Faglig kommentar: Ooooohhhh

En lang T-shirt, der faldt ned over et par brednæsede sko i størrelse 68½, et hvidkalket ansigt med rød tud og en stor rød mund, og som kronen på værket snurrede en orangefarvet paryk. Klovnen lignede et L med paryk og topmave, og når han tøflede hen over scenen eller klagende lod sit Ooooohhhh stige til vejrs, jublede salen. Vi jublede især, fordi vi vidste, at det var den gamle overlæge fra børneafdelingen, der levede sig ud som Charlie Rivels dobbeltgænger. 

”I må have nogle festlige stuegange,” sagde jeg til oversygeplejersken samme sted, da personalerevyen var forbi. Men nej. Akrobat-Oh lignede en ganske almindelig overlæge med briller, kittel og stetoskop, når han færdedes blandt børnene, fik jeg at vide. 

Det kan man så undre sig over. Generthed eller usikkerhed på, om forældre og personale kan tage en læge alvorligt, når han også kan lege? Det er tryggere at skjule sit sande jeg bag en barriere af konformitet. 

Nu er hospitalsklovner blevet et kendt begreb, som muntrer børn op og letter på atmosfæren på børneafdelinger et par steder i landet. I medierne er hospitalsklovner et hit, og to klovner kan få næsten lige så meget mediedækning som 55.000 sygeplejersker tilsammen. Sponsorerne får god reklame, for kombinationen af børn, sygdom og klovnerier viser, at det er firmaer med hjertet på rette sted. 

Ikke et ondt ord om hospitalsklovner. Det er herligt med noget galskab til at slå hul i sygdomstemplernes masker. Her handler det om død og pine, evidens og ekspertise, fortæller maskerne. Professionelle gøglere er fint til at inspirere og puste frisk luft ind i foretagendet. Men det kan også blive en sovepude. Hvis ikke sygeplejersker og andet fast personale også forstår at løsne snorene i korsettet, kan det ende med, at skæg, grin og gøgl bliver en ekspertopgave, og det ville være virkelig trist. 

Forældre kan betale en tryllekunstner til at underholde ved en børnefødselsdag, og det vil blive husket indtil næste børnefødselsdag, hvor der trumfes over. Men kan det erstatte en far og mor, der kan komme med skøre påhit, og som kan være både hest og klovn til hverdag? 

Den rigtige klovn eller gøgler kan noget, vi andre bare måbende må beundre, men klovne kan enhver. En rød næse, en kæmpesløjfe i håret eller et par umage strømper, så enhver barnesjæl kan se, at nu skal der ske noget usædvanligt. Så er der grønt lys for at abe efter kolleger, som overhovedet slet ikke under nogen omstændigheder har den mindste anelse om, hvad der foregår bag deres ryg. Jo mere man kan træde ud af sin kedelige hverdagsrolle, des mere får man øje på i klovnerollen. Janetsprøjten, handsken og stetoskopet rummer hidtil ukendte funktionsmuligheder, og man har lov til at drille de voksne, blot man husker det grundlæggende bud: At være solidarisk med sit lille publikum. 

Respekt for klovnen, psykologen, portøren, ergoterapeuten, fodterapeuten, diætisten, frisøren, fysioterapeuten og alle de andre med faglig ekspertise! Alle har deres besøgelsestid, men det er ikke nødvendigt at hente ekspertisen udefra hver gang. En klovn har vi forhåbentlig alle sammen indeni, og ham skulle vi nok lidt tiere give lov til at optræde på slap line. Og det ikke kun for børnenes skyld.