Vi forebygger, når vi yder sygepleje

Inga Lund er ledende sygeplejerske i Højer Kommune, landets mindste med knap 3.000 indbyggere. Foto: Palle Peter Skov

Hjemmeplejen har et grundlæggende dilemma, oplever ledende sygeplejerske Inga Lund, Højer Kommune. 

På den ene side må der være en styring. Der er begrænsede ressourcer, og det er helt nødvendigt med gennemskuelighed og dokumentation for, hvad pengene bliver brugt til.

Så ja, Højer Kommune bruger Fælles Sprog til at beskrive hjemmeplejens ydelser, og kommunen har udskilt visitationen af hjemmehjælp, som loven også kræver. 

På den anden side er en meget stor del af hjemmeplejens brugere svage ældre, som man ikke kan tage hånd om med BUM-modeller og regler, der er beregnet på at sikre borgerne ret til frit at vælge et privat firma. 

”Hos de svageste ældre bliver grænsen mellem hjemmesygepleje og hjemmehjælp flydende,” siger Inga Lund. 

”Det er ikke længere et spørgsmål om et bad om ugen og rengøring hver 14. dag. Det handler om at få hele dagligdagen til at hænge sammen. At få dækket de grundlæggende menneskelige behov, føde, søvn osv.” 

Sygeplejersken planlægger 

Fordi sygepleje netop handler om de grundlæggende behov, er det afgørende, at hjemmesygeplejersken er til stede hos disse borgere. I Højer, som er landets mindste kommune, arbejder hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker nært sammen. 

De bor under samme tag. Men hjemmesygeplejersken spiller også en central rolle i planlægningen af den hjemmehjælp, de dårligste borgere skal have. Højer Kommune har et samarbejde med to nabokommuner om visitation. Men før situationen i et hjem er stabil, kommer visitator ikke ind i billedet. 

”I ustabile forløb har vi den aftale, at hjemmesygeplejersken planlægger og udfører hjælpen sammen med den faste hjemmehjælper. Og så bliver den registreret i vores it-system som afvigelser,” fortæller Inga Lund. 

”Som vi opfatter loven, handler serviceloven om praktisk hjælp og personlig pleje i stabile forløb. Når forløbene er ustabile, betragter vi hjælpen som hjemmesygepleje.” 

Højer Kommune har en integreret ordning, hvor hjemmesygeplejerskerne kommer både i hjemmene og på plejehjemmet Digegården. Plejepersonalet er organiseret i tre grupper, en til plejeboligerne og to, der kommer hos borgerne ude i kommunen. 

Hjemmesygeplejersken superviserer og har den faglige ledelse af det øvrige plejepersonale. Hun skal ikke være konsulent, siger Inga Lund med eftertryk. 

”Hvis man overlader til andre faggrupper at vurdere, hvornår man vil kalde Side 13
 

konsulenten, så vil hun nogle steder aldrig blive kaldt og nogle steder blive kaldt for sent.” 

Plejepersonalet udfører også sygeplejeopgaver, men under supervision. 

”Hvis en assistent f.eks. plejer et sår, rapporterer hun mindst en gang i døgnet til sygeplejersken, så sygeplejersken kan støtte op eller helt overtage, hvis situationen bliver ustabil.” 

Fremtiden er begyndt 

I Højer Kommune har fem af otte sygeplejersker en specialistfunktion. Det drejer sig om opsøgende hjemmebesøg, sårpleje, terminalpleje og pædagogisk vejledning. Én er ved at uddanne sig i inkontinens. 

Mange nye patientgrupper og nye behandlingsopgaver er ikke bare en del af fremtiden. De er allerede ankommet. Psykiske lidelser, livsstilssygdomme, misbrugere, alvorligt syge og døende. 

Inga Lund kan godt undre sig over udtrykket ”opgaveglidning.” Ordet ”opgaveflytning” ville være mere berettiget. 

På plejehjemmet Digegården er der f.eks. fire aflastningspladser, som ikke bare bliver brugt til genoptræning, men også som alternativ til indlæggelser og til tidlig udskrivelse. 

Hvis f.eks. en dement eller apopleksiramt borger bliver ustabil i sin grundlæggende lidelse på grund af en urinvejsinfektion, influenza eller lungebetændelse, kan borgeren komme på Digegården, til situationen er stabil igen. 

”Jeg ved godt, at Kommunernes Landsforening tror, at sygehusene er oversvømmet af causa socialis indlæggelser. Men indlæggelser, fordi borgere ikke har noget netværk og ingen til at passe dem under en midlertidig svækkelse, ser vi ikke mere,” siger Inga Lund. 

”Patienterne ønsker heller ikke at blive på sygehuset længere end højst nødvendigt, hverken terminale patienter eller ældre, der bliver akut syge. Så fortæller de på sygehuset, at de ved, at de kan komme på Digegården i en periode, så snart de er færdigbehandlede og kan komme hjem.” 

Tid til forebyggelse 

Tid er den store mangelvare, både for plejepersonale og hjemmesygeplejersker, og Inga Lund har netop taget hul på spørgsmålet om dosisdispensering. 

”Vi er nødt til at prioritere, og vi har brug for mere tid i plejen. Personlig mener jeg også, at det er tvivlsomt, om samfundet vil blive ved med at have råd til rengøring hos raske ældre. 

Vi gør ikke nok i aktiviteter, som kan være forebyggende og give hverdagen mening hos de svage ældre. Og jeg tænker ikke på udflugter og underholdning, men f.eks. på at gå en tur, være med til at lave mad og vaske tøj. 

Mange ældre har ressourcer, som vi ikke vedligeholder. Fordi det er hurtigere at gøre tingene selv, når man har travlt.” 

Fremtidens hjemmesygeplejerske skal måske nok være specialist. Men hun må for alt i verden ikke lade den grundlæggende pleje gå sig af hænde, mener Inga Lund. 

”Jeg kan godt se nye forebyggelsesopgaver, som f.eks. er målrettet mod livsstilssygdomme. 

Men for mig er forebyggelse også at yde sygepleje, når der er behov. 

Det er forebyggelse at sørge for, at den, der ikke selv kan, får noget at spise. 

Personalet er meget opsøgende og observerende: Er det her, som det plejer? Eller er der noget, vi skal gribe fat i? Og så har vi en lille kommune, hvor naboerne også siger til, når nogen har brug for hjælp. 

For nylig hørte vi f.eks. om et ægtepar, hvor konen var indlagt, alvorlig syg. Det var raske, friske ældre. Manden havde en insulinbehandlet diabetes, men de klarede sig selv, konen stod for al husholdning og, manden for det udendørs. 

I sådan et tilfælde, hvor en pårørende er lige ved at blive en bruger, venter vi ikke, men tager ud til manden og finder ud af, hvad hjælp han skal have, for at hans hverdag fortsat kan fungere.”