Sygeplejersken
Engangsudstyr bruges flere gange
Hvis patienternes sikkerhed er intakt, er det i orden at re-sterilisere medicinske engangsartikler og genbruge dem, mener nogle. Andre mener, at der eksperimenteres med patienternes helbred. Tilbage står, at sundhedsvæsenet kan spare penge på genbruget, og at det er lovligt.
Sygeplejersken 2004 nr. 11, s. 6-8
Af:
Lotte Havemann, journalist
Side 6
Billede Side 7
Det er de færreste, der ved, at danske sygehuse re-steriliserer og genbruger medicinsk engangsudstyr som f.eks. kanyler, katetre og trokarer. Men det sker, også selv om ansvarsfordeling og retningslinjer for genbruget ikke er på plads. Og det er ikke forsvarligt, mener Medicoindustrien, der er brancheforening for producenter og leverandører af medicinsk udstyr. Foreningen mener, at genbrug af engangsudstyr er det samme som at eksperimentere med patienterne.
Der er ingen indberetninger om skader på danske patienter pga. genbrugt udstyr. Men der findes tilfælde fra udlandet, og udenlandske undersøgelser har også vist, at re-steriliserede engangsprodukter faktisk har været ikke-sterile.
Danske sterilcentraler må ifølge Sundhedsstyrelsen ikke sterilisere medicinsk engangsudstyr. Derfor er det nødvendigt at sende engangsudstyret til en såkaldt reprocesseringsvirksomhed, der lever op til visse krav.
Statens Serum Institut har lavet et pilotprojekt om genbrug af medicinsk engangsudstyr med udgangspunkt i det tyske firma Vanguard, der har specialiseret sig i at resterilisere engangsartiklerne med garanti for, at de kan bruges igen. Firmaet tager altså ansvaret for produktets kvalitet.
I to måneder har firmaet, Vanguard, Berlin, vasket og steriliseret engangsudstyr på udvalgte afdelinger på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital. Økonomisk viste pilotprojektet, at der er ”et interessant besparelsespotentiale, der naturligvis er produktafhængigt.”
Vanguard har ikke registreret nogen utilsigtede hændelser eller fejl i forbindelse med det reprocesserede udstyr.
Pilotprojektet har nu fået Hovedstadens Sygehusfællesskab til at overveje at indføre genbrug af medicinsk engangsudstyr.
Rapporten om genbrug af engangsudstyr kan rekvireres via Statens Serum Institut, telefon 3268 3751.
På den anden side koster det medicinske udstyr mange penge, og sundhedspersonalet, der i forvejen kæmper med at få midlerne til at slå til, vægrer sig ved at kassere dyrt udstyr, der umiddelbart kan genbruges.
Genbrug af medicinsk engangsudstyr er desuden lovligt i Danmark. Så længe udstyret bliver rengjort og steriliseret af et firma, der er godkendt af myndighederne, må genbruget finde sted. Danmark har gode erfaringer med et tysk firma, Vanguard, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen og har deltaget i et pilotprojekt med Statens Serum Institut, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital (se boks).
Blod, sovs og kartofler
For at starte en dialog om emnet arrangerede Medicoindustrien en høring om genbruget i slutningen af februar. Høringen blev skudt i gang af formanden for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kresten Philipsen.
”På den ene side lyder genbrug af medicinsk engangsudstyr forkert, og på den anden side lyder det rigtigt, når man tager miljø og økonomi i betragtning. Men hvis genbruget ikke sætter patienternes sikkerhed på spil, så mener jeg, det er OK,” sagde Kresten Philipsen til de godt 150 tilhørere ved høringen.
Han blev efterfulgt af Ditte Nørgaard-Andersen, direktør i Medicoindustrien, som ikke lagde skjul på industriens holdning. ”Vi er selvfølgelig interesseret i at tjene penge. Men vi synes, at sygehusene eksperimenterer med patienterne, når de genbruger engangsartikler. Artiklerne er produceret til kun at bruges en gang, og EU har lavet fælles godkendelsesregler for medicinsk engangsudstyr for at sikre, at udstyret er i orden ude på sygehusene. Men når først udstyret er ude på sygehusene, gælder der ingen regler. Så overlades ansvaret til sundhedspersonalet,” sagde Ditte Nørgaard-Andersen og hentydede primært til personale på anæstesi- og operationsafdelinger.
Hun pegede på, at mange sygehusinfektioner kan stamme fra genbrugt udstyr pga. snavs fra den forrige patient. Og på, at noget engangsudstyr, f.eks. katetre til brug ved hjerteoperationer, bliver blødere, når det har været re-steriliseret. Hun havde også læst om genbrugt udstyr, der var gået i stykker inde i kroppen på patienter. Efter at have vist forsamlingen et filmklip om en udvidelse af en patients kranspulsåre, sagde hun:
”Og så er det bare at sende udstyret til vask inden blodet størkner, ligesom sovs og kartofler kan sætte sig fast på en tallerken. Hvem ønsker at være patient nummer to?”
Garanti for holdbarhed
Lægelig direktør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen mente, at sygehuse vil genbruge engangsudstyret, så længe der er penge at spare.
”Jeg undrer mig over, hvor dyrt det udstyr er. I alle de år, jeg har fulgt hospitalsudgifterne, Side 8
er prisen på udstyret steget. Vi bruger f.eks. trokarer, der koster 1.000 kr., og det bliver mange penge, når vi bruger ca. 1.000 af dem om året. Og de ser påfaldende solide ud. Det gør ondt på den enkelte læge at smide så godt udstyr ud,” sagde Torben Mogensen.
Mht. smitteoverførsler ved genbrug af udstyr nævnte han, at alt medicinsk udstyr i givet fald udgør en fare:
”Så ville sakse og andet udstyr også overføre smitte, og det, tror jeg ikke, er tilfældet,” sagde han.
Lægeloven: Der er ikke noget til hinder for, at læger kan genbruge engangsudstyr. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at hvis genbrug finder sted, skal lægen være meget opmærksom på mulige risici, herunder hygiejniske og funktionsmæssige problemer.
Lov om patienters retsstilling: Ved behandling, der rummer en særlig risiko, skal patienten orienteres. Men læger er ikke forpligtet til at informere patienter om genbrug af engangsudstyr, vurderer Sundhedsstyrelsen.
Joint Commission: Så længe det er lovligt iht. dansk lov, har den amerikanske akkrediteringsinstitution Joint Commission ingen indvendinger mod genbrug af medicinske engangsartikler i Danmark. På amerikanske sygehuse er genbruget i øvrigt udbredt.
Torben Mogensen anbefalede genbrug af engangsartikler, hvis de bliver steriliseret af et godkendt firma, som kan teste produkterne efter steriliseringen og garantere, at de kan holde til at blive brugt igen.
Men to udenlandske oplægsholdere på høringen advarede mod denne re-sterilisering af medicinsk engangsudstyr. Begge kunne de vise eksempler på udstyr, der efter sterilisering skulle være sterile og funktionsdygtige, men som mange gange forstørret viste sig at indeholde rester af blod, rustspor eller funktionsfejl.
Fredric Willem Lindemanns, vicepresident for Medtronic Bakken Research Center i Maastricht, Holland viste bl.a. håndtaget på et kateter, hvor blod kunne løbe ind:
”Hvordan det blod kan blive steriliseret, ved jeg ikke, og jeg vil ikke have det testet på mig.”
Peter Schröer, direktør i Ethicon Endo-Surgery og formand for en europæisk arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med genbrug af medicinsk engangsudstyr, pegede på, at noget udstyr skal skilles ad for at blive steriliseret, og at det øger risikoen for at udstyret bliver samlet forkert bagefter.
Det minder om forsøg
Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, slog et slag for, at sundhedsvæsenet åbent fortæller befolkningen om genbrug af engangsudstyr. ”Patienter har krav på at kende til det og vide, at de indgår i noget, der minder om forsøg,” sagde hun. ”Hvis vi skal genanvende engangsudstyr, så skal det undersøges, om der er risiko for fejl og skader, og der skal være et klokkeklart produktansvar, hvis noget går galt. Der skal også være fælles, nationale retningslinjer og klarhed over, hvilke produkter der kan genbruges og i givet fald hvor mange gange. Det er godt, hvis det kan betyde mere sundhed for pengene, men udgangspunktet må være, at genbrugt engangsudstyr er lige så godt som nyt engangsudstyr.”
Afslutningsvis måtte Kresten Philipsen, der ved høringens begyndelse havde været ganske positiv over for genbruget, erkende, at han ikke længere var så sikker i sin sag.
”I løbet af dagen er jeg blevet mindre og mindre tilhænger af genbrug af engangsartikler,” lød det.
Han så dog fremtiden fortrøstningsfuldt i møde, i og med at den nye lov om patientsikkerhed forpligter alle sundhedspersoner på sygehuse til at indberette utilsigtede hændelser og fejl til et landsdækkende rapporteringssystem.