Boganmeldelse

Alle gamle er overlevere

Ian Stuart-Hamilton

Aldringens psykologi

Grundbog i gerontopsykologi
Oversat fra engelsk af Søren Søgaard
København: Gyldendal 2001
299 sider, 298 kr. 

''Aldringens psykologi'' er ikke en grundbog som angivet i titlen, men en usædvanligt omfattende oversigt over den videnskabelige litteratur om emnet.

Ian Stuart-Hamilton er professor i psykologi ved University College Worcester, og hans målgruppe er psykologistuderende. Ian Stuart-Hamilton vil nå det hele på ca. 220 sider, hvor han gennemgår aldring i relation til intellektuelle forandringer, hukommelse, sprog, personlighed og livsstil. Det har slået mig med undren, at alle bøger om det sene voksenliv har et indledende kapitel om, hvad aldring er. Denne bog er ingen undtagelse. Nervesystemets grundlæggende anatomi gennemgås på fire sider, og et kapitel om mentale sygdomme og aldring er medtaget. Efter min mening er anatomien og de mentale sygdomme store selvstændige områder, der bør studeres andre steder. Der bliver skøjtet hen over feltet. Sådan er det heldigvis ikke hele vejen igennem.

I kapitlet om måling af intellektuelle forandringer viser forfatteren styrke. Stuart-Hamilton er eksperimental- og kognitionspsykologisk orienteret og gennemgår engageret og diskuterende den gammelkendte skelnen mellem tværsnits- og længdesnitsundersøgelser. Forskningens faldgruber, de forskellige confounders, diskuteres hele bogen igennem, og bortfalds- og kohorteeffekter introduceres. Forskningsresultater kan meget let blive farvede, når det f.eks. ikke lader sig afgøre, hvor mange af de fundne aldersforandringer der skyldes kohorteeffekten og hvor mange den rene aldring.

I kapitlet ''Aldring, personlighed og livsstil'' redegøres for, hvordan forskellige personlighedstræk ser ud til at have indflydelse på, om vores alderdom forløber tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Der er ifølge Stuart-Hamilton personlighedstyper, som bedre end andre sætter folk i stand til at håndtere deres sene liv. Personlighedstræk skabes bl.a. i den tidlige voksentilværelse, og nogle træk er selvfølgelig mere hensigtsmæssige end andre. Det skal holdes in mente, at der er rejst kritik af personlighedstestninger og af forskningsmetodologien, og der advares mod personlighedstaxonomier med indbyggede værdidomme. Livsstil har det enkelte ældre menneske - med visse undtagelser - dog mulighed for at ændre i hensigtsmæssig retning. En af forfatterens visioner om, hvordan et nyt og anderledes syn på ældre vil kunne fremkomme, er plastikkirurgi og hormonbehandling. Måske slipper vi helt for at se gamle ud i fremtiden. Men dilemmaerne følger med, for vi slipper ikke for at blive gamle, hvis vi er så heldige, at vi lever længe nok. Stuart-Hamilton går vældigt i rette med den alderisme og aldersdiskrimination, som stikker sit fjæs frem snart her og snart der. Han slutter med en sidste kærlig sentens: ''Alle ældre mennesker er overlevere: Dette er en erkendelse, som ikke alle de yngre, der taler dårligt om dem, vil leve længe nok til at kunne give sig selv. Dette er den ene kendsgerning, som beskriver alle ældre mennesker.''

En del irritationsmomenter i teksten skulle have været renset ud. Gerontopsykologi er et veletableret begreb her i landet, kendt af de fleste fagfolk og desuden anvendt i forordet til den danske udgave af lektor, cand. psych. Erik Lykke Mortensen. Stuart-Hamilton bruger den omvendte ordsammensætning psykogerontologi, også i ordlisten og ved krydshenvisninger. Det minder mig om begrebet psykokirurgi, en uheldig association, for det er bestemt ikke Stuart-Hamiltons intention. Måske er det et gennemgående oversættelsesproblem. Ordlisten er ikke fuldstændig, eksempelvis er termer som bench-mark og homunculusproblemet ikke medtaget. Litteraturlisten kan man selv få lov til at hente ned fra internettet og skrive ud. For nogle kan det være en god ide. Jeg fravalgte det, da den er umanerlig lang.

''Aldringens psykologi'' indeholder flere afsnit, der vil være gode at henvise til i sygeplejerskeuddannelsen. Afsnittet om metodebegreber og den nuancerede metodekritiske diskussion i hvert eneste afsnit kan sygeplejersker på videreuddannelsesniveau have glæde af.

Af Hanne Nissen Hugod, ledsagesygeplejerske.