Kræftpatienter kan bevare håret med kølehætter

Behandling med kølehætte, scalpcooling, kan reducere hårtabet væsentligt for onkologiske patienter i visse cytostatikabehandlinger. De foreløbige resultater viser, at for 65 ud af 96 patienter var hårtabet enten intet, minimalt eller moderat efter endt behandling. Uden behandling med kølehætte ville patientgruppen have fået et betydeligt eller totalt hårtab.

Hårtab er en kendt bivirkning til mange cytostatika, bl.a. anthracycliner (f.eks. Epirubicin og Adriamycin), docetaxel (Taxotere), paclitacel (Taxol) og irinotecan (Campto). Bivirkningen er blevet nedprioriteret i det danske sundhedsvæsen, da den er kosmetisk, og patienterne får tilbudt paryk. Men meget tyder på, at hårtabet for de fleste patienter er en traumatisk oplevelse (1,2,3,4).

Patienterne oplever håret som en stor del af deres personlighed, og for mange har hårtabet negativ indflydelse på deres selvværd og livskvalitet.

Der har siden 1970´erne været beskrevet forskellige metoder til nedkøling af hårbunden, som har gjort det muligt at forebygge eller minimere hårtab under behandling med visse former for cytostatika (1,2,4). Rationalet for behandlingen er, at

Side 31 

hårbunden nedkøles til konstant lav temperatur. De perifere kar i hovedbunden kontraheres, og den perifere blodgennemstrømning reduceres, således at perfusionen til hårfolliklerne mindskes, og den cellulære optagelse af cytostatika mindskes. Den lave temperatur medfører ligeledes nedsat metabolisme i folliklerne (1,3,4).

Onkologisk ambulatorium i Herning har amtsfunktion, og vi behandler primært patienter med mammaecancer, colorectalcancer, ovariecancer og småcellet anaplastisk lungecancer. Ambulatoriet udfører ca. 2.800 cytostatikabehandlinger årligt. Der er ansat i alt 11 sygeplejersker inkl. en projektsygeplejerske og en afdelingssygeplejerske.

96 patienter

I august 2001 startede vi et pilotprojekt med kølehætter i afdelingen, hvori der indgik 20 patienter. Det var patienter med mammaecancer og ovariecancer i både forebyggende (adjuverende) cytostatikabehandling og recidivbehandling. I alt 19 kvinder og en mand. Resultatet var væsentligt reduceret hårtab efter kemoterapi. Patienterne havde ikke væsentlige klager og ubehag pga. nedkølingen. Vi besluttede derfor at gøre kølehættebehandlingen til et muligt behandlingssupplement pr. den 1. januar 2003.

117 patienter fik i 2003 en form for cytostatikabehandling, som ville medføre betydeligt eller totalt hårtab (alopecia), og heraf fik 76 patienter behandling med kølehætte på.

Fra 2001 til 2003 har i alt 96 patienter fået kemoterapi og kølehættebehandling. Af de 96 patienter var otte mænd. Fem patienter stoppede kølehættebehandlingen undervejs på grund af ubehag. De patienter, der under cytostatikabehandlingen havde betydeligt eller totalt hårtab, blev taget ud af kølehættebehandlingen og fik paryk.

Nogle patienter valgte selv muligheden fra, og andre blev fravalgt.

Afdelingen råder over seks enkeltkølesystemer, hvilket giver stor fleksibilitet. Kølesystemerne er termostatstyrede og enkle at betjene. Hætterne findes i fire forskellige størrelser, og pasformen er bedret i løbet af 2002. 

Længere behandlingstid

Patienterne optager behandlingspladserne i ca. to timer mere, end de ellers ville have gjort, da nedkølingen starter en ½ time før cytostatikabehandling og afsluttes 1½-2 timer efter behandlingen.

Der er faste præ- og postkøletider på alle behandlingsregimer. 

For at undgå at patienterne fryser, får de tilbudt tæpper eller dyner, der bliver serveret varm suppe, kakao eller andre varme drikke. Patienterne kan kobles fra maskinen, når de skal på toilettet. Der skal føres registreringsskema for hver behandling og udarbejdes fotodokumentation ved første og sidste behandling.

Inden behandlingsstart informeres patienterne mundtligt af læge og sygeplejerske, og de får udleveret skriftligt informationsmateriale.

De patienter, der efter lægeligt skøn har risiko for udvikling af metastaser i hårbunden, får ikke tilbudt kølehættebehandling.

Vi anvender i øjeblikket ikke WHOs kriterier for hårtab, men vurderer hårtabet ud fra kriterier vi selv opstillede, da vi startede. Vi er opmærksomme på, at vore egne kriterier ikke er så veldefinerede som WHOs, som vi fremover vil anvende.

Der udfyldes et skema for hver patient, hvor man beskriver hårtype ud fra faste kriterier, dokumenterer behandlingslængde, indløbstemperatur på kølevæsken, behandlingsregime og dosis. Man beskriver, om patienten har metastaser, forhøjede lever- og nyretal. Derudover er der plads til kommentarer.

Hårtabets omfang

Intet eller minimalt hårtab, moderat hårtab, betydeligt eller totalt hårtab. Det er sygeplejerskerne, der i samråd med patienten vurderer hårtabet.

Taber patienten uacceptabelt meget hår, dvs. er der betydeligt/totalt hårtab, standses kølehættebehandlingen, og patienten får tilbudt paryk.

Der er patienter, som ikke ønsker kølehættebehandling. Nogle vælger det fra efter information om øget risiko for hårbundsmetastaser. Andre mener, det tager for lang tid.

Vi har ikke systematisk undersøgt livskvaliteten hos patienterne. De fleste har spontant eller direkte adspurgt givet udtryk for, at bevaringen af håret har betydet meget for deres livskvalitet, selvværd, selvtillid og for deres følelse af ikke at føle sig syg. De giver udtryk for, at de i større udstrækning kan bevæge sig frit uden at blive mindet om sygdom og behandling. For de patienter, der vælger at arbejde delvist under behandlingen, betyder det også meget ikke at skulle bære paryk. Det har betydning for deres seksualitet og samliv, at de f.eks. ikke både mangler et bryst og håret.

Side 32 

De fleste patienter giver udtryk for, at de første 10 minutter af behandlingen er de værste med hensyn til kulde, dog har enkelte frosset meget. Få har haft hovedpine, som er afhjulpet med paracetamol. En har givet udtryk for, at hætten lugtede forfærdeligt. På trods af generne har størsteparten givet udtryk for, at de ville lade sig behandle med kølehætte igen, hvis det blev aktuelt. 

Paryk kan undgås

Kølehættebehandling har reduceret hårtabet væsentligt hos patienter i behandling med cytostatika, idet 65 ud af 96 patienter har haft intet/minimalt til moderat hårtab og dermed undgået paryk. Vores resultater for patienter i behandling med Taxotere skal tages med forbehold, da patientgrundlaget er lille. Dog kan vi se en umiddelbar bedring i resultaterne efter, at cytostatikadosis er ændret.

Resultater fra et fransk studie viser, at kølehættebehandling til patienter i Taxoterebehandling reducerer hårtabet betydeligt (4). For patienter i behandling med Taxol 175 mg/m2 er resultatet dårligt, men vi har i afdelingen valgt at fortsætte kølehættebehandling til denne patientgruppe, da patientgrundlaget er for lille til at drage endelige konklusioner på. En opgørelse fra onkologisk afdeling på Universitetshospitalet i Lund i Sverige har vist gode resultater for patienter i Taxolbehandling. (1).

Hvad der er afgørende for, om den enkelte patient taber håret, er endnu usikkert. De faktorer, der har indflydelse, er bl.a. medikament, dosering, levermetastaser og dermed ændrede nedbrydningstider og hårbundstemperatur under infusion. (1,3,4).

Da vi startede kølehættebehandling i onkologisk ambulatorium, havde vi en formodning om, at det udelukkende ville være kvinder, der ønskede behandlingen, men det viste sig, at også mænd var

Side 33 

meget interesserede. Specielt mange midaldrende og ældre mænd er lige så kede af at tabe håret som kvinder.

Det er hårdt for de patienter, der trods kølehættebehandling alligevel taber håret. Dog er de fleste glade for, at de gjorde forsøget. Nogle få er frustrerede over, at det ikke virkede. 

Muligt med fleksibelt personale

Vi har i onkologisk ambulatorium i Herning valgt at fortsætte behandlingen med kølehætter, da vi har gode resultater, og patienterne udtrykker stor tilfredshed. Vi har forholdt os til Sundhedsstyrelsens notat fra februar 2003 (5), hvori Sundhedsstyrelsen ikke kunne anbefale, at anvendelse af kølehætter skulle indføres som et generelt tilbud i det danske sundhedsvæsen.

Sundhedsstyrelsens anbefaling bygger på vurdering af, at kølehættebehandling dels ikke er overbevisende dokumenteret, dels kan mindske den samlede onkologiske behandlingskapacitet. Det er vores opfattelse, at hvis Sundhedsstyrelsen anbefalede  

Side 34 

kølebehandlingen, ville flere afdelinger komme i et dilemma pga. de tilstedeværende ressourcer og den forhåndenværende behandlingskapacitet.

Der skal ikke herske tvivl om, at kølehættebehandling på Herning Sygehus kun foregår i den udstrækning, det ikke går udover behandlingskapaciteten.

For at kunne gennemføre kølehættebehandlingen har det krævet omlægning i enkelte arbejdsgange og øget fleksibilitet fra plejepersonalets side.

Vi har ikke fået tilført ekstra personaleressourcer, kapaciteten er fundet internt i afdelingen. Det har været muligt, da det er et meget stabilt og kompetencestærkt personale, og da vi på startstidspunktet ikke gav så mange cytostatikabehandlinger som nu.

Patienternes tilfredshed og vores gode resultater har været en motiverende faktor.

Lægegruppen har været meget positiv og interesseret i at komme i gang med kølehætte-behandlingen. Deres faglige viden og standpunkter har været en medvirkende faktor til, at sygeplejerskerne har haft mod til at fortsætte, trods de betænkeligheder vi har oplevet på landsplan.

Sundhedsudvalget og Amtsrådet i Ringkøbing Amt har været positive, hvilket har gjort det økonomisk muligt, og endelig har vi haft stor opbakning fra onkologisk ambulatoriums centerledelse til at komme i gang. Bl.a. fik vi lov til at udvide de fysiske rammer med et ekstra behandlingsrum.

Vi har haft mange overvejelser med hensyn til patienternes øgede risiko for hårbundsmetastaser, og vi informerer patienterne om den minimalt øgede risiko, der foreligger.

Den øgede risiko, der er, for at patienterne udvikler metastaser i hårbunden, bør naturligvis fortsat undersøges. Patienterne skal følges over en længere årrække.

Et andet emne, der kunne undersøges, er de biokemiske processer, der kan have indflydelse på graden af hårtab i forhold til forskellige stoffer og doseringer. Det kunne give mere nøjagtige oplysninger om betydningen af typen af cytostatika, doseringer, køletider og temperaturer samt hårtyper.

Der arbejdes i øjeblikket på at starte en protokolleret nordisk multicenterundersøgelse, hvor onkologisk ambulatorium i Herning skal deltage.

Anne Margrethe Jørgensen er afdelingssygeplejerske på onkologisk ambulatorium på Herning Sygehus. Pr. den 1. august 2004 er hun ansat som oversygeplejerske på endokrinologisk afdeling på Aalborg Sygehus.

"Bivirkningen er blevet nedprioriteret i det danske sundhedsvæsen, da den er kosmetisk, og patienterne får tilbudt paryk. Men meget tyder på, at hårtabet for de fleste patienter er en traumatisk oplevelse.”

”Det har betydet noget for deres seksualitet og samliv, at de f.eks. ikke både mangler et bryst og håret.” 

Litteratur

1. Ridderheim M, Bjurberg M, Gustavsson A. Scalp hypothermia to prevent chemotherapy-induced alopecia is effective and safe: A pilot study of a new dignitized scalp-cooling system used in 74 patients. Supportive Care Cancer 2003; 11: s. 371-377.
2. Tollenaar RAEM, Liefers GJ, Repelaer van Driel OJ, van de Velde CJH. Scalpcooling has no place in prevention of alopecia in adjuvant chemotherapy for breast cancer. European Journal of Cancer 1994; 30A No. 1: s. 1448-1453.
3. Alison J. Tierney. Preventing chemotherapy-induced alopecia in cancer patients: is scalpcooling worthwhile? Journal of Advanced Nursing 1987; 12: s. 303-310.
4. Lemenger M, Lecomte S, Bonneterre ME, Bessa E, Dauba J, Bonneterre J. Effectiveness of Cold Cap in Prevention of Docetaxel-induced Alopecia European Journal of Cancer 1997; Vol 33. No. 2: s. 297-300.
5. Sundhedsstyrelsen, National Board of Health. 5. kontor. Notat vedrørende anvendelse af kølehætter. 04-02-2003.