Boganmeldelser

Fra 900 til 90 sengepladser

Heidi Inger Gøtz, Henning Gøtz

Oringe - der var engang

Vordingborg: FOA - Sydsjælland 2003
305 sider

”Oringe - der var engang” er institutionens historie fra oprettelsen af ”Helbredelsesanstalten for Sindsyge ved Vordingborg” i 1858 til institutionen Oringe i 2003. Bogen består af erindringer, beskrivelser af faktuelle forhold, interviews og bearbejdet statistisk materiale, som forfatteren Heidi Gøtz og journalist og redaktør Henning Gøtz har redigeret.

Hovedleverandørerne er tidligere og nuværende medarbejdere, derfor er indfaldsvinklerne blevet meget jordnære og relevante. Redaktionen beklager selv, at der ikke har været nævneværdig adgang til hospitalets ellers righoldige arkiv, hvilket man kan undres over i en tid, hvor åbenhed er på dagsordenen. Om en sådan adgang havde givet en anden bog kan man gisne, men måske var den blevet tungere og mindre læseværdig, end tilfældet er.

Overordnet fortæller bogen om psykiatriens udvikling i Danmark og om patienternes vilkår på godt og ondt i det lange spænd af år. Det er rammende sat i relief i forordet, hvor det fortælles, at ”i dag er der knap 90 sengepladser, engang var her små 900.” Men det er også fortællingen om medarbejdernes oplevelser, om hierarkiet, om traditioner og pudsige hændelser, der berører både patienter og pårørende, om kendte og ukendte, som ramtes af psykisk sygdom og omverdenens reaktion herpå. 

To verdenskrige har berørt Oringe, voldsomst ved slutningen af Anden Verdenskrig i det tidlige forår 1945, hvor alle patienter skulle udskrives eller flyttes, så Oringe som det eneste sindssygehospital i Danmark kunne bruges til tyske soldater med krigsskader. Der var på det tidspunkt 875 patienter, så opgaven har efter danske forhold været enorm, og beskrivelsen i dette afsnit er karakteristisk for hele bogens behandling af det historiske stof og de til tider ganske dramatiske hændelser over den lange årrække, nemlig i en god fortællende stil med en vis distance og humor.

Psykiatrien er stadig et område, som ganske mange viger lidt tilbage for at komme for nær, men også et af de områder, hvor moderne teknologi har skabt de største forandringer. Ikke så udadvendt dramatiske som de store transplantationsgennembrud, ikke med forbløffende højteknologi, men ved stilfærdig medicinsk og menneskelig indsats til at dæmpe de ofte meget pinefulde oplevelser, som patienter og pårørende gennemgår og derved skabe muligheder for at andet liv end det, der var mange forundt tidligere. Bogens styrke er, at både læg- og fagfolk kan få et godt billede af netop disse forandringer.

Litteraturliste, tidstabel og en omfattende indholdsfortegnelse kompenserer i nogen grad for det manglende stikordsregister. Plejer Bent Derning og sygeplejerske Lena Schroll har været initiativtagerne til projektet, og Dansk Sygeplejeråd i Storstrøms amtskreds og Foreningen af Offentlig Ansatte i Sydsjælland har været hovedsponsorer. Projektet fortjener ros, fordi endnu et stykke af sundhedsvæsenets historie herigennem er blevet frembragt i en periode, hvor der er en stigende interesse for fagenes historie. 

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd. 

Reformer i indbyrdes modstrid

Finn Borum (red.)

Ledelse i sygehusvæsenet

København: Handelshøjskolen 2003
256 sider, 385 kr.

I det offentlige sygehusvæsen, der er præget af en overflod af forandringsinitiativer, skal en leder agere mellem forskellige og indbyrdes modstridende reforminitiativer.

Artikelsamlingen ”Ledelse i sygehusvæsenet” belyser ledelsesbetingelser, lederens handlerum og ledelsesarbejdets konsekvenser. 

Artiklerne bygger på tre af ni forskningsprojekter fra Forskningscenter for Ledelse og Organisation i Sundhedsvæsnet (FLOS), et femårigt netværkssamarbejde mellem forskere ved handelshøjskolen i København, Ålborg Universitet og Nordjyllands Amt.  

Karsten Vrangbæk analyserer sygehuslederes opfattelser af deres ledelsesvilkår. Konklusionen er, at de tilskriver delegering, brugerundersøgelser, kvalitetsstyring, målstyring og kontrakter væsentlig betydning, mens langtidsplanlægning får en langt mindre rolle. Ledelsesadfærden præges af kortsigtet planlægning. 

Zeuthen Bentzen og Borum har Rigshospitalets langvarige implementering af centerstruktur i fokus. De fremlægger toplederens dilemma i relation til strukturreformer og de langvarige og konfliktfyldte ændringsprocesser. 

Andre artikler handler om sammenlignende analyse mellem ledelse på tre forskellige sygehuse og strategiforholdet mellem sygehusledelser og amt og om amternes arbejde med nye ledelsesstrukturer og lægelige ledere som institutionelle entreprenører. 

Sahlin-Anderssons artikel kan være af særlig interesse for sygeplejersker, der er optaget af mulige og reelle krydsfelter i offentlig sygehusledelse. Hun sammenfatter både samtidige og fremtidige forandringstendenser i sygehusfeltet og indkredser de modsætningsfyldte forandringspres under tre inddelinger:

1. Både styrkede og opløste organisationer, 2. Hyppigt forekommende evalueringer og 3. Professioner, der styrkes og fragmenteres på samme tid. 

Bogen henvender sig til sygehusledere og center- og afdelingsledere, men kan også være interessant for ledere på næste niveau, f.eks. oversygeplejersker, der ønsker at følge nogle af de ændringsprocesser, som er i gang og på vej. 

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor på Sygeplejeskolen i Randers.