Depressioner udbredte på plejehjem

Ensomhed kan udløse depression hos ældre. Legemlig sygdom giver dog langt højere risiko. Foto: Anders Clausen/BAM.

Gamle plejehjemsbeboere har en meget stor risiko for depression.

Men det er ikke plejehjemmenes skyld. Heller ikke politikernes, pointerede gerontopsykiateren Nils Gulmann på Ældre Sagens konference om ældre og depression i begyndelsen af denne måned.

''At der er megen depression på plejehjem, er blevet udlagt sådan, at det nok er, fordi der er for lidt personale, og fordi plejen er for dårlig. Det er en meget lidt frugtbar og meget primitiv argumentation. Det er ikke plejehjemmenes skyld, at beboerne ikke danser folkedans og bruger kondirummet alle sammen.

Gamle på plejehjem har depressioner, fordi de er meget syge, og legemlig sygdom er højt associeret med depression.

Det gælder også hjernesygdomme som apopleksi, parkinsonisme og demens. Det er sygdomme, der fører ind på plejehjem, og det første symptom på demens eller parkinsonisme kan være en depression.''

Der er dog også en vis sammenhæng med psykosociale faktorer som ensomhed og isolation, tilføjede Nils Gulmann.

Han har rettet kritik mod de sidste årtiers ældreboligpolitik, som efter hans opfattelse ikke afspejler de ældres behov, men de yngres forestillinger om, hvordan de gerne selv vil have det.

''Det betyder, at syge, invaliderede, måske demente gamle er stærkt isolerede på mange plejecentre. Især dem med små rækkehuse og pergolaer, men også de moderne glaspaladser med lange gange i parket.

Hvis man indførte det bedste fra de gamle alderdomshjem, det tætte, at man ser personalet, når man stikker næsen uden for døren, så ville det nok forebygge nogen depression. Men ikke det meste. Ensomhed er kun en begrænset årsag til depression.''

Svækker fysisk funktion

Der er forsket meget lidt i psykiatri på plejehjem, men en række undersøgelser fra de senere år har dog givet nogen viden om problemet ældre og depression.

På den gerontopsykiatriske afdeling i Århus, hvor Nils Gulmann er administrerende overlæge, bedømte man for et par år siden alle patienter ved indlæggelse og ved udskrivning.

Det år blev der indlagt 87 gamle med meget svær depression. 22 af dem var fuldstændig hjælpeløse og plejekrævende, kunne knap nok gå, skulle mades og var inkontinente.

Efter vellykket behandling af depressionen var antallet af helt hjælpeløse faldet fra 22 til syv. Behandlingen bestod i medicin, god pleje, samtaler og i nogle tilfælde psykoterapi.

Patienternes intellektuelle funktion blev også bedømt. Ved indlæggelsen blev 35 opfattet som demente, ved udskrivelsen var tallet nede på otte.

''Man kan altså se, at en depression er stærkt invaliderende og funktionshæmmende, både mentalt og praktisk,'' konstaterede Nils Gulmann.

''Man kan også se, at behandlingen hjalp.''

Udbredelsen af depressioner blandt svage ældre er belyst i en undersøgelse fra den jyske kommune Sønderhald, hvor næsten alle kommunens hjemmehjælpsmodtagere over 70 år deltog.

En tredjedel af kommunens borgere over 70 år modtog hjemmehjælp. Af dem opfyldte næsten hver femte kriterierne for depression. Mindre end en tredjedel af dem var i behandling. I en undersøgelse på nordjyske plejehjem fandt lægen Lisbeth Sørensen mindre end 30 pct., som ikke kom ind under en psykiatrisk diagnose.

Der blev kun stillet én diagnose pr. beboer. Dvs. at evt. depressioner hos de mange demente beboere ikke blev registreret.

Blandt de åndsfriske beboere på plejehjemmene blev der til gengæld konstateret en depression hos knap hver fjerde.

Hver anden i behandling

På Højdevangs Sogns Plejehjem i København er hver anden beboer i behandling for depression, fortalte en anden taler på konferencen, plejehjemsforstander Aase Damtoft.

''Ud af 75 beboere har vi 37 med depression i behandling.''

Det fremgik i øvrigt af Aase Damtofts indlæg, at der er mange tilbud til beboerne, foredragsvirksomhed, udflugter, arbejde med reminiscens osv. Det er ikke et sted, hvor man behøver blive depressiv af ensomhed. Men de gamle, der bliver visiteret til plejehjemmet, er meget syge.

Tiden, inden de ankommer, er for de fleste en svær og utryg periode. De har ventet på plads, tit har de flere hospitalsindlæggelser bag sig, mange har ikke været på gaden i årevis.

Side 17

"Plejehjemsbeboere er privilegerede. For deres depression bliver opdaget, behandlet og observeret af fast personale,'' pointerede Aase Damtoft.

Højdevangs Sogns Plejehjem har et fast samarbejde med en psykiater, som kan starte en behandling i samråd med egen læge.

Den læge, der tidligere var tilsynsførende på plejehjemmet, er nu tilknyttet som lægefaglig konsulent og kender beboerne. Mange af dem har valgt ham som egen læge.

Når en ny beboer flytter ind, er det fast procedure at få taget blodprøver.

''Vi har fundet mange med diabetes, nedsat stofskifte og dårlig væskebalance, som kan give de samme symptomer som depression,'' fortalte Aase Damtoft.

''Mange er demente, og meget ofte er beboerne udredt for demens, når de kommer. Hvis de stadig har symptomer på depression, får vi startet en behandling.

Tidligere fik mange af vores beboere støttemedicin i form af benzodiazepin, og vi havde mange meget sløvede beboere. Men antidepressiv medicin er uproblematisk for ældre.

Vi sanerer som regel også deres øvrige medicin, og efter en tid kan vi tit seponere smertestillende. For mange ældre tager smertestillende medicin for psykiske smerter.''

Hos 22 af de 37 beboere i behandling for depression har der været god effekt af behandlingen, fortalte Aase Damtoft. Hos fem af dem har bedringen endda være markant.

Hos syv har effekten været tvivlsom, én er lige begyndt på behandlingen, og hos to har behandlingen været helt uden effekt.

''Vi har også oplevet, at antidepressiv medicin har hjulpet vores såkaldte råbere og mange af de rastløse,'' tilføjede Aase Damtoft.

Erstatter hård medicin

Mens udbredelsen af psykiske lidelser på plejehjem er sparsomt belyst, ved man lidt mere om plejehjemmenes forbrug af psykofarmaka.

I 1990 gennemførte psykiateren Jørgen Tybjerg en undersøgelse på plejehjem over hele landet sammen med Nils Gulmann.

I 1994 indgik en registrering af medicinforbruget i sygeplejerskerne Kiddy el Kohlys og Karin Damkjærs store plejehjemsundersøgelse i København.

Lægen Lisbeth Sørensen indsamlede sine data på nordjyske plejehjem i 1995.

Og i 2000 blev en undersøgelse i plejeboliger og skærmede enheder i Silkeborg gennemført af embedslægeinstitutionen og gerontopsykiatrisk afdeling i Århus sammen med praktiserende læger i Silkeborg.

De tre første undersøgelser viste et højt og stabilt forbrug af psykofarmaka.

Omkring hver femte af plejehjemsbeboerne fik antipsykotisk medicin.

I to af undersøgelserne fik hver ottende angstdæmpende medicin og hver tredje til fjerde sovemedicin. I den tredje undersøgelse, hvor angstdæmpende og sovemedicin (benzodiazepiner) blev registreret under et, var disse midler i brug hos lidt flere end hver tredje plejehjemsbeboer.

Forbruget af antidepressiv medicin var stigende fra undersøgelse til undersøgelse, i 1990 fik godt og vel hver tiende antidepressiv medicin, i 1995 var det hver fjerde.

I Silkeborg-undersøgelsen fra sidste år er forbruget af den hårde antipsykotiske medicin faldet. Den gives til hver ottende beboer i almindelige plejeboliger, mens ingen i de skærmede enheder får.

''En meget, meget glædelig udvikling, for den type medicin er sjældent i de gamles interesse,'' bemærkede Nils Gulmann.

Den angstdæmpende medicin og sovemedicinen, som blev brugt af en meget stor del af beboerne i de tre første undersøgelser, var også helt væk fra de skærmede enheder i Silkeborg.

''Til gengæld synes forbruget af antidepressiv medicin at være stigende. Og der bruges mest på skærmede enheder, hvor de mest adfærdsforstyrrede demente er. Her får 67 pct. antidepressiv medicin,'' konstaterede Nils Gulmann.

Han gjorde dog opmærksom på, at forbruget af antidepressiv medicin ikke svarer fuldstændig til udbredelsen af depression.

F.eks. bruger man antidepressiv medicin til angstprægede demente, fordi det somme tider hjælper. Selv om de ikke opfylder kriterierne for en depression.

Nils Gulmann fandt det ikke foruroligende, at så mange beboere i skærmede enheder får antidepressiv medicin.

''Jeg er ikke så bekymret over, at to af tre på en skærmet enhed får antidepressiv medicin. For de får ikke andet.

De er altså kommet ud af psykosemedicinen, som gør én trist og stiv og gangforstyrret.

De er kommet ud af sovemedicinen og den angstdæmpende medicin, som giver faldtilbøjelighed, pseudodemens og forværrer en igangværende demens.

At tage gamle demente ud af sovemedicin og angstdæmpende medicin gør, at de bliver mindre demente.

De stiger mere på MMSE-skalaen (en vurderingsskala til bedømmelse af mental funktion, red.) end ved behandling med moderne antidemensmedicin, som kun flytter ganske få point.

Når demente ophører med sovemedicin eller angstdæmpende medicin, stiger de 4-6 point på skalaen som tegn på, at en medikamentel pseudodemens er lettet.''