Boganmeldelser

Tæt på den praktiske virkelighed

Situeret læring og andre tekster

Jean Lave og Etienne Wenger

København: Hans Reitzels Forlag 2003

248 sider, 249 kr.

”Situeret læring” er en klassiker fra 1991, som er oversat til dansk og udvidet med andre tekster. Det er en bog, der fanger opmærksomheden. Man bliver optaget af beskrivelserne af virkeligheden og af at komme tæt på det praktiske rum og den praktiske læring.

Med situeret læring forstås læring i praksis i et socialt fællesskab. Lave og Wengers forskning beskriver læring som en social virksomhed med legitim skiftende deltagelse i igangværende social praksis. Læring som social proces er yderligere betinget af deltagelse i mange forskellige sociale kontekster.

Læring i praksisfællesskab uddybes med en social teori om læring. Teorien består af et sæt af antagelser om læring set i forhold til praksis, fællesskab, identitet og mening. Ud fra disse overvejelser kan udledes principper og anbefalinger, der kan føre til forståelse og iscenesættelse af læring.

I pædagogiske kredse har mange allerede haft glæde af bogen. Udgaven fra 1991 var inspirerende og udfordrende, og nu bliver Lave og Wengers forskning tilgængelig for en større gruppe fagfolk, der er optaget af at forstå og tilrettelægge læringsforløb i praksis.

Tænkningen om situeret læring og dens betydning for diskussioner om læring beskrives i en introducerende sammenhæng af Steinar Kvale. Hertil kommer nyere artikler om læring ved Lave og Wenger samt et spændende interview med Lave om antropologisk forskning. Interessant, at forfatterskabet på denne måde uddybes og nuanceres. Nysgerrigheden øges, og i litteraturlisten er der flere henvisninger til tekster af Lave og Wenger.

Lave og Wengers forskningsresultater bygger bl.a. på feltundersøgelser blandt skræddermestre og deres lærlinge i Liberia, hvor der foregår oplæring i håndværksmæssige færdigheder. Måske et fremmedartet miljø set i en sygeplejefaglig sammenhæng, men bogen må være af interesse for sygeplejersker, der planlægger læringsforløb i praksis for studerende og elever.

Bogen kan støtte sygeplejersker i at sætte ord på og gøre sig tanker om læring i praksis. Her er blot nogle af de spørgsmål, der rejser sig: Hvordan indgår det faglige fællesskab i de studerendes læring? Hvordan tilrettelægges læringssituationer i fællesskabet? Hvad karakteriserer adgangen til den praksis, der skal læres? Den sociale læring er central, og bogen siger ikke noget om erfaringsbaseret læring, der har det enkelte individ som udgangspunkt. Forståelserne af situeret læring, hvor læring opfattes som en proces i et samspil med andre mennesker, beskrives derfor som et supplement til andre forståelser af læring.

Birgit Huus Jensen, sygeplejelærer, cand.pæd., Sygeplejeskolen i Vejle Amt. E-mail: Birgit.Huus

Overset aspekt ved psykisk sygdom

Køn, psykisk sygdom og behandling

Karin Garde

København: Hans Reitzels Forlag 2003

Pris: 196 sider. 225 kr.

”De sidste tre-fire årtier er begrebet køn i Danmark næsten helt forsvundet ud af synsfeltet i den danske psykiatri,” indleder overlæge Karin Garde, som med sin bog gør opmærksom på hidtil oversete og ubehandlede aspekter af kønnets betydning for psykisk sygdom. Som klinisk arbejdende psykiater, opdraget i et naturvidenskabeligt funderet fag, har hun indset, hvordan de seneste årtiers feministiske forskning har gjort det klart, at biologiske teorier som den gængse faglige tilgang langtfra er tilstrækkelige.

Karin Garde præsenterer den amerikanske filosof Sandra Hardings enkle model: Køn som symbolsk system, køn som strukturelt system og teorier om kønsidentitet som teoretisk referenceramme. Karin Garde dokumenterer kønnets betydning i forhold til stort set alle de store diagnoser inden for psykiatrien, skizofreni, depression, angst, personlighedsforstyrrelser, somatoforme lidelser, spiseforstyrrelser, seksualitet og psykisk sygdom, misbrug, selvmord og selvmordsforsøg. Alle afsnit er veldokumenterede, og data er kritisk bearbejdet og analyseret.

Man får svar på mange spørgsmål om kønnets betydning for psykisk sygdom, bl.a.: Hvorfor går det skizofrene kvinder bedre end skizofrene mænd? Hvorfor forekommer unipolar depression hyppigere hos kvinder end hos mænd? Har lægens køn betydning for diagnostik og behandling af psykisk sygdom? Antallet af kvindelige læger er steget stærkt i den sidste halvdel af 1900-tallet, så det er relevant at interessere sig for en række kønsrelaterede spørgsmål: Er der særlige træk ved de mænd og kvinder, der vælger medicinstudiet, og påvirkes de forskelligt af studiet? Udfører de arbejdet forskelligt? Opfatter og behandler de patienterne forskelligt?

Anne Winkel, oversygeplejerske på Afdelingen for almen Psykiatri, Nykøbing Sjælland   

Kuriøse og personlige refleksioner  

En lærebog i psykiatri

Jørn Klewe

Kalundborg: Forlaget Selfmade 2003

151 sider, 187 kr.

Titlen kunne give indtryk af en gennemgang af de mest grundlæggende begreber, psykopatologi, symptomatologi, behandling osv. Bogen består imidlertid af personlige refleksioner af en overlæge, som pga. sygdom har måttet lade sig førtidspensionere. Bogen bærer præg af at være et enkeltmandsværk, som ikke er blevet kritisk gennemlæst af en kyndig fagperson.

Der er mange postulater og flere eksempler på fejlinformation f.eks., at ”det egentlige og ideelle mål med al terapi er at overflødiggøre forsvarsmekanismer.” I bedste fald kan man håbe, at patienten via en terapeutisk relation lærer at ændre nogle uhensigtsmæssige strategier eller at modificere dysfunktionelle tanker. Men hvis forsvarsmekanismer var overflødige, var vi mange, der var ilde stedt.

Om skizofreni står, at sygdommen er livslang, men at ganske få er blevet helbredt med psykoterapi. På verdensplan er det ifølge Klewe kun lykkedes for 10 terapeuter at helbrede patienter med skizofreni. Hvor tallet kommer fra, er uvist, og det matcher ikke den seneste forskning, der betragter skizofreni som en episodisk lidelse, hvor patienten i perioder kan komme sig så meget, at han kan fungere socialt. Forfatteren nuancerer dog senere og beskriver, hvilke ændringer der har været afgørende for, at en stor del af patienterne kan få forbedret deres livskvalitet væsentligt.

Om psykofarmaka skrives, at man i en akut psykotisk fase kan gøre brug af depotpræparater. Måske mener Klewe noget andet, end han skriver. I hvert fald er det ikke sandt. Samtlige afsnit er stærkt forenklede med konklusioner, som helt må stå for Klewes egen regning. Der er ingen henvisning til forskning. Ganske få steder nævnes en titel, men der mangler en samlet litteraturliste. Sproget er klodset og inkonsekvent. Forfatteren benævner skiftevis sig selv som ”forfatteren” og i første person. ”Man” bruges skiftevis om patienter, læger og videnskab.

Klewe skriver, at ”man” har kaldt noget for livsmanuskriptet, men hvem ”man” er, fortaber sig i det uvisse. I det hele taget er det uklart, hvilken ramme forfatteren bygger sine teorier på. I begyndelsen af bogen loves læseren en senere præsentation af forskellige terapeutiske retninger, men de dukker aldrig op. Der er hyppige forsøg på populærvidenskabelige udsagn med et uhøjtideligt og personligt præg, f.eks. ”da forfatteren var ung og smuk, var det nemt at være psykiater. Halvdelen af patienterne var psykoser, den anden halvdel neuroser.” Udsagnet siger efter min vurdering mere om forfatteren end om de lidelser, han vil beskrive.

Det er ikke klart, hvem bogen egentlig henvender sig til. Det faglige niveau er ikke højt. Omvendt kræver det nok en del erfaring ikke at tage bogens ord for pålydende. Bogen kan læses som et kuriosum, som personlige refleksioner over mange år i psykiatrien, men som lærebog er den tynd og mangelfuld.

Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Distriktspsykiatrien Lyngby-Taarbæk/Søllerød.