Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Afdelingen har egen restaurant

Hæmatologisk Afdeling på Århus Amtssygehus har fået produktionskøkken og egen restaurant. Formålet er at forbedre spisemiljøet, så patienterne spiser mere og bedre.

Sygeplejersken 2003 nr. 44, s. 12-13

Af:

Anne Hinge, journalist

”Ved at lave buffet kan man lade sig friste. Man kan vælge lige nøjagtigt den frikadelle, man ønsker,” siger projektsygeplejerske Astrid Lindman, som sammen med oversygeplejerske Inge Pia Christensen er hovedkræfterne bag Hæmatologisk Afdelings ernæringsprojekt. Det har foreløbig udmøntet sig i eget produktionskøkken og restaurant på hver af afdelingens to sengeafsnit.

”Spisemiljøet har betydning for, hvor godt og hvor længe man spiser. For mange patienter opleves det ikke særligt hensigtsmæssigt at spise i den seng, som de måske også er blevet vasket i,” fortæller Astrid Lindman og fortsætter:

”Man kan få folk til at spise i længere tid og derfor ofte mere ved, at de sidder et sted, der er rart at være, og hvor de selv kan vælge, hvad de vil spise.”

Patienter ønsker valgfrihed

Netop muligheden for selv at vælge er noget af det, patienterne lægger vægt på. Før restauranten blev etableret i maj 2003, fik de hæmatologiske afdelinger mad fra centralkøkkenet, og patienterne skulle et helt døgn forinden beslutte, hvad de ville have at spise. Det kunne være svært, når appetitten er ringe.

Med det nye fleksible produktionskøkken, hvor maden bliver lavet på stedet og målrettet patienternes behov for ekstra protein- og energiberiget kost, bliver der som minimum produceret to retter med forskelligt tilbehør til hvert måltid, som patienterne selv kan vælge fra ved buffeten, som bliver betjent af personalet.

Det nye er også, at der i menuplanen er planlagt fire mellemmåltider, og der er lagt op til fem.

”Vi har altid gået og sagt, at det er godt

Side 13 

for småtspisende at få tilbudt hyppige, små måltider, men vi har faktisk ikke altid tilbudt patienterne det. Det gør vi nu,” fortæller Astrid Lindman. For de oppegående patienter er mellemmåltiderne frit tilgængelige i den nyindkøbte kølemontre i restauranten.

Kontrollen hos patienterne

Det ændrede spisemiljø kommer også til udtryk i, at patienterne skal have mere kontrol over den måde, de skal have deres mad på. Astrid Lindman fortæller:

”Der er så mange områder, hvor patienterne ikke har kontrol. Det er lægerne, der bestemmer, hvornår der er stuegang. Det er sygeplejerskerne, der bestemmer, hvornår patienterne skal have deres behandling, man har mistet kontrollen med sit arbejdsliv, sit familieliv, stort set alt. Og et af de områder, hvor patienterne selv synes, det er naturligt at bestemme, er maden.”

Foruden valgfriheden med hensyn til selv at udpege den mad, man ønsker, og i nøjagtig den mængde, man kan spise, har afdelingen også ændret spisetiderne fra ”vi spiser klokken 12” til ”vi spiser fra klokken 12 til klokken 13.” Tiden mellem hovedmåltiderne er tillige forlænget, og middagsmaden serveres nu om aftenen mellem klokken 18 og 19.

”Man kan gå ud i restauranten, når det passer én inden for den time,” siger Astrid Lindman.

Afdelingen prøver også at styrke patienternes mulighed for at spise sammen med andre. De pårørende kan mod betaling spise med, og ifølge Inge Pia Christensen er der aldrig blevet spist så meget og betalt så meget. Der sælges for 4-5.000 kr. madbilletter hver måned, så antallet af medspisende pårørende kommer op over 100. I madbilletten, der kan købes for 40 kr., er også inkluderet et glas mælk eller saft og hhv. eftermiddags- eller aftenkaffe.

Til at højne hyggen kan der til både middags- og aftensmåltiderne købes vin, som sammen med maden nydes ved bordene i restauranten, som indbydende står klar til at modtage patienterne og deres gæster.

”Pæne omgivelser og omhyggelighed i serveringen har betydning for den måde, man tager imod maden på og dermed får spist nok,” siger Astrid Lindman.

Dårligere prognose

Baggrunden for at sætte fokus på ernæring er mange års erfaring med hæmatologiske patienters dårlige ernæringstilstand, og den betydning det har for deres behandlingsforløb og rehabilitering.

Astrid Lindman har fulgt vægtforløbet hos 60 patienter med akut myeloid leukæmi, og det viste sig, at de i gennemsnit tabte 4,3 kg mellem første og anden kemokur. Konkret betyder det for overlevelsen, at dem, der taber sig meget, har en dårligere prognose end dem, der ikke taber sig så meget.

En anden undersøgelse, der skulle kaste lys over ernæringsområdet, var en patienttilfredshedsundersøgelse, hvor man bl.a. spurgte: Hvor stor betydning mener du, kosten har for dit fremtidige sygdomsforløb? Og på hvilken måde, spiller det en rolle?

Formålet med at forbedre spisemiljøet er at få patienterne til at spise mere og bedre.

For at undersøge om de nye tiltag får effekt, blev i alt 40 patienter kostregistreret over to uger, inden de nye tilbud blev iværksat. Kostregistreringen gentages om et år, når de nye tiltag forventes at være velintegreret i afdelingen. Herefter sammenlignes resultaterne.

Understøtter behandlingen

Fra Hæmatologisk afdelings side ønsker man, at ernæringsområdet skal betragtes som understøttende behandling, der skal medvirke til, at patienterne tåler behandlingen så godt som muligt, minimerer bivirkningerne, giver så stor overlevelse som muligt og med så kort rekonvalescenstid som muligt.

Forbedring af spisemiljøet er blot ét af flere indsatsområder. I løbet af efteråret undervises plejepersonalet i systematisk at vurdere patienternes ernæringsstatus og at vejlede omkring rigtig mad.

”Vi har i afdelingen udviklet to pjecer om kost til hæmatologiske patienter, og vi går og venter på, at pjecerne skal komme tilbage fra AV-afdelingen. Patienter, der kun spiser lidt, skal oplæres i at spise på en ny måde, meget hyppigere end da de var raske, og så skal de vælge de energi- og proteintætte madtilbud,” slutter Astrid Lindman.

Økonomi
  • Århus Amt har bevilget 2 mio. kr. til etablering af restauranter samt renovering af køkkener.
  • Patientforeningen ”Kræfter til Kræft” har sponseret 100.000 kr. til restaurantmøbler.
  • Fra Sundhedsstyrelsens pulje ”Bedre mad til syge” har Hæmatologisk afdeling søgt 1,13 mio. til afdelingens samlede ernæringsprojekt.