Stafetten: Min egen seniorpolitik

For seks år siden blev jeg ansat på Rigshospitalet, 51 år gammel, lokket af ordet ”Seniorpolitik” i annoncen. 

Pr. den 1. juli 2002 fik jeg en seniorstilling. Men hvorfor det? Med mangeårig vagtbyrde, fagligt ærekær og lyst til arbejde om kap med de yngre kunne jeg se, at mit arbejde i resten af min tid som sygeplejerske skulle ændres. 

Mit helbred? Stress i lettere grad, hypertension og svær disposition til hjerte-kredsløbssygdom. Beslutningen om at blive seniorsygeplejerske var nærliggende, men hvordan? Et godt samarbejde med min chef åbnede op. 

På min afdeling, neurologisk afsnit 2083, har vi ca. 70 kroniske patienter, der modtager regelmæssig behandling med immunglobulin mod kronisk nervebetændelse i forskellige former. Hver uge gives 10-50 behandlinger intravenøst. Denne gruppe af korttids- og dagpatienter havde vi lyst til at give et løft i kvalitet og service. Førhen var de fordelt til flere kolleger. Resultat: Ventetid på læge for indlæggelse og for anlæg af intravenøs adgang og usikkerhed på, hvilken sygeplejerske de var tildelt. 

Patienternes blikke sagde: Hvem passer mig i dag? Kommer der ikke snart én, der kan hjælpe mig? Dertil problemer med den ret kostbare medicin, som af og til savnedes eller måtte kasseres, hvis der var misforståelser med patientens møde- og behandlingsplan. 

Beslutningen var hurtigt taget og nyttig for alle parter. Faggrænser er lokalt blevet flyttet lidt. Sygeplejesekretæren og jeg står for indkaldelse af patienterne, bestilling af medicin fra apoteket samt ambulant tid hos specialist. Jeg er blevet god til at anlægge iv-adgang, så ventetid undgås. De rigtigt vanskelige venflon anlægges af anæstesi-afdelingen, og nogle få patienter har port-a-cat implantat, som giver sikker iv-adgang. 

Jeg har udviklet et separat administrativt system, som giver overblik over årets behandlingsdage, ferier, patienternes ambulante aftaler, undersøgelser og medicindosis med eventuelle ændringer. Desuden fremstår diagnoser, medicinudgifter, patienternes amtslige tilhørssted og transportaftaler. Denne funktion tilpasset mig personligt som seniorsygeplejerske har betydet en glad og rask medarbejder med 32 timers arbejdsuge: Mandag til fredag 9-16, fri hver anden fredag og frihed til selv at planlægge arbejde og ferier. For patienterne har det betydet et hurtigt og smidigt behandlings-forløb uden nævneværdige ventetider. 

Medicinspildet er stærkt reduceret. 

Det betyder noget, da jeg bruger i underkanten af 15 millioner kr. om året. 

De lønmæssige muligheder i seniorpolitik og ny løn har jeg ikke beskæftiget mig med endnu, men jeg tror, det vil være klogt at inddrage mit faglige bagland for at forstå mulighederne. 

Min glæde over jobbet har fået mig til at udskyde besværet med beskrivelser, ansøgninger og forhandlinger. 

Per Munch-Andersen er ansat som seniorsygeplejerske på neurologisk afdeling 2083 på Rigshospitalet. Han har giver stafetten videre til arbejdsmiljøsygeplejerske Torben Kristensen med følgende spørgsmål: Hvorfor er det svært at vælge sundt?