Hvad hjælper det at kalde et hospital for ''Forebyggelseshospital,'' når der er beskidt i krogene og sidder ugegammelt fæces på patienttoilettet? To sygeplejersker - mor og søn - undrer sig over, hvad der er sket med sygeplejen.
Vil stress udløst af mobiltelefoner blive en folkesygdom? Det mener en stressforsker. Får man kræft af at tale i mobiltelefon? Det skændes de lærde om. Nogle undersøgelser viser, at der ingen risiko er, men de er udført på mennesker, der kun har jappet i telefon et par år. Hvad er det med de mobiltelefoner?
Overfølsomhed over for latex er både et patientproblem og et arbejdsmiljøproblem i sundhedssektoren. Arbejdsmiljøproblemet har mest været sat i forbindelse med brug af latexhandsker, mens latexallergi hos patienter ikke har haft samme opmærksomhed. Artiklen tager udgangspunkt i problemerne med at skulle bedøve patienter med latexallergi og beskriver, hvilke forholdsregler der skal tages.
En amerikansk sygeplejerske beskriver, hvordan hun oplevede terrorangrebet i USA den 11. september. Angrebet har fået sygeplejersker over hele USA til både at yde hjælp og støtte i den konkrete situation og til at stå sammen i kampen mod terrorisme.