at man har langt større risiko for at blive syg, hvis man har dårlige levevilkår. Derfor bør sundhedsindsatsen i Danmark i høj grad have fokus netop på denne restgruppe, fastslog Finn Kamper-Jørgensen

Side 28

og henviste bl.a. til regeringens handlingsprogram The Danish Government Programme on Public Health and Health Promotion, hvor der bl.a. er fokus på dette problem.

Ryger mindre, drikker mere

Har danske sygeplejersker færre helbredsproblemer end andre kvinder? Og lever de sundt? Sygeplejersker udgør en stor kvindegruppe, som via deres uddannelse og arbejde kender mere til sygdom og sundhed end kvinder generelt. Og da de i sagens natur spiller en vigtig rolle i implementeringen af eksempelvis regeringens sundhedsprogram, er det interessant at få at vide, om de har bedre helbred, sundere livsstil og bedre arbejdsforhold end danske kvinder generelt.

Forskeren og sygeplejersken Yrsa Andersen, Statens Institut for Folkesundhed, kunne fortælle de mange tilhørere på kongressen, at danske sygeplejersker selv synes, de har et godt helbred, selv om de også kan fortælle om en ganske hård hverdag på jobbet med tungt arbejde og stress. Interessant nok viser hendes undersøgelsesresultater også, at sygeplejersker drikker mere alkohol end andre kvinder. Hvor danske kvinder i gennemsnit indtager fire genstande i weekenden, indtager sygeplejerskerne fem.Til gengæld ryger de mindre. I perioden 1993-99 har sygeplejerskerne i stor stil lagt cigaretterne på hylden. I 1993, hvor de første data er indsamlet, røg hver tredje sygeplejerske dagligt. I 1999 er det kun hver fjerde. Når det drejer sig om fysisk aktivitet i fritiden, scorer sygeplejerskerne pænt. De er næsten dobbelt så aktive som danske kvinder generelt.

Arbejdsmæssigt rapporterer 40 pct. af sygeplejerskerne, at arbejdsbyrden ofte eller næsten altid er for stor. Til sammenligning synes kun 23 pct. af de danske kvinder, at de har det hårdt arbejdsmæssigt. 60 pct. af sygeplejerskerne føler, at arbejdspresset er for højt sammenlignet med 48 pct. hos danske kvinder.

Undersøgelsens data stammer fra studiet ''Den danske sygeplejerskekohorte,'' som startede i 1993. Mere end 23.000 sygeplejersker medvirker i dette studie over en årrække, hvor der bl.a. fokuseres på forebyggelse af sygdomme efter menopausen. I 1999 udfyldte sygeplejerskerne nye spørgeskemaer, og det spændende spørgsmål er så, om sygeplejerskernes helbred, arbejdsbetingelser og livsstil er blevet bedre. Ifølge Yrsa Andersen er der flere jaer end nejer, bl.a. fordi rygning er den største enkelte risikofaktor for et godt helbred.

Lektor Lis Wagner fra Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning fortalte om en kommende evaluering, som skal kaste lys over de forhold, der bydes kvinder inden for sundhedssektoren. Teknologien har muliggjort korte indlæggelser og ambulante operationer, men hvad betyder det for kvinderne? Og har sygeplejen taget højde for den nye situation?

Evalueringen finder sted på Hvidovre Hospital og har fokus på kvinder, som er blevet hysterektomeret.