Boganmeldelser

Hverdagssamtaler virker

Alain Topor

Recovery

At komme sig efter alvorlige psykiske lidelser

Oversat fra svensk af Kirsten Vagn Hansen
København: Hans Reitzels Forlag 2003
336 sider, 350 kr.
 

Hvis man vil følge med i udviklingen af psykiatrien, så er der ingen vej uden om Alain Topors undersøgelser. 

Alain Topor er psykolog og arbejder i Sverige. Bogen handler ikke om psykiatrisk sygepleje, men den stiller mange spørgsmål til vores nuværende praksis. 

Bogen er bygget op omkring Topors doktorafhandling. Der er stor interesse for begrebet recovery i Danmark. Denne store interesse skyldes i høj grad Topors undersøgelser og det faktum, at langt flere kommer sig efter alvorlige psykiske lidelser, end vi hidtil har troet. 

Bogen er delt op i to dele. I første del præsenteres den aktuelle viden om det at komme sig. Det er på mange måder deprimerende læsning, som viser, hvordan behandlingssystemet skaber symptomer og klienter. Topor tror, at vores diagnosekategorier har ført os på et vildspor i vores tænkning om behandling. 

Anden del er en empirisk undersøgelse af mennesker, der er kommet sig. Her undersøges deres forløb, og der søges efter faktorer, der har haft betydning for, at de er kommet sig. 

En gennemgående faktor for alle, der er kommet sig, er, at de har fået hjælp af en anden. Det er opløftende at læse, da det typisk kan være en sygeplejerske med en accepterende holdning, der kan være hjælperen. Vi er dog ikke ene om at indtage denne vigtige rolle. I andre tilfælde kan det være en hund. 

For de mange sygeplejersker der har videreuddannet sig inden for diverse samtaleterapeutiske metoder, er der dårligt nyt. Metoderne virker ikke. Tværtimod tyder undersøgelsen på, at det er de samtaleegenskaber, der ofte tillægges amatøren eller sygeplejersken, der virkelig flytter noget. Disse samtaler, hvor den anden kan give udtryk for omsorg og venskab, er så hverdagsagtige og banale af karakter, at de ofte ikke tillægges nogen værdi, og derfor ikke bliver betragtet som en del af behandlingsindsatsen. 

I en tid hvor mange kæmper med at få den psykiatriske sygepleje tilpasset til referenceprogrammer m.m., gør det indtryk, at Topor slår fast, at dette ikke kan lade sig gøre. De sindslidendes problemstillinger og veje til at komme sig er mangfoldige, og der findes ikke nogen evidensbaseret metode, som passer til alle mennesker. 

Alain Topor har allerede ved flere oplæg i Danmark inspireret mange sygeplejersker. Selvom hans udgangspunkt er at skabe håb hos de sindslidende, så har det vist sig, at han også skaber håb hos sygeplejerskerne, fordi hans undersøgelser viser, at hvis vi holder fast i den psykiatriske sygeplejes udgangspunkt, så kan vi gøre en afgørende forskel i forhold til, at de sindslidende kan komme sig. 

Topor bruger mange forskellige undersøgelser i sin argumentation, hvilket gør bogen forholdsvis omfattende. 

Hvis man kan nøjes med lidt mindre dybde i argumentationen, kan man læse ”At komme sig” og ”Vendepunkter,” som tidligere er udkommet på dansk. De er skrevet på baggrund af samme afhandling. 

Af Jørn Eriksen, forstander på botilbuddet Slotsvænget, Københavns Amt.

Psykisk sammenbrud efter hjertearytmi

Helle Bossen Konradsen

Når angsten får magten 

Solrød: Helle Bossen Konradsen/kommission Schultz Information 2004
194 sider, 229 kr.

Forfatteren, en kvindelig læge, har altid haft kontrol over sit liv og succes i privat- og arbejdsliv. Da hendes hjerte pludselig begynder at banke uregelmæssigt, oplever hun angst, fordi hun ikke mere kan kontrollere sit hjerteslag og sit liv. 

Helle Bossen Konradsen skriver om de syv år, hvor hun gennemgår alverdens undersøgelser og mere eller mindre heldige behandlingsforsøg af hendes ellers ufarlige hjertearytmi. Nogle læger fokuserer udelukkende på det somatiske problem, mens hun selv udvikler en angst, som begrænser hendes liv mere og mere. Et trafikuheld, som kun giver hende mindre fysiske, får angsten til at kulminere, og hun bryder psykisk sammen. Hun opsøger en psykolog og begynder i psykoterapi. Behandlingen ændrer hendes måde at forholde sig til livet og hjertesymptomerne på. 

Et år efter hun startede behandling, udkommer nu hendes bog. Sygdom og krise har været en så stærk oplevelse, at det er vigtigt for Helle Konradsen at komme ud med sit budskab, så ingen andre skal få de samme oplevelser. 

Hun giver gode råd til hjertepatienter, pårørende og ansatte i sundhedssektoren. Rådene listes op i bydeform med et lille hjerte foran. De er fornuftige og gode, men det virker overvældende med 13 sider i punkt- og bydeform. 

Den lægelige vinkel inddrages, dels ved, at Helle Konradsen beskriver sit eget forløb meget systematisk, dels i et appendiks over hjertets anatomi og fysiologi og de former for hjertelidelser, der kan give arytmier. 

Bogen er skrevet i et enkelt, til tider lidt ensformigt og beskrivende sprog. Afsnittet om forfatterens psykoterapi og de erkendelser, hun kommer frem til, er det mest spændende. 

Ind imellem virker det, som om forfatteren prøver at beskytte sin familie. Hun roser dem konstant, og jeg fik en følelse af at være inde på privat område, hvor jeg læser om noget, der ikke rager mig. Det er svært at skrive en bog om egen personlig udvikling, uden at familien bliver impliceret, men jeg har aldrig før haft den oplevelse af at snage i andres privatliv, når jeg har læst bøger om personlige oplevelser, som jeg fik her. 

Helle Bossen Konradsen vil forebygge, at andre mennesker med kroniske lidelser kommer i krise og oplever psykisk sammenbrud. Det, tror jeg ikke er muligt. Kriser får vi, når vi har brug for at ændre vores liv, og nogle gange skal vi opleve sammenbruddet, før vi tager vores situation alvorligt og får hjælp. 

Der findes allerede mange bøger om personlige oplevelser med sygdom, tab og det at komme tilbage til livet. ”Når angsten får magten” er en af dem, og den bidrog til at genopfriske min viden om hjertearytmier, og jeg fik indsigt i, hvordan det er at arbejde med sin angst ud fra en kognitiv terapeutisk indfaldsvinkel. 

Bogen er hurtig læst, men budskabet er allerede formidlet bedre af andre. 

Af Berit Fekkes, selvstændig psykoterapeut og sygeplejerske 

Opvågning til glemsel

Lona Bjerre Andersen, Grethe Pedersen

Efter bevidstløshed - information og råd til pårørende

Brabrand: Forlaget 94
36 sider, 99 kr.

Når et menneske får en hjerneskade, ligger der et hårdt træningsforløb foran, som tager lang tid, måske resten af livet. 

Familien rammes også og kommer i en situation, hvor det er svært at finde ud af, hvad de kan gøre for at hjælpe den hjerneskadede. De føler sig magtesløse. 

Denne pjece til pårørende kan hjælpe dem gennem en meget svær tid ved at give dem større forståelse for, hvad der er sket, så de bliver i stand til at klare det psykiske pres, et rehabiliteringsforløb medfører. En opvågningsfase med posttraumatisk amnesi (PTA) kan være en meget vanskelig tid at komme igennem både for patienten og de pårørende. 

Varigheden af opvågningsfasen er meget individuel, og det er patientens reaktioner også. Alle, pårørende og personale, er optimistiske, når patienten begynder at reagere på sine omgivelser. Men når de pårørende ikke kan genkende personen, som begynder at vågne op, bliver frustrationerne store. Personalets erfaringer og måden, de håndterer situationen på, er afgørende for, om fasen forløber skånsomt for patienten. 

Pjecen gør det nemt at få et overblik over, hvad man gør, når det kniber med orienteringsevne, opmærksomhed, koncentration, hukommelse, personlighed og følelser. Og hvad er PTA for noget? Og hvad gør man med besøgende, og hvordan overlever pårørende den hårde tid. Er det i orden, at man ikke kan være andre steder end hos den hjerneskadede? Og hvad med børnene, hvad skal man sige til dem? 

Der er råd om, hvor vigtigt det er, at pårørende passer på sig selv og sparer på kræfterne, fordi der kommer en tid efter PTA-perioden, hvor patienten har endnu mere brug for de pårørende. 

Pjecen er et udmærket supplement til den mundtlige orientering, som afdelingen giver de pårørende. Den er skrevet i et forståeligt sprog til lægfolk. 

Det er et plus, at de forskellige situationer, som patienten kan komme i, ikke er beskrevet. Det ville ikke være muligt at give et realistisk billede af alle mulige situationer, som er helt individuelle og kan være skræmmende at læse om. Der er nyttige adresser og litteraturhenvisninger, men prisen er urimelig høj. 

Det burde ellers være naturligt at udlevere pjecen til alle pårørende til et nært familiemedlem, der er bevidstløs efter en hjerneskade. En pårørende, som står midt i problemerne, har også læst pjecen og giver den sine varmeste anbefalinger. 

Af Vivi Nielsen, afdelingssygeplejerske på Afsnittet for traumatiske Hjerneskader, Hvidovre Hospital.