Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: It-løsninger skaber frustrationer

Spørgsmålet om, hvilket ansvar det sundhedsfaglige personale har i forhold til de sundhedsfaglige oplysninger, som de skriver ind i den elektroniske journal, vedrører lov om patienters retsstilling. Men det vedrører også hele vores demokratiske samfund.

Sygeplejersken 2004 nr. 11, s. 14

Af:

Noomi Mortensen, sygeplejerske,

Annette C. Langdahl, sygeplejerske

Hvordan sikrer sygeplejersker, at der tages hånd om personlige og sundhedsfaglige oplysninger i de nye itsystemer i primærsektoren i overensstemmelse med ”lov om patienters retsstilling?” 

I Danske Kommuners nyhedsmagasin nr. 1/2004 udtaler Claus Nielsen fra Kommunernes Landsforenings kontor for social- og arbejdsmarkedsforhold: ”Samtykkeproblematikken kan blive en hindring for den videre udvikling af it-løsninger i sundhedssektoren. Især hvis man tolker lovgivningen rigidt.” Hvad er prisen for indførelse og god udvikling af it-løsninger egentlig? Betyder det, at vi er nødt til at ændre den gældende lovgivning? 

I forslag til ajourføring af De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken ved en loyalitetskonflikt mellem ansættelsesstedets regler og praksis og muligheder for at udføre forsvarlig pleje arbejde for at varetage patientens tarv. Kommer sygeplejersken i primærsektoren i en loyalitetskonflikt i kampen om retten til de sundhedsfaglige oplysninger? 

Redaktionen på Dansk Kristelig Sygeplejeforenings blad Forum har i nr.1/2004 taget denne problematik op, bl.a. med en temaartikel med titlen: ”Ret og magt.” 

Udgangspunktet er den frustration, vi som henholdsvis tilsynsførende ved embedslægeinstitutionen, underviser, vejleder og tidligere primærsygeplejerske møder hos det sundhedsfaglige personale. 

Plejepersonalet oplever en konflikt imellem de faglige og menneskelige værdier i ældrepolitikken. 

Når fru Petersen behandles i sekundærsektoren, har hun som patient en dokumenteret retsstilling. Når hun udskrives til videre pleje og omsorg i eget hjem, konverteres hun til bruger, og opgaverne konverteres til sociale ydelser udspecificeret i minutter såsom hårredning et minut, hjælp til tandbørstning to minutter osv. Med indførelsen af elektroniske journaler, og på grund af status som social klient, tilflyder sundhedsfaglige oplysninger til stadighed sagsbehandling og ressourcestyring i forvaltningen. 

Er fru Petersen orienteret om dette? 

Samtidig bruger det sundhedsfaglige personale mange ressourcer på dokumentation, og det kan indimellem være svært at få øje på fru Petersens helt specielle behov og ønsker. Ikke at hun er blevet glemt, men hun er blevet standardiseret og registreret efter en bestemt model. Man må overveje, om det giver mindre plads til personalets kreativitet og faglige skøn. Hvilke oplysninger skal dokumenteres? For hvis skyld skal der dokumenteres? Hvad sker der med de data, som det sundhedsfaglige personale indsamler? Er pleje og omsorg sundhedsfaglige domæner eller social sagsbehandling? 

Hvilket ansvar har det sundhedsfaglige personale i forhold til de sundhedsfaglige oplysninger, som de skriver ind i den elektroniske journal? Er der tilstrækkeligt tætte skotter mellem sundhedsfaglige data og administrative data? Alle disse spørgsmål vedrører ”lov om patienters retsstilling.” Men de vedrører også hele vores demokratiske samfund. Et det tilladt at sige fra, når noget føles helt forkert? 

Med den objektive visitation og vedvarende registrering, som alle borgere med behov for hjælp underlægges, mener vi, at borgernes fundamentale ret til egne data krænkes, og personalets medvirken anfægter den professionelle etiske kompetence og befolkningens tillid til denne kompetence. 

Annette C. Langdahl er sygeplejefaglig medarbejder og redaktør på bladet FORUM hos Dansk Kristelig Sygeplejeforening og ansat som underviser på social- og sundhedsskolen i Århus.

Noomi Mortensen er stud.cur. og tilsynsførende ved embedslægeinstitutionen i Århus. 

Noomi Mortensen.Annette C. Langdahl.