Faglig kommentar: Hvor blev sygeplejen af?

Skal Sygeplejersken i højere grad være et fagpolitisk organ? Eller skal den hidtidige politisk uafhængige journalistiske linje fortsættes side om side med det organisatoriske stof? Der er stor afstand mellem synspunkterne, men er der ikke glemt noget i den ophedede debat? Sygeplejersken hed en gang og benævnes stadig som ”Tidsskrift for sygeplejersker.” Et tidsskrift kan bl.a. karakteriseres ved relativt dybtgående artikler, skrevet af fagfolk eller fagkyndige journalister.

Journalisterne på Sygeplejersken er fagkyndige, hvad angår sygepleje- og sundhedsfagligt stof. Årelange ansættelser og interesse for området sikrer, at de kan støve nyt og vedkommende stof op og formidle det troværdigt, så sygeplejersker kan få ny viden.

Journalistik er et fag, og journalister er fagfolk. Alligevel skelner vi på redaktionen mellem journalistisk stof og fagligt stof. Fagligt stof er som regel skrevet af sygeplejersker, men kan også være skrevet af fagfolk fra professioner, hvis viden har betydning for sygeplejen. Fagligt stof skrives altså af fagets egne udøvere, mens journalister skriver om andres fag. Det gør ikke det journalistiske stof overflødigt. De to typer artikler skulle gerne supplere hinanden.

Sygeplejen skal så vidt muligt være evidensbaseret og udøves på dokumenteret grundlag. Det indebærer bl.a., at sygeplejersken skal være kildekritisk, hvis hun i sin praksis benytter sig af andres viden, udviklingsarbejde, forskning og erfaring. Sygeplejersken skal gå til kilden og må ikke lade sig standse ved andre faggruppers formidling. Faglige artikler gennemgår derfor en helt anden proces end de journalistiske.

Alle faglige artikler vurderes, om de lever op til nogle kvalitetskrav, de to sygeplejersker på redaktionen kan stå inde for. Kravene afhænger af genren. Kravene til præsentation af en undersøgelse er selvsagt meget forskellige fra kravene til en artikel, der beskriver en oplevelse med en patient. Nogle krav er dog helt generelle. Første krav er, om artiklen handler om noget, der kan have interesse for en relativt bred gruppe sygeplejersker. Hvis målgruppen er for snæver, må vi foreslå den sendt til et af de faglige sammenslutningers medlemsblade. De vigtigste af de øvrige krav er, at artiklen kan tilføre sygeplejen ny viden eller indsigt, at metoden bag projekter og undersøgelser er åbenlys og uangribelig, og at sproget er klart og godt dansk.

Sygeplejersker er ikke professionelle skribenter, så disse krav nås ikke altid i første artikeludkast. Det faglige står forfatteren inde for. Jette Bagh og jeg vejleder og hjælper med at få det frem. Det ses bl.a. ved, at de fagligt vurderede artikler findes på siderne efter den faglige kommentar.

I de fleste tilfælde berører debatten om Sygeplejerskens indhold og fremtid slet ikke det sygeplejefaglige. Sygeplejen synes glemt. Hvad mener sygeplejerskerne selv om balancen mellem journalistisk og fagligt stof? Om niveauet? Blandingen af lettere og mere svært tilgængeligt stof? Nogle grenspecialer inden for sygeplejen er rigt repræsenteret med artikler, andre hører vi sjældent eller aldrig fra. Hvad kan man gøre for at få flere faglige artikler i Sygeplejersken? Det handler om prioritering af stof. Men det handler også om, at flere sygeplejersker er villige til at skrive og dermed bidrage til den generelle faglige udvikling også ud over normal arbejdstid. 

Kan man forestille sig Sygeplejersken uden sygepleje?