Resuméer af international forskning

Sygeplejerskers rolle ved rehabilitering  

Long AF, Kneafsey R, Ryan J. Rehabilitation practice: challenges to effective team working. Int J Nurs Stud 2003;40:663-73. 

Formålet med undersøgelsen var at udforske opfattelsen af sygeplejerskers rolle i et tværfagligt rehabiliteringsteam og at stille spørgsmål om sygeplejerskernes betydning for teamets effektivitet. 

Data stammede fra en større undersøgelse, der undersøgte sygeplejerskers bidrag til rehabilitering, og om sygeplejerskers uddannelse rustede dem til at kunne deltage i arbejdet med at rehabilitere patienter. Data er indsamlet ved rehabilitering af patienter med gigt, hoftenær fraktur og slagtilfælde. Der er foretaget observationer af sygeplejersker i forbindelse med kontakt til patienter og medlemmer af det tværfaglige team, interview med patienter og interview med sygeplejersker og medlemmer af det tværfaglige team. 

Analysen viste, at der var markante forskelle i opfattelse af sygeplejerskernes rolle i forhold til rehabilitering. Forskellen bestod især i opfattelsen af sygeplejerskernes betydning for kontinuiteten. Nogle sygeplejersker følte, at deres bidrag til rehabilitering ikke blev værdsat, og andre ønskede større gensidighed inden for teamet. 

Undersøgelsen er væsentlig i debatten om de enkelte professioners rolle i de teams, der dannes flere og flere steder i sundhedsvæsenet. For at kunne vise nødvendigheden af, at sygeplejersker kan bidrage positivt ved rehabilitering af patienter, er det også nødvendigt at publicere resultater, der viser, at sygeplejersker gør en forskel for patienterne. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Skala til vurdering af komplians 

Lahdenperä TS, Wright CC, Kyngäs HA. Development of a scale to assess the compliance of hypertensive patients. Int J Nurs Stud 2003;40:677-84. 

Formålet med undersøgelsen var at beskrive udviklingen af ”The Compliance of Hypertensive Patients”-skalaen og bringe resultater fra test af pålidelighed og gyldighed. 

Skalaen er udviklet med henblik på at kunne undersøge, hvordan patienter efterlever råd i forbindelse med deres hypertensive behandling. Tidligere udviklede skalaer så udelukkende på sundhedsadfærd og medtog ikke indikatorområder som patienternes intention, ansvarlighed og samarbejde. 

Pålidelighed og gyldighed blev testet på 103 udvalgte patienter. Pålidelighed blev testet ved en række statistiske beregninger. Gyldighed blev undersøgt ved tests, der indbefattede både patienter, fagpersoner og de områder, der indgik i skalaen. Databearbejdelsen støtter fem sub-skalaer kaldet: Livsstil, intention, holdning, ansvarlighed og rygning. Den statistiske analyse viste god intern konsistens. 

Skalaen er et godt udgangspunkt for videre udvikling af en skala til bedømmelse af komplians hos patienter med hypertension, men den kan på nuværende tidspunkt sandsynligvis også benyttes til at give et mere nuanceret billede af, hvor personalet skal iværksætte handlinger, så patienterne i større udstrækning efterlever givne råd.  

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Velbefindende som begreb 

Tutton E, Seeks K. An exploration of the concept of comfort. J Clin Nurs 2003;12:689-96. 

Formålet med undersøgelsen var at udforske begrebet ”velbefindende” inden for en teoretisk ramme, hvor velbefindende anses for at være en central komponent. Der blev fokuseret på to hovedtemaer. For det første en beskrivelse af begrebet ”velbefindende,” og hvordan det blev defineret. For det andet blev der set på sammenhængen mellem ”velbefindende” og andre centrale begreber med henblik på ligheder og forskelle. 

Der blev gennemført et litteraturstudie, hvor søgebaserne CINAHL, Medline, Psyc.Lit, socio-File, SIGLE og Cochrane blev benyttet. Desuden blev der håndsøgt på fremtrædende forfattere og tekster inden for sygeplejen. 

Begrebet ”velbefindende” var vanskelig at definere, og tolkning af begrebet skiftede over tid. Fremtrædende forfattere gav forskellige definitioner på begrebet, ligesom det varierede, hvordan patienternes opfattelse af at være velbefindende havde haft indflydelse på indholdet af begrebet. I forholdet til sygepleje var begrebet afhængigt af, om sygepleje hovedsagelig blev anset som behandlings- eller som omsorgsrelateret. 

Konklusionen var, at der manglede klarhed omkring definition af begrebet ”velbefindende,” og at indhold i begrebet afhang af forfatterens syn på sygepleje. Relationen mellem syn på sygepleje og begrebet ”velbefindende” rejste spørgsmålet, om ”velbefindende” var en del af omsorg, eller om det var det overordnede fokus for omsorg. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Side 29 

Oplevelse af træthed hos patienter med multipel sklerose  

Flensner G, Ek A-C, Söderhamn O. Lived experience of MS-related fatigue - a phenomenological interview study. Int J Nurs Stud 2003;40:707-17. 

Formålet med den svenske undersøgelse var at beskrive træthed relateret til multipel sklerose, som oplevet af patienterne. 

Ni patienter, rekrutteret fra en lokal forening for patienter med multipel sklerose, indgik i undersøgelsen. De var fra 25-88 år og havde haft multipel sklerose i 3-46 år. Fire var mænd, og fem var kvinder, to var enlige. Alle havde oplevet træthed som et symptom i forbindelse med deres sygdom. Der blev benyttet kvalitativt interview, som blev indledt med ordene: ”Fortæl mig om dine oplevelser af træthed i forbindelse med multipel sklerose.” Derefter blev der stillet uddybende spørgsmål. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet. 

Analysen viste, at patienterne opfattede træthed som et tidskrævende og altoverskyggende fænomen, der involverede både kroppen og hele personen. Træthed blev ikke anset for at være konstruktivt og blev beskrevet i sammenhæng med termer som energitab, følelsesmæssig påvirkning, afhængighed og begrænsninger i livet generelt. Træthed blev dog også oplevet som konstruktivt i trangen efter accept af livet og i stræben efter en bedre situation. 

Det blev konkluderet, at træthed var et sammensat fænomen og tilknytning til og betydning for egenomsorg hos patienter med multipel sklerose burde undersøges yderligere. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Sundhedspersonalets opfattelse af unge der forsøger selvmord 

Anderson M, Stander P, Noon P. Nurses´ and doctors´ perception of young people who engage in suicidal behaviour: a contemporary grounded theory analysis. Int J Nurs Stud 2003;40:587-97. 

Formålet med denne engelske undersøgelse var at beskrive sundhedspersonalets syn på børn og unge, der har forsøgt at begå selvmord. Undersøgelsen var en del af en større undersøgelse. 

Der blev gennemført 45 interviewer med sygeplejersker og læger. Personalet var ansat i skadestuer og i børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Personalet havde hyppigst kontakt med børn og unge mellem 11-16 år, der havde forsøgt at begå selvmord. Interviewene blev udført på baggrund af en semistruktureret interviewguide, udformet på baggrund af ”Suicidal Opinion Questionaire.” Alle interviewer blev optaget på bånd, transskriberet og analyseret ved hjælp af grounded theory. 

I analysen fremkom to kategorier:

1. Erfaringer med frustrationer i praksis, der bl.a. dækkede over utilstrækkelige interventioner, og 2. Strategier til at komme i kontakt med unge mennesker, der bl.a. dækkede over egne refleksioner og erfaringer med at opnå en god kontakt til denne gruppe patienter. Indholdet i de to kategorier belyste barrierer i forholdet mellem børn og unge, der forsøgte selvmord, og det personale, der skulle indgå i pleje og behandling af dem. 

Artiklen indledes med en god litteraturgennemgang af forhold, der har betydning for kontakten med børn og unge, der forvolder sig selv skade. Resultaterne kan også benyttes i en diskussion af, hvilke kompetencer personalet skal være i besiddelse af, når de deltager i pleje og behandling af unge, der har forsøgt selvmord. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Oplevelser med sygdom efter myokardieinfarkt  

Ostergaard Jensen B, Petersson K. The illness experiences of patients after a first time myocardial infarction. Patient Educ Couns 2003;51:123-31. 

Formålet med undersøgelsen var at undersøge sygdomsoplevelse i forbindelse med førstegangs myokardieinfarkt med fokus på livssituation og helbredelsesproces. 

30 patienter mellem 41 og 80 år indgik i den danske undersøgelse. Otte var kvinder og 26 boede med partner. Patienterne blev interviewet inden for de første tre dage efter indlæggelse og igen 17 uger efter udskrivelsen. Til undersøgelsen var udviklet en semi-struktureret interviewguide, baseret på Inga Marie Lundes ”Egenvurderingsmodel.” Interviewguiden var testet i en pilotundersøgelse. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet, og der blev foretaget kvalitativ indholdsanalyse. 

Hovedkategorien i begge interview var ”Usikkerhed på sin livssituation.” Usikkerheden relaterede sig til patienternes adfærd i forbindelse med at opsøge behandling, nuværende behandling, forebyggelse af ny koronarsygdom og behovet for yderligere viden og støtte. 

Det er den første store danske undersøgelse, der giver viden om patienternes erfaringer med den proces, de gennemgår i forbindelse med førstegangs myokardieinfarkt, en viden, der er væsentlig for sygeplejersker i samarbejdet med den enkelte hjertepatient. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Side 30 

Grunde til ikke at deltage i rehabiliteringsprogram ved hjertesygdom

Farley B, Wade T D, Birchmore L. Factors influencing attendance at cardiac rehabilitation among coronary heart disease patients. Eur J Cardiovasc Nurs 2003;2:205-12. 

Formålet med den australske undersøgelse var at finde frem til prediktorer og grunde til at patienter med iskæmisk hjertesygdom afslog at deltage i et rehabiliteringsprogram efter udskrivelsen. 

165 patienter, der var konsekutivt udskrevet efter invasiv eller kirurgisk behandling, indgik i undersøgelsen. De var i gennemsnit 63,3 år (+/-10,3), og 65 pct. boede med en partner. Ved udskrivelsen fik patienterne tilbud om at deltage i et program to timer om ugen i seks uger. Første time bestod af let fysisk træning, anden time bestod af diskussion af en række emner, valgt som værende relevante for hjertepatienter. Både patienter, der deltog, og patienter, der ikke deltog, fik udleveret en spørgeskema ved udskrivelsen. 85 patienter (52 pct.) besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsens data bestod desuden af en række demografiske og sygdomsmæssige oplysninger. Data blev analyseret statistisk. 

65 (39 pct.) af patienterne tog imod rehabiliteringstilbuddet. Mænd, der var fysik stillesiddende eller svært overvægtige, og kvinder, der boede med en partner, deltog hyppigere i rehabiliteringsprogrammet. Patienterne, der ikke deltog, angav en række grunde, hvoraf de hyppigste kan klassificeres under transportmulighed og afstande, samt at de selv kunne håndtere mulige problemer og ikke ønskede at dvæle ved deres sygdom.. 

Undersøgelsen viste, at der både var praktiske grunde til ikke at deltage og grunde, der relaterede sig til patientens evne til at mestre rehabiliteringsfasen efter udskrivelsen. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Børn med kronisk rheumatoid arthritis: At svinge mellem håb og fortvivlelse 

Sällfors C, Fasth A, Hallberg L R-M. Oscillating between hope and despair: a qualitative study. Child Care Health Dev 2002;28(6):495-505. 

Kronisk rheumatoid arthritis rammer også børn. Den er karakteriseret ved smerter, hævelse i led, stivhed og nedsat funktionsevne. I denne artikel fortæller børnene selv om, hvordan det er at leve med sygdommen. 

22 børn i alderen 6-17 år blev interviewet. Formålet var at beskrive børnenes oplevelser, og hvad der var meningsfuldt for dem. Data blev analyseret efter grounded theory, og en teori på basis af de empiriske data bliver præsenteret. Teorien indeholder de fire kategorier: Uorden, ambivalens, afhængighed og usikkerhed på fremtiden. Kernekategorien er ”at balancere mellem håb og fortvivlelse.” 

For disse børn var livet helt anderledes end for raske børn. De oplevede, at smerterne, der kom og gik, ikke bare var ubehagelige og trættende, men også skabte uorden i deres liv. Den ene dag havde de smerter i knæet, den næste i en finger eller i nakken. Den ene dag var de nødt til at gå med krykkestokke, den næste dag ikke. I stedet for at deltage i gymnastik blev de sat til at regne, noget som oplevedes kedeligt. Lærere og sundhedspersonale kunne være meget flinke og forstående, men fordi sygdommen ofte var usynlig, opstod tit misforståelser hos de voksne. 

Børnene i undersøgelsen så ofte dystert på fremtiden, de kunne derfor blive både triste og aggressive i deres adfærd. En deltager er citeret for at sige: ”Jo mere trist man er, jo flere smerter får man. Det er, som om negative tanker øger smerterne.” 

Artiklen favner bredt og kan med udbytte læses af alle, der i deres arbejde kommer i kontakt med disse hårdt ramte børn, børne- og skolesundhedsplejersker, fysioterapeuter, læger, lærere og kammerater. 

Af Elisabeth O.C. Hall.

Omsorgsløs patientkontakt på en akut modtageafdeling  

Nyström M, Dahlberg K, Carlsson G. Non-caring encounters at an emergency care unit - a life-world hermeneutic analysis of an efficient-driven organization. Int J Nurs Stud 2003;40:761-9. 

Formålet med denne svenske undersøgelse var at analysere og beskrive ikke-omsorgsfulde møder mellem patient og sygeplejerske på en akut modtageafdeling. 

Undersøgelsen blev gennemført på en afdeling, hvor der var kommet en række patientklager. Der blev interviewet ni patienter i alderen 52-88 år og ni sygeplejersker i alderen 23-51 år. Patienterne havde alle været indlagt på afdelingen flere gange, men ingen af dem havde klaget over afdelingen eller var meget hyppige brugere af afdelingen. Interviewene blev indledt med det samme spørgsmål til henholdsvis patienter og personale, hvorefter der blev stillet uddybende sp¢rgsmål. Interviewene blev optaget på bånd og senere transskriberet ordret. 

Analysen viste, at både patienter og sygeplejersker underlagde sig det organisatoriske krav om effektivitet. Yderligere viste det sig ved en udforskning at situationer med aggressive patienter, at sygeplejerskerne ikke var nærværende i mødet med patienterne. 

Forfatterne understregede nødvendigheden af, at plejepersonalets kompetence i en akut modtageafdeling inkluderer evnen til at være nærværende, når patienterne udtrykker deres behov og bekymringer og stiller spørgsmål om den pleje de modtager. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.